Arkæologiske Fund Under E45 Afslører Overraskende Forhistorisk Liv

tv2østjylland.dk 6 August 2024

Den sjove.

Gamle boliger dukker op i leret jord: Arkæologiske overraskelser under E45 Når motorvejen E45 bliver bredere, er det ikke kun bilerne, der får mere plads. Arkæologerne fra Moesgaard Museum får også mulighed for at grave dybt i Danmarks forhistoriske fortid. Det viser sig, at under asfalten og den travle trafik gemmer der sig historier, der strækker sig 2000 år tilbage i tiden. Det hele startede en tåget eftermiddag i efteråret 2023, da arkæolog Mogens Høegsberg og hans team satte spaden i den mudrede jord nær Søften. Hvad de fandt, var overraskende: resterne af tre gamle huse i et område, som ingen havde forventet ville rumme historiske skatte. "Det er et noget løjerligt sted for en boplads," bemærker Høegsberg med et skævt smil, "lige her i den fugtige smeltevandsdal, hvor du ville forvente frøer snarere end fortidsminder." Disse boliger fra før-romersk jernalder tyder på, at området måske ikke altid har været så fugtigt, som det er i dag, eller også har de gamle jyder haft deres egne grunde til at slå sig ned netop her. "Måske var det en god spot for sommerresidensen, eller også havde de brug for nem adgang til vand," griner arkæologen, mens han forsigtigt pensler jord af et stykke keramik. Men det er ikke kun keramik og gamle husfundamenter, der fanger arkæologernes interesse. Spørgsmålet om, hvorfor vores forfædre valgte at bosætte sig netop her, nager Høegsberg og hans team. De overvejer, om det kunne have noget at gøre med tørvegravning eller måske myremalm til jernudvinding. "Der er mange måske'er her. Og det er netop det, der gør arkæologi så fascinerende – det er som en detektivhistorie uden slutning," siger Høegsberg og vender tilbage til udgravningen, mens en vinterkold vind rusker i de nøgne træer langs motorvejen. Udfordringerne med vejret har også sat deres præg på arbejdet. Efter en våd december og en januar begravet i sne, er det med fornyet energi, at teamet nu graver videre i foråret. Og selvom kulstof 14-dateringen stadig står på, håber arkæologerne snart at kunne sætte mere præcise datoer på deres fund. Selvom georadaren, der kan skimte gemte fortidsminder under jorden, lyder som en gadget lige ud af en sci-fi film, er det ikke altid, den er lige til hjælp. "Her hvor jorden er leret og fyldt med sten, der ville det være som at lede efter en nål i en høstak," forklarer Høegsberg. Resultaterne fra denne arkæologiske ekspedition langs E45 forventes at blive offentliggjort i løbet af efteråret, og måske vil vi da lære mere om, hvorfor vores forfædre valgte at bygge deres huse, hvor ingen i dag ville tænke på at bosætte sig. Indtil da fortsætter Mogens Høegsberg og hans kollegaer deres tidsrejse i mulden, drevet af en uophørlig nysgerrighed og et ønske om at forstå de spor, fortiden har efterladt.

Den filosofiske

Fortidens spor under nutidens veje: Arkæologiske fund åbner historiens slør ved E45 Når moderne infrastruktur og fortidens skjulte verdener mødes, kan resultatet være intet mindre end fascinerende. Dette er tilfældet langs E45, hvor Moesgaard Museum for tiden fører tilsyn med arkæologiske udgravninger i forbindelse med Vejdirektoratets vejudvidelsesprojekt. Disse undersøgelser har resulteret i fund af huse dateret til før-romersk jernalder—et levn fra en tid, der strækker sig tilbage til omkring 500 år før vor tidsregning. Mogens Høegsberg, en erfaren arkæolog med Moesgaard Museum, står i spidsen for dette projekt, hvor spændingen ved at grave i jorden aldrig aftager. "Hver gang spaden sænkes i jorden, er det som at røre ved historien selv—ingen ved, hvad næste skovlfuld vil afsløre," fortæller Høegsberg, hvis entusiasme for sit arbejde er både tydelig og smittende. Fundene ved Søften, herunder spor efter tre huse syd for det aktuelle vejprojekt og et enkelt hus nord for, er bemærkelsesværdige ikke blot på grund af deres alder, men også deres beliggenhed. Disse strukturer er opdaget i en lavtliggende, fugtig smeltevandsdal—et sted, som ifølge Høegsberg, er "et noget løjerligt sted" for bosættelse. Dette rejser spørgsmål om, hvorfor vores forfædre valgte at bygge deres hjem netop her, isoleret fra de tørre og højereliggende områder, der traditionelt ses som mere attraktive bosættelsessteder. Medens kulstof-14 dateringen endnu står på, spekulerer arkæologerne i, om de udgravede strukturer kunne have været sæsonbestemte boliger eller måske satellit-huse til en større landsby opdaget for nogle år siden. "Vi graver bogstaveligt talt i mørket," indrømmer Høegsberg, "hvert fund bringer nye spørgsmål, så mange som svar." Denne arkæologiske proces er dog ikke uden begrænsninger. De udpegede udgravningsområder dikteres af nøje afgrænsede regler, som betyder, at potentielt vigtige fund kan ligge uopdagede uden for de nuværende gravezoner. Denne erkendelse er en kilde til både frustration og fascination for arkæologer, som konstant må balancere mellem nysgerrighedens drag og de praktiske realiteter i deres arbejde. Georadaren, en moderne teknologi der tilbyder muligheder for at undersøge, hvad der gemmer sig under jordens overflade uden at forstyrre den, giver håb om nye opdagelser. Men også her møder forskerne udfordringer, idet den leret jord i Østjylland stiller særlige krav til undersøgelsesmetoderne. Som projektet skrider frem, og efteråret nærmer sig, forventes det, at flere hemmeligheder fra jernalderen vil blive afsløret. Hver fund er en påmindelse om, at vores nutidige liv er bygget på lag af historie, hvoraf meget stadig venter på at blive opdaget. For Mogens Høegsberg og hans team fortsætter arbejdet med at udforske og dokumentere disse lag, drevet af en urokkelig trang til at forstå mere af den jord, vi alle deler.

Den skrappe

Historiens Skygger Under E45: Arkæologiske Fund Udfordrer Fortællingen Under asfalten langs E45, hvor Vejdirektoratet nu udvider motorvejen, har arkæologer fra Moesgaard Museum stødt på noget så usædvanligt som huse fra før-romersk jernalder. Disse 2000 år gamle strukturer, der er dukket op af mulden i hvad Mogens Høegsberg kalder et "noget løjerligt sted," kaster nyt lys over livet i det, der nu er Danmark, længe før de første romere satte fod på nordisk jord. I et område, der mere ligner en fugtig smeltevandsdal end en klassisk boplads, har arkæologerne opdaget resterne af tre huse syd for det nuværende anlægsarbejde og et hus nord for. "Det er en placering, der får os til at undre os. Det udfordrer vores forståelse af, hvordan og hvorfor vores forfædre bosatte sig," forklarer Høegsberg, der har stået i spidsen for udgravningerne. Disse huse er ikke de eneste vidnesbyrd om fortidens liv, der er kommet for dagens lys; også fragmenter af keramik har arkæologerne fundet. Disse fund giver et glimt ind i en hverdag, der var så forskellig fra vores, og alligevel, på en eller anden måde, forbundet med den nutid, vi lever i nu. Spørgsmålet om, hvorfor de gamle jyder valgte at bygge der, hvor de gjorde, hænger stadig i luften. Høegsberg og hans team overvejer, om der måske har været tale om sæsonbetonede boliger eller nødskjul for herdersamfund, der drev deres dyr til græsning i områdets engområder. "Eller måske havde de brug for et sted tæt på råmaterialer som tørv og myremalm," tilføjer han. Arkæologernes arbejde med at datere fundene ved hjælp af kulstof 14-metoden står stadig på, og mens de venter på præcise resultater, fortsætter udgravningerne under den skiftende danske himmel, som har spændt fra regntunge dage til sneklædte uger, der har gjort deres arbejde endnu mere udfordrende. Der er også rejst spørgsmål om, hvorvidt man kunne benytte moderne teknologier som georadar til at scanne området mere effektivt. Høegsberg påpeger dog, at mens teknologien eksisterer, er den mindre effektiv i de lerfyldte jorder, der karakteriserer Østjylland. "Det ville være som at forsøge at se gennem en tåge," siger han. Mens Vejdirektoratet forventer, at alle museerne skal være færdige med deres udgravninger til efteråret, forbliver det en kendsgerning, at hver opdagelse bringer nye spørgsmål. "Vi arbejder i en verden fuld af måske'er," reflekterer Høegsberg. "Det er skønheden og frustrationen ved arkæologi." Dette projekt, der blot er et øjeblik i en længere historisk søgen, minder os om, at fortiden altid vil have mere at vise, mere at fortælle, om vi så er klar til at lytte eller ej.