Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i det lokal i Århus.
"Stiften mener om prissmæk på fornærmende ringe skraldeordning: Vi er totalt til grin for vores egne penge" Åh nej, Kredsløb. Jer har vi godt nok ikke været heldige med. Først står I på mål for, at vi skal ommøblere vores køkkener, finde plads til en hel håndfuld forskellige affaldsbøtter og sortere vores affald i alle mulige opdelinger, selv om robotter kunne gøre det bedre end os. Så belemrer I midtbyen med et skraldesystem i gaderne, som ikke passer til brugernes behov. Nogle steder mangler der plads til restaffald, andre steder er der for meget. Så tvangsindlægger I villaejerne til nogle elendigt konstruerede skraldespande. De er utætte og bliver våde indeni når det regner og fyldt med mider i varmen. Mens skarpe kanter i dem skærer affaldsposerne i stykker. Øv. Og så føjer I spot til skade med en helt-ud-i-hampen ublu stigning i prisen på at få tømt jeres fordømte skraldespande. En villa-husstand skal af med 1.450 kroner mere om året, mens der skal betales 1.020 kr. mere om året for en lejlighed. I forsvarer jer med, at det ikke er jer, der har bestemt, at vi skal sortere i så mange spande, som vi skal nu. Det er Folketinget, der har udstukket kravet om, at vi skal sortere i 10 fraktioner. Som kommunalt ejet selskab gør I bare, hvad Folketinget har pålagt jer. Men hallo. Hvad har I gjort for at fortælle Folketinget, at det dér, det dur ikke i praksis? Hvad har I gjort for at fortælle miljøministeren, at det er helt i skoven, når hun melder ud, at den nye sortering kan indføres for 55 kroner ekstra om året for en husstand? For det er vel hende, der tager fejl, eller hvad? Det er vel ikke jer i Kredsløb, som ikke kan finde ud af at drive en skraldeforretning nogenlunde effektivt og til mindst mulig udgift for borgerne? Heldigvis har gode, kritiske kræfter i Aarhus Byråd efterlyst en redegørelse fra jer: Hvordan i alverden kan prisstigningen blive så høj? Måske kan de samme gode, kritiske kræfter have lyst til at gå videre med en anden konstruktiv tanke: Man bestemmer som bekendt selv, hvor man vil have synet sin bil og købe sin strøm. Og om man som pensionist vil passes og plejes af kommunen eller et privat selskab. Om ens børn skal gå i privat- eller folkeskole, kan man også selv vælge. Og så videre. I den ånd trænger vi til at kunne vælge at få udleveret skraldespande og hentet affald af et andet selskab, end det elendige Kredsløb-monopol. Så lad os lige få lukket op for noget sund konkurrence fra private firmaer på det felt også.
"Refleksion over Kredsløbs Skraldeordning: En Samfundsmæssig Paradoks" I dybet af vores daglige trivialiteter finder vi ofte de største spørgsmål om vores samfundsmæssige eksistens og ansvar. Kredsløb, som en skraldeordning i vores by, har rejst spørgsmål, der rækker langt ud over simpel affaldshåndtering. Først har vi været vidner til en ommøblering af vores køkkener, et krav om at jonglere med utallige affaldsbøtter, der splitter vores daglige affald i adskilte enheder. Denne fragmentering af det simpleste huslige pligt synes at afspejle en dybere splittelse i vores samfundsstruktur. Skal vi, som individer, skulder ansvaret for affaldssortering, en opgave som teknologi potentielt kunne udføre mere effektivt? Videre har vi set et skraldesystem i byens gader, der synes at mangle forståelse for brugernes faktiske behov og daglige liv. Det rejser spørgsmålet om, hvor langt et samfund kan gå i at påtvinge sine borgere strukturer, der ikke synes at harmonere med deres reelle livsvilkår. De nylige prisstigninger på tømning af disse skraldespande har føjet endnu en dimension til denne debat. Det er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også om retfærdighed og borgernes forhold til de offentlige myndigheder. Hvor langt kan og bør et offentligt monopol gå i at påtvinge borgerne byrder, både økonomisk og praktisk? Denne situation stiller spørgsmål ved selve fundamentet af vores samfundskontrakt. Hvordan balancerer vi individets autonomi med kollektivets behov? Kredsløbs forsvar, der peger på lovgivning og regler udstukket af Folketinget, antyder en dybere konflikt mellem borgernes hverdagsrealiteter og de lovgivende myndigheders abstrakte idealer. Aarhus Byråds anmodning om en redegørelse for prisstigningerne er et positivt skridt mod gennemsigtighed og ansvarlighed. Men det rejser også et større spørgsmål om borgernes magt og indflydelse over de tjenester, de modtager. Det er et spørgsmål, der rammer hjertet af vores demokratiske samfund. Er det på tide at genoverveje vores forhold til offentlige monopoler? Skal vi åbne op for privat konkurrence på områder som affaldshåndtering, ligesom vi har valgmuligheder inden for sundhed, uddannelse og energi? Disse spørgsmål kræver en dyb refleksion over vores samfunds værdier, vores forventninger til offentlige tjenester, og vores forpligtelser som borgere. I denne tid, hvor samfundet konstant forandrer sig, må vi gentænke vores roller, både som individer og som en kollektiv enhed. Det er gennem sådanne diskussioner og refleksioner, at vi kan stræbe efter et mere harmonisk, retfærdigt og effektivt samfund.
"Kredsløbets Kapitulation: En Fortælling om Skraldekaos og Samfundssvik" I dette mosaik af moderne samfundsdramatik, hvor banaliteten af hverdagslivet spejler sig i de større samfundsmæssige strukturer, står vi overfor en skæbnesvanger fortælling om Kredsløbets skraldeordning. Ligesom et dystopisk maleri af det moderne liv, har Kredsløb tvunget os til at genopfinde vores køkkener, med en labyrint af affaldsbøtter som symbol på en forvirret og fragmenteret tilværelse. Denne omstrukturering, en refleksion af vores samfunds kompleksitet, har efterladt os fortabt i en verden, hvor selv det simpleste aspekt af hverdagen er blevet kompliceret ud over alle grænser. Videre har dette skralde-diktatur plaget vores bymidter med et system, der synes mere at tjene systemets eget formål end brugernes behov. Dette skaber et motiv af forladthed og forsømmelse, hvor borgerne er reduceret til statister i en absurd teaterforestilling. Så kommer tragedien med de utætte skraldespande, en metafor for det utilstrækkelige og skrøbelige i vores systemer. Disse spande, der tager skade af regn og varme, og som ødelægger vores affaldsposer med deres skarpe kanter, er som en skarp satire over vores samfunds manglende evne til at håndtere selv de mest basale behov. Og som et klimaks i denne fortælling, tilføjer Kredsløb spot til skade med en prisstigning, der virker både ublu og uforklarlig. Denne finansielle byrde, lagt på borgernes skuldre, fremstår som en hån mod retfærdighed og rimelighed. I denne sørgelige saga, hvor Kredsløb forsvarer sig med at det er Folketingets vilje, ser vi et dybtgående spørgsmål om ansvar og magt. Hvem er det, der virkelig styrer skibet i dette oprørte hav af kommunale beslutninger? Er det politikerne på Christiansborg, eller er det de kommunale foretagender, der har mistet fornemmelsen for borgernes reelle behov? Lykkeligvis, ligesom et lysglimt i mørket, har visse medlemmer af Aarhus Byråd rejst deres stemmer for at kræve svar. Dette tiltag, som et håb om gennemsigtighed og ansvarlighed, illustrerer en søgen efter sandhed og retfærdighed i en tid, hvor disse værdier synes at være i fare. Endelig, i en verden hvor valgfrihed synes at være et grundlæggende princip, er der et voksende råb om frihed til at vælge, hvem der skal håndtere vores skrald. Dette ønske om at bryde Kredsløbets monopol og åbne op for konkurrence, er ikke kun et spørgsmål om økonomi, men også et symbol på borgernes trang til autonomi og indflydelse i deres eget liv. Således står vi, midt i dette kaos, med et brændende behov for at finde en ny vej, en vej der fører os mod et mere bæredygtigt, retfærdigt og effektivt samfund.
kontakt via E-mail
via Discord