Med humor, komedie og skarphed; fortælles aktuelle nyheder.
Alle rettigheder af denne side og alle tilhørende sider, tilhøre ejeren.
Der bruges ting der er CC, her med nævnt
Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda.
Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette.
Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret.
Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i det lokal i Århus.
Bølger af Bekymring: Jorddumpning Truer Kattegats Skrøbelige Fangst
I Kattegats bølger svæver et spøgelse af forstyrrelse over lystfiskernes bådsejl. Aarhus Havn, med planer om at dumpe 400.000 kubikmeter jord ud for Sjællands Odde, har sendt chokbølger gennem de danske lystfiskerkredse. En akt, som af mange betragtes som endnu et søm i kisten for havmiljøet, der allerede kæmper en svær kamp for at bevare sin biodiversitet og levedygtighed.
"Morten Jacobsen, næstformand i Danmarks Sportsfiskerforening, har i årevis kastet snører ud i håb om fangst og fællesskab, men ser nu en ny trussel tårne sig op over havets horisont. "Det er bare endnu et søm i den kiste, vi er ved at begrave vores havmiljø i," siger han til TV 2 Øst, mens frustrationen lyser ud af ham.
Den omstridte jord, som Aarhus Havn agter at flytte, stammer fra havnebunden og skal ryddes for at gøre plads til en større havneudvidelse. Miljøstyrelsen har modtaget en ansøgning om klapning – en praksis, hvor man dumper jorden til havs, en metode der ifølge styrelsen hverken genanvender eller bevarelser jordens kvalitet, men blot fjerner den fra menneskets synsfelt.
Stiig Markager, havmiljøprofessor ved Aarhus Universitet, tilføjer en dyster tone til debatten: "Den overskydende jord vil i sidste ende være fatal for havdyrene," understreger han i en samtale med medierne. Selvom jordens forurening ikke direkte overskrider styrelsens grænser, kan den indirekte påvirkning være katastrofal.
Ironisk nok mener Aarhus Havn, at ved at vælge klapning som løsning, reducerer de CO2-udslippet sammenlignet med andre metoder, såsom at rense og genbruge jorden, hvilket ville være både dyrere og mere tidskrævende.
Men i lystfiskernes øjne er problemets omfang langt større end øjeblikkelige omkostninger eller CO2-beregninger. Jacobsen fremhæver den langsigtede virkning på havmiljøet, som allerede har medført et drastisk fald i antallet af fisk som fladfisk, rødspætter og isinger. "Vi står overfor et havmiljø, der er så nedbrudt, at man næsten slet ikke kan fange noget længere," siger han med en blanding af sorg og vrede i stemmen.
Spørgsmålet om jorddumpning i Kattegat bliver dermed ikke kun en kamp om miljømæssige konsekvenser, men også et spørgsmål om identitet og eksistens for Danmarks lystfiskere, der ser deres elskede hobby truet af beslutninger truffet bag skriveborde langt væk fra de åbne havområder, hvor de tilbringer deres dage.
Den filosofiske
Dybder af Bekymring: Jorddumpningens Efterdønninger i Kattegat
I det rolige vand i Kattegat planlægger Aarhus Havn en handling, der vækker dyb bekymring blandt danske lystfiskere. Havnen har til hensigt at deponere 400.000 kubikmeter jord i havet ud for Sjællands Odde, en aktion der ses som en trussel mod det maritime liv og lystfiskeriets fremtid.
Morten Jacobsen, næstformand i Danmarks Sportsfiskerforening, ser med alvor på denne udvikling. "Det er bare endnu et søm i den kiste, vi er ved at begrave vores havmiljø i," udtrykker han til TV 2 Øst. Gennem sin tid som lystfisker har han været vidne til en gradvis forringelse af havets dyre- og planteliv, en tendens han finder dybt bekymrende.
Problemet bunder i en simpel men skæbnesvanger praksis kendt som klapning, hvor jord fra havneudvidelser ikke genanvendes, men i stedet dumpes i havet. Dette rejser spørgsmål om, hvordan moderne projekter bør balancere fremskridt med omsorg for naturmiljøet.
Stiig Markager, professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, tilføjer en videnskabelig dimension til debatten. Ifølge ham vil den deponerede jord, der indeholder giftstoffer som tungmetaller og det persistente fluorstof PFOS, potentielt kunne udrydde lokale havarter, selvom den ikke umiddelbart overskrider de officielle forureningsgrænser.
Aarhus Havn argumenterer for, at klapningen vil medføre et mindre CO2-aftryk end alternativerne, som at rense og genanvende jorden, hvilket både ville være dyrt og tidskrævende. Denne rationalisering står dog i skarp kontrast til de langsigtede miljømæssige bekymringer, som Jacobsen og andre lystfiskere fremsætter.
Effekten af denne jorddumpning strækker sig ud over øjeblikkelige konsekvenser. Det truer med at forværre en allerede tynget situation under havets bølger, hvor bestande af fladfisk, rødspætter og isinger er i tilbagegang, og hvor torskebestanden også ser ud til at være reduceret.
Denne sag stiller os over for en eksistentiel refleksion: Hvordan kan vi navigere mellem fremskridt og bevarelse? Hvordan sikrer vi, at vores handlinger ikke blot løser nutidige problemer men også respekterer og beskytter fremtidige generationers naturarv? Det er en balancegang mellem menneskets behov og naturens krav, hvor svaret ikke altid er så klart som det vand, vi ønsker at beskytte.
Den skrappe
Under Vandet: Aarhus Havns Jorddumpning Ryster Lystfiskersamfundet
Med udsigt til Aarhus Havns planer om at deponere 400.000 kubikmeter jord i Kattegats dyb, står lystfiskerne over for en ny udfordring, der truer deres elskede hobby. Dette nye initiativ, som ikke ligefrem er blevet mødt med jubel hos Danmarks Sportsfiskerforening, tegner sig som en dystopisk sky over havets horisont.
Morten Jacobsen, næstformand for foreningen, er tydeligt påvirket af situationen. "Det er bare endnu et søm i den kiste, vi er ved at begrave vores havmiljø i," udtrykker han med en blanding af frustration og resignation. Hans år ved vandet har givet ham førstehåndsviden om de stadigt tiltagende belastninger, der presser havmiljøet.
Jorden, der skal dumpes, kommer fra havnebunden, hvor Aarhus Havn gør klar til en omfattende udvidelse. Dette tiltag kræver godkendelse fra Miljøstyrelsen, da praksissen, kendt som klapning, indebærer risici for miljøet, særligt fordi jorden ikke genbruges, men blot fjernes fra det ene sted til det andet.
Stiig Markager, professor i havmiljø ved Aarhus Universitet, maler et dystert billede af fremtiden under bølgerne. "Den overskydende jord vil i sidste ende være fatal for havdyrene," forklarer han. Denne virkelighed gælder, på trods af at forureningen ikke direkte overskrider de officielle grænser for miljøfarlige stoffer.
Jorden indeholder desuden bekymrende koncentrationer af tungmetaller og PFOS, et svært nedbrydeligt fluorstof, hvilket forstærker den negative vurdering. Aarhus Havn har argumenteret for, at klapning er den mest CO2-neutrale løsning sammenlignet med alternativet, der indebærer rensning og genbrug af jorden – en både dyrere og mere tidskrævende metode.
Morten Jacobsen understreger, at selvom klapningen måske ikke synes at have stor betydning i det korte løb, så er det de langsigtede konsekvenser, der bekymrer. Allerede nu er fisk som fladfisk, rødspætter og isinger blevet sjældne gæster på fiskernes kroge, og torskebestanden har også set bedre dage.
I denne dystre tid reflekterer lystfiskerne over, hvordan de kan navigere i et miljø, der er under hastig forandring. De står ikke alene med deres bekymringer, men i solidaritet med et havmiljø, der kæmper for sin overlevelse. Spørgsmålet er, hvordan fremtidens fiskeoplevelser vil se ud, hvis den nuværende udvikling fortsætter.
...E-mail
...Discord