Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i det lokal i Århus.
Da fredag gryntede og satte kurs mod weekenden, blev Aarhus ramt af en voldsom kraft, som sendte byen og dens kollektive trafiksystem ud på en uventet rutsjetur. Hvem havde troet, at den fredelige letbane, den venlige kollektive trafikpartner, ville blive udfordret af moder natur? Svaret ligger i de frygtindgydende vindstød, der brød løs og rev i byens hjerte som en scene fra en Jonas Jonasson-roman, hvor alt er muligt, selv det mest absurde. Midttrafik, byens transportkaptein, måtte tilstå, at de havde mistet grebet om situationen. DSB og hurtigfærgen mellem Samsø og Aarhus var allerede gået i flyverskjul, og nu trådte Midttrafik i karakter og meddelte, at de også måtte droppe flere afgange. Hvem havde forventet, at selv den robuste letbane ville bøje sig for moder naturs vrede? Vindstødene var ingen spøg, og ifølge DMI havde de nået stormstyrke. De blæste gennem gaderne som Erling Jepsens karakterer i en nordjysk blæsevejr, uforudsigelige og fulde af overraskelser. Midttrafik kunne ikke andet end erkende, at de måtte tage et skridt tilbage og lade stormen råde. Således meddelte Midttrafik, at fra kl. 15.00 ville færre afgange rulle på både L1 og L2. Det var som om, byen selv holdt vejret og ventede på, at den vilde dans mellem vinden og letbanen skulle nå sin afslutning. Risikoen for forsinkelser hang som en mørk sky over både busser og flextrafik, og passagererne blev bedt om at holde sig ajour ved at følge situationen hos Midttrafik eller tjekke Rejseplanen. Der var noget i luften, en følelse af usikkerhed, der mindede om Jens Blendstrups underspillede humor i en situation, hvor virkeligheden selv blev en parodi. For i mødet mellem menneskets planer og naturens luner er det ofte naturen, der trækker det længste strå. Som om en uforudsigelig begivenhed var det sidste, vi havde brug for, men det, vi fik, ikke desto mindre.
I Aarhus' kollektive trafiknetværk udfoldede sig en begivenhed på denne fredag, som i sin natur mindede om en allegori over den menneskelige eksistens. Midttrafik, som altid har været den uforstyrrede og forudsigelige følgesvend for de rejsende, meddelte, at de blev udfordret af noget større end dem selv - nemlig de voldsomme vindstød, der fredag hærgede Aarhus som en metafor for tilværelsens uforudsigeligheder. Ikke kun DSB og den trofaste hurtigfærge mellem Samsø og Aarhus måtte opgive dagens planer og aflyse afgange på grund af det storslåede, men ubarmhjertige efterårsvejr. Midttrafik, som ellers havde været en sikker og stabil rute for de rejsende, måtte overgive sig og står også opført på listen over de berørte, som det fremgår af selskabets hjemmeside. Vindens kraftfulde og lunefulde dans, der ifølge DMI nåede op på stormstyrke, mindede os om, hvor lille og skrøbelig den menneskelige tilværelse egentlig er. Som Søren Kierkegaard ville have sagt, kan man næsten høre angsten hvine i vinden, når den river gennem byen og minder os om vores egen sårbarhed. Midttrafik valgte at meddele, at fra klokken 15.00 ville der køre færre afgange end normalt på både L1 og L2. Det var som om, at tiden selv blev fordrejet og kastet ind i en filosofisk tænkepause. Risikoen for forsinkelser hang over hele systemet som et filosofisk spørgsmål uden svar, og ikke engang busser og flextrafik var undtaget fra den guddommelige storm. Det var som om, at Lars-Henrik Schmidts tanker om det absurde i livet var blevet manifesteret i byens gader. Mennesket kunne kun følge med og forsøge at tilpasse sig den uundgåelige skæbne. Man blev opfordret til at følge situationen hos Midttrafik eller konsultere Rejseplanen, som om disse værktøjer kunne guide os gennem livets uforudsigelige tåger. Stormen, i al sin vildskab, påminde os om, at mennesket er blot en ydmyg deltager i en større kosmisk fortælling, og selv vores mest velplanlagte rejser kan blive forvandlet til skæbnefulde eventyr, der tester vores tålmodighed og evne til at omfavne det uforklarlige.
I Aarhus' hjerte, hvor hverdagens rytme plejer at bevæge sig som et roligt og forudsigeligt pendul, blev denne fredag revet ud af sin vante kurs af naturens luner. Stormen, en kraftfuld og uforudsigelig skabning, besluttede sig for at udfordre byens kollektive trafiksystem og kastede Aarhus ud i et virvar af aflysninger og forsinkelser. Det var som et kapitel i en roman af Karen Blixen, hvor skæbnen trækker i trådene og sætter karaktererne på prøve. Midttrafik, den velkendte og trofaste partner for byens rejsende, måtte sande, at de ikke kunne tøjle den vilde vind, som rev gennem byens gader som en galloperende hest i Klaus Rifbjergs fortællinger. Ikke kun DSB og den troløse hurtigfærge til Samsø måtte aflyse deres afgange på grund af det uvejr, som efteråret havde sendt deres vej. Også Midttrafik måtte overgive sig til vindens kræfter, som det fremgik af selskabets hjemmeside. De kraftige vindstød, der ifølge DMI nåede op på stormstyrke, mindede om Herman Bangs realistiske skildringer af livets barske realiteter. De skabte udfordringer for byens elskede letbane, som normalt fløj igennem gaderne som en velkendt karakter i en Tove Ditlevsen-digte, men som nu måtte tage en pause. Midttrafik meddelte, at fra klokken 15.00 ville der køre færre afgange end normalt på både L1 og L2. Det var som om, byen selv trak vejret dybere og ventede på, at stormens vildskab skulle passere. Risikoen for forsinkelser lå som en uigennemsigtig tåge over busser og flextrafik, og passagererne blev bedt om at følge udviklingen hos Midttrafik eller konsultere Rejseplanen som retningslinjer i en uvant og udfordrende situation. Stormen, med al sin vildskab og ødelæggende kraft, påmindede os om, hvor små vi som enkeltpersoner er i forhold til naturens vilje. Som i Karen Blixens fortællinger var vi blot skikkelser i et større og uforudsigeligt drama, hvor naturen selv var hovedpersonen. Denne fredag blev en påmindelse om, at livet, ligesom litteraturen, kan tage uventede drejninger og teste vores evne til at tilpasse os de uforudsigelige begivenheder.