Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i det lokal i Århus.
"Måge-skrig og Efterladte Tøfler Udløser Stor-alarm på Marselisborg Lystbådehavn" Det var en ganske almindelig torsdag aften ved Marselisborg Lystbådehavn, lige indtil klokken slog 23:55. På dette tidspunkt, hvor natten var ung, men dog så moden, blev der pludselig slået alarm hos Østjyllands Brandvæsen. En stemme over radioen meldte om en mulig drukneulykke, og snart var en kakofoni af sirener og blinkende lys på vej mod havnen. Ved havnen var det vagten, der under sin sædvanlige runde, hørte et skrig. Et skrig så gennemtrængende, at det kunne vække de døde - eller i det mindste en hel flåde af redningsfolk. "Det er vagten på havnen, der på sin runde hører et skrig," forklarede Thomas Jørgensen, vagthavende operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, med en stemme, der bar præg af både bekymring og en anelse af forundring. Hvad der fulgte var intet mindre end en fuldskala redningsaktion. Brandvæsenet sendte seks mand afsted, herunder dykkere med udstyr, der skinnede som sølvfisk i måneskinnet. Der blev indsat både båd og drone i indsatsen, og sågar JRCC (Joint Rescue and Coordination Center) sendte en helikopter til at kredse over havnen som en stor, summende metalinsekt. På kajen var der også ambulance og politi, klar til at gribe ind. Men efter halvanden times intens eftersøgning, med blikke, der skar gennem mørket som knive igennem smør, nåede redningsfolkene frem til en overraskende konklusion. Det skrig, som havde sat hele apparatet i sving, var ikke kommet fra en person i nød. Nej, det var en måge. En almindelig måge, hvis skrig i nattens stille havde taget sig ud som et råb om hjælp. Thomas Jørgensen var helt sikker på, at ingen personer var i vandet. "Det var en ret intens eftersøgning," fastslog han, med en tone, der antydede både lettelse og en vis ærbødighed over naturens evne til at efterligne menneskelige lyde. Og så, som om for at tilføje et sidste strejf af mystik og forundring til denne usædvanlige nat, fandt vagterne et par efterladte tøfler på kajen. Ejeren var ingen steder at se, og tøflerne stod der, stille vidner til nattens dramatiske, men til sidst ufarlige hændelse.
"Mågekrig og Tøflers Efterladenskab Skaber Nattens Drama ved Marselisborg Lystbådehavn" I skærets af den sene aftenstund, hvor tiden synes at hvile i sig selv, blev der ved Marselisborg Lystbådehavn udfoldet et drama, så uventet og tankevækkende, at det ville have pirret selv den mest filosofisk anlagte sjæl. Fem minutter før midnat, på det tidspunkt hvor torsdag rinder ud og fredag tager sin begyndelse, brød alvoren løs hos Østjyllands Brandvæsen. Meldingen, der rystede de stille nattevagter, lød på en drukneulykke i havnens stille vande. Vagten på sin runde, et hverdagens væsen, opfanget af sine rutiner, blev pludselig et vidne til et gennemtrængende skrig. "Det er vagten på havnen, der på sin runde hører et skrig," forklarede Thomas Jørgensen, den vagthavende operationschef, med en stemme båret af både alvor og undren. Som et svar på denne uventede hændelse, manifesterede brandvæsenet sin eksistens med seks mænd - herunder dykkere, rustet til kamp mod det ukendte. Både båd og drone blev sat i spil i denne indsats, og oven i købet bidrog JRCC (Joint Rescue and Coordination Center) med en helikopter, der skar sig igennem nattens mørke. På kajen ventede ambulance og politi, beredt til at tage imod de mulige ofre for nattens mysterium. Men efter en intens halvanden times eftersøgning, hvor hvert hjørne af havnen blev gennemsøgt, afslørede sandheden sig. Det skrig, som havde sendt redningsmandskabet ud på en febril jagt, var ikke et menneskes råb om hjælp, men derimod lyden fra en måge. En simpel måge, hvis skrig i nattens stille, havde taget sig ud for noget langt mere alarmerende. Thomas Jørgensen, med en visdoms ro, bekræftede, at ingen personer var i vandet. "Det var en ret intens eftersøgning," bemærkede han, med en dybde, der antydede en anerkendelse af naturens luner. Og så, som en sidste drejning i denne nattefortælling, blev der fundet et par efterladte tøfler på kajen - et stille symbol på menneskets tilstedeværelse og fravær, et vidnesbyrd om en aften, der havde været alt andet end almindelig.
"En Nattens Fabel ved Marselisborg Lystbådehavn" I den dybe skumring af torsdagens seneste timer, lige før uret slog overgangen til fredag, rullede et drama ud ved Marselisborg Lystbådehavn, der ville have vækket undren hos enhver fortæller af menneskets små og store tragedier. Det begyndte med et skrig - et skrig så gennemtrængende, at det kunne vække en hver sjæl fra sin slummer. Dette skrig, opfanget af en vagts opmærksomme ører, sendte Østjyllands Brandvæsen ud på en redningsmission, hvor hjertet hamrede i takt med urets tikken. "Det er vagten på havnen, der på sin runde hører et skrig," fortalte Thomas Jørgensen, den vagthavende operationschef, med en stemme, der bar præg af både alvor og en vis forbløffelse. Brandvæsenet mobiliserede med et stort mandskab, heriblandt dykkere, klar til at styrte sig ud i havnens mørke vande. De blev ledsaget af både båd og drone, mens en helikopter fra JRCC (Joint Rescue and Coordination Center) skar sig vej gennem nattens mulm og mørke. På kajen ventede ambulance og politi, stille vidner til denne uventede nattejagt. Men efter halvanden times febrilske søgninger, hvor hver en krog af havnen blev undersøgt, kom sandheden for en dag. Det skrig, der havde sat hele redningsapparatet i sving, var ikke et menneskes desperate kald om hjælp, men derimod kom det fra en måge. "Der var ingen i vandet," bekræftede Thomas Jørgensen med en tone, der bar præg af både lettelse og eftertanke. Eftersøgningen havde været intens, et vidnesbyrd om menneskets evne til at reagere på naturens uforudsete signaler. Som en sidste vending i denne nattens fortælling, stod der et par efterladte tøfler på kajen - et mærkeligt og gådefuldt symbol på denne begivenhed, der for en stund omdannede Marselisborg Lystbådehavn til en scene for et drama, der mindede om livets skrøbelighed og dets overraskende vendinger.
kontakt via E-mail
via Discord