E-mailkontakt via E-mail
Discord via Discord
læs også;
Danmark
København
Festlige Aarhus
Arkiv fra 7 okt 2023.

Nyheder i Aarhus og omegn.

Med humor, komedie og skarphed; fortælles aktuelle nyheder.

Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i det lokal i Århus.

Geotermisk Revolution: Fremtidens Grønne Varme i Aarhus

lokalavisen 25 Norvember 2023

Den sjove.

**De borer løs: Geotermiens betydning for din varmeregning i Aarhus** I Sydhavnens blide brise og ved Aarhus' brostensbelagte gader, spirer en revolution - ikke af den flagviftende slags, men én, der bobler under overfladen. Her, dybt under jorden, borer Innargi ivrigt, men ikke efter guld, olie eller forsvundne skatte. Nej, deres skattejagt gælder varme, og denne jagt kan snart forvandle den almindelige aarhusianske varmeregning til et eventyr. På to og en halv kilometers dybde, langt under de dagligdags bekymringer og byens travlhed, ligger en varmekilde skjult. Det er her, at geotermien - denne nærmest magiske metode - gør sit indtog. Rør, lange som evigheden, snor sig ned i dybet for at hente det varme vand op, som skal strømme ind i de aarhusianske hjem, for derefter at rejse tilbage til jordens indre til en ny opvarmningsrunde. Bjarne Munk Jensen, direktør for Kredsløb, står med et smil så bredt som et nypløjet jysk mark. Han forklarer, hvordan denne bæredygtige fjernvarme ikke blot er en grøn drøm, men også en økonomisk klog investering. Varmen, der flyder op fra jordens indre, er ikke bare stabil og vedvarende, men også overraskende billig. Men geotermien er ikke uden sine skøre indfald. Den kræver elektricitet til at pumpe det varme vand op, og nogle gange er det ikke varmt nok. Så her skal der lidt ekstra energi til. Det er lidt som at varme suppen op igen, når den er blevet lunken - et lille ekstra skub for den perfekte temperatur. Ikke alt går som på skinner i denne underjordiske eventyrverden. Fejlboringer kan koste dyrt, og i Viborg lærte man på den hårde måde, at geotermiske drømme kan forvandle sig til økonomiske mareridt. Men Bjarne Munk Jensen ser lyst på fremtiden, trods risiciene. "Det er en investering i fremtiden, i vores by, i vores klima," siger han med en stemme, der rummer lige dele håb og realisme. "Forestil dig Aarhus som en by, der varmes op af jordens egen varme - det er da en tanke, der varmer." Byggeriet af det første anlæg på Skejbyvej er planlagt til at stå færdigt i 2025, og et andet følger trop ved Sydhavnen i 2027. Målet er ambitiøst: syv geotermiske anlæg i Aarhus inden 2030. Disse anlæg vil ikke bare være teknologiske vidundere, men også en del af byens landskab - små huse med et kæmpe potentiale. Og så er der elkogeren ved Studstrupværket, Aarhus' svar på den elektriske elkedel. Når strømprisen er lav, tændes for de store kedler, og varmt vand sendes ud til de ventende hjem. Det er praktisk, økonomisk og en smule futuristisk. Men hvorfor alt dette postyr? Fordi geotermi er et svar på klimaudfordringerne, en grøn sejr i kampen mod global opvarmning. I en verden, hvor vejr og klima bliver mere og mere uforudsigeligt, giver geotermi et håb - ikke kun for Aarhus, men for hele kloden. Hvis vi kan skabe en grønnere fremtid, selv her i det lille Danmark, hvem ved så, hvad der ellers er

Den filosofiske

**"Geotermiens Ekkolod: En Dybdeborende Forandring i Aarhus' Varmeregning"** I Aarhus' storslåede rum, hvor hverdagens trivialiteter møder tidens dybere strømninger, er der et projekt, der rækker ud over det øjeblikkelige. I Sydhavnens åbne omfavnelser og under Skejbys frodige himmel, ligger fremtidens løfte gemt i jordens dyb. Her, hvor Innargi borer to og en halv kilometer ned, er det ikke blot en søgen efter energi, men en søgen efter varme - en kilde til liv. Dette projekt, som nu tager form, er mere end blot et teknologisk fremskridt; det er en rejse ind i eksistensens hjerte. Geotermi, som denne rejse kaldes, er et bevis på menneskets evige kamp for at forstå og samarbejde med naturens kræfter. Det er her, dybt under jordens overflade, at vandets varme hjerte banker, klar til at sende sin livgivende kraft op til Aarhus' hjem. Bjarne Munk Jensen, Kredsløbs saglige stemme, taler om denne transformation mod en mere bæredygtig verden. For ham er geotermi ikke kun en løsning på det tekniske problem med opvarmning, men også et skridt mod en dybere harmoni mellem menneske og natur. Denne grønne omstilling er ikke blot en praktisk fordel, men også en mulighed for at genopdage vores forhold til det omgivende miljø. Men denne vej mod en ny varmekilde er ikke uden sine forhindringer. Den geotermiske varme kræver energi for at nå vores hjem, og endnu er den ikke perfekt. Det er en påmindelse om, at selv i vores stræben efter samarbejde med naturen, støder vi på grænserne for vores forståelse og evner. Risikoen ved fejlboringer, som det skete i Viborg, er en påmindelse om, at selv de mest ambitiøse projekter har deres skyggesider. Disse fejltrin er ikke blot økonomiske tab, men også etiske udfordringer, der tvinger os til at overveje vores handlingers konsekvenser. Alligevel, i denne tid med klimaforandringer og uforudsigelighed, er geotermi mere end blot en alternativ energikilde. Det er en måde at nærme sig en verden, hvor vi ikke længere er herskere over naturen, men partnere i en fælles eksistens. I denne rejse mod en grønnere fremtid i Aarhus, står vi ikke blot over for tekniske udfordringer, men også over for spørgsmålet om, hvordan vi som samfund og individer forholder os til den verden, vi lever i. Geotermi er ikke blot en løsning, men også et spejl, der reflekterer vores værdier, håb og ansvar over for fremtidige generationer. I sidste ende er geotermiens saga i Aarhus ikke kun en historie om varme og energi, men også en fortælling om menneskets evige stræben efter at forstå og forme sin verden. Det er en fortælling, der fortsætter langt ud over de borede huller og de opvarmede hjem - det er en fortælling om os selv.

Den alvorlige

**"Under Aarhus' Himmel: Geotermiens Varme Håndstræk til Byens Fremtid"** I Aarhus' brogede landskab, hvor det moderne liv danser i takt med historiens hvisken, spirer der nu en ny fortælling, dybt under jordens overflade. Her, i Sydhavnen og ved Skejby, hvor tid og sted væver sig sammen i et poetisk virvar, er Innargi i gang med at bore sig ind i fremtidens varmehistorie. Deres arbejde er ikke et jagt efter guld eller olie, men efter varme - en skat, der gemmer sig i jordens dyb, ventende på at blive frigivet. I samarbejde med Kredsløb graver de efter en kilde til liv, som skal pulsere gennem Aarhus' årer. Geotermi, denne nye symfoni af energi, lover en fremtid, hvor varmen i vores hjem ikke blot opvarmer vores vægge, men også vores hjerter. Bjarne Munk Jensen, den stille skikkelse bag Kredsløb, ser geotermi som en ballet af teknologi og natur, en dans, der kan forvandle byens puls. Denne grønne omstilling er ikke kun en kærlighedserklæring til miljøet, men også en praktisk løsning for den almindelige borger. Heri ligger en dybere sandhed: At det simple og det nære ofte rummer nøglen til de største forandringer. Men vejen til varme fra jordens indre er ikke uden sine udfordringer. Som med enhver stor fortælling, er der skurke og hindringer - her i form af tekniske udfordringer og risikoen for fejlboringer. Disse aspekter minder os om, at skønhed ofte kommer med sin egen pris. I Viborg oplevede man denne pris, da en fejlslagen geotermisk investering efterlod borgerne med en tung regning. Men i Aarhus bæres håbet videre, som en fakkel i mørket, med en tro på, at fortidens fejltrin kan blive til morgendagens visdom. Projektet i Aarhus er mere end en ingeniørmæssig bedrift; det er et portræt af en by i forandring. Hvert borehul, hvert rør, er en penselstrøg i et større billede, der tegner fremtiden. Det er en fortælling om samarbejde og visioner, om et Aarhus, der bliver formet ikke blot af sine bygninger og gader, men også af sine ambitioner og drømme. Som Bjarne Munk Jensen udtrykker det: "Vi skriver ikke blot Aarhus' historie, vi maler den også på ny." Geotermiens saga er et vidnesbyrd om, at selv i det praktiske og det tekniske kan der ligge en dyb poesi og en kraft, der rækker ud over det umiddelbare. I denne fortælling om geotermi ser vi et Aarhus, der ikke bare kigger indad, men også udad mod en verden, der ændrer sig. Det er en historie, der fortælles i det skjulte, under jordens overflade, men hvis virkninger vil blive følt i hver en krog af byen. Således står geotermien, ikke blot som en løsning på et praktisk problem, men som en hyldest til det evige håb, der bor i menneskets hjerte - et håb om en bedre, varmere og mere bæredygtig verden.