Hårde Tiltag Nødvendige for Aarhus' Grønne Trafikmål

tv2østjylland.dk 9 August 2024

Den sjove.

Flere Pisk End Gulerødder: Aarhus Kommunes Nye Trafikplan Under Lup I det øjeblik aftalen blev slået fast onsdag aften, var det som om Aarhus Byråd havde indgået en pakt med fremtiden. En pakt fyldt med ambitioner om at reducere byens CO2-udslip med en kvart million tons inden 2030, gennem en ny og forbedret trafikplan. Men ikke alle er overbeviste om, at denne grønne fremtid er inden for rækkevidde. Svend Tøfting, trafikekspert fra Ingeniørforeningen IDA, rynker panden og mener, at Aarhus må gribe hårdere ind over for bilisterne, hvis de alvorligt tænker at nå deres klimamål. "Jeg kan godt tvivle på, at de kan komme i mål med det," siger han, og det lyder næsten som en forudsigelse om, at guleroden ikke slår til. Nej, her skal der pisk til. Planen, som er lige dele håb og handlekraft, forsøger at lokke bilisterne væk fra deres firehjulede venner og over i busser og tog. Tiltag som massive investeringer i busnettet og højere busfrekvens, så køreplanerne bliver en saga blot på de mest trafikerede ruter, lyder godt på papiret. Men Tøfting skærer igennem optimismen med en skarp kritik: "Alt erfaring viser, at du ikke kan nedbringe trafikken bare ved at give bedre kollektiv trafik." Han fortsætter med at påpege, at de indførte trafikøer og nulemissionszoner måske begrænser bilismen, men ikke nok til faktisk at gøre en forskel. "Det er ikke cyklister og fodgængere, der skal over at bruge den kollektive trafik. Det er bilisterne," siger han og lægger vægt på, at morgenvalget om transportmiddel skal gøre det åbenlyst mere tiltalende at lade bilen stå. Aftalen inkluderer også en spirende idé om roadpricing, hvor bilister betaler afhængig af tidspunktet på dagen. Det lyder som en pengepungens straf for at køre i myldretiden, men denne del af planen står på vaklende ben. "Det er voldsomt langsommeligt at få noget vedtaget i Folketinget," kommenterer Tøfting og antyder, at politikerne ikke just sidder på spring for at gøre bilisterne utilfredse. Rådmand Nicolaj Bang fra Teknik og Miljø, K, forsvarer dog optimistisk roadpricing som nødvendig for fremtiden. "Vi har en forventning om, at roadpricing kommer. Så hvis vi ikke havde det med i en aftale, ville vi alligevel skulle lave det om," siger han. Tilbage står spørgsmålet: Er det klogt at satse så stort på en løsning, der endnu ikke er sikret politisk opbakning? Ifølge Bang er svaret et rungende ja, da alternativet ville være at finde CO2-reduktionen et andet, måske mindre håndgribeligt sted. Aarhus Kommune har kastet terningerne, men om de lander på en grøn fremtid eller et fortsat forurenet nu, er endnu usikkert. Det står klart, at både pisk og gulerod skal i spil, hvis bilisterne skal vælge nye veje.

Den filosofiske

Vej mod Grønnere Fremtid: Aarhus Trafikplanens Udfordringer og Forhåbninger Aarhus Kommune har slået tonerne an til en ambitiøs melodi, der synger om et markant reduceret CO2-udslip. Med en ny trafikplan håber byrådet at kunne omsætte borgernes færden fra privatbiler til mere miljøvenlige alternativer. Men vejen fra plan til praksis er brolagt med både idealisme og skepsis. Svend Tøfting, trafikekspert hos Ingeniørforeningen IDA, ser en kløft mellem planens høje ambitioner og dens praktiske udførelse. "Jeg kan godt tvivle på, at de kan komme i mål med det," siger Tøfting og stiller spørgsmålet, om vi ikke, i kampen for klimaet, må anerkende nødvendigheden af at gribe til strammere metoder. Hans tanker om at der skal flere pisk og mindre gulerod, vækker til eftertanke om balancen mellem tilskyndelse og tvang. Planen lover en årlig reduktion på 270.000 tons CO2 inden 2030, en præstation der kræver en kolossal omstilling af den aarhusianske mobilitet. Med et forslag om massive investeringer i byens busnet vil man gøre det overflødigt at tjekke køreplaner på de mest benyttede ruter, idet busserne bliver så frekvente, at ventetiden minimeres. Men Tøfting understreger, at de planlagte trafikrestriktioner, herunder trafikøer og nulemissionszoner, måske ikke er nok til at afholde bilister fra at vælge bilen til daglig transport. "Det er ikke cyklister og fodgængere, der skal over at bruge den kollektive trafik. Det er bilisterne," pointerer han, med en indtrængende betoning af, at det skal være økonomisk gunstigere at lade bilen stå. Aftalens mere kontroversielle element, roadpricing, hvor bilister skal betale mere i myldretiden, står også på usikker grund. For at implementere sådanne betalingsveje kræves ny lovgivning fra Christiansborg, en proces som Tøfting beskriver som "langsommelig" og usikker. Rådmand Nicolaj Bang fra Teknik og Miljø forsvarer inclusionen af roadpricing med at det, i det lange løb, kan blive en uundgåelig ændring. Den filosofiske duel mellem håb og handling spejler den konstante menneskelige stræben efter at forme vores verden, samtidig med at vi anerkender de begrænsninger, der ligger i både vores samfund og vores natur. Denne trafikplan fra Aarhus er ikke blot et lokalt anliggende, men et billede på en global udfordring: Hvordan balancerer vi det ideelle med det praktisk mulige? I denne stræben må vi måske finde en ny forståelse for gamle værdier, hvor pisk i visse tilfælde kan være lige så nødvendig som guleroden.

Den skrappe

Aarhus' Dilemma: Skærpede Tiltag Kræves for at Nå Klimamål I hjertet af Aarhus spirer en ny trafikplan, der lover drastiske ændringer og ambitiøse CO2-reduktioner. Med et bredt flertal bag sig har Aarhus Byråd lanceret en mobilitetsplan, der, hvis alt går efter planen, skal mindske byens CO2-udslip med flere hundrede tons inden 2030. Men ikke alle er overbeviste om, at de smukke intentioner vil bære frugt. Svend Tøfting, en trafikekspert hos Ingeniørforeningen IDA, kaster et kritisk blik på de fremlagte mål og metoder. "Jeg kan godt tvivle på, at de kan komme i mål med det," siger han med en tone af skepsis. For Tøfting er det ikke nok at appellere til borgerens grønne samvittighed; det kræver mere end blot incitamenter – det kræver restriktioner. "Det er ikke cyklister og fodgængere, der skal over at bruge den kollektive trafik. Det er bilisterne," understreger han, idet han peger på nødvendigheden af at gøre det væsentligt sværere at vælge bilen frem for andre transportformer. Planen omfatter omfattende forbedringer af den kollektive trafik og indførelsen af trafikøer og nulemissionszoner, hvor konventionelle benzin- og dieselbiler vil blive udelukket fra 2027. Men Tøfting er bekymret for, at disse tiltag ikke er tilstrækkelige. "Alt erfaring viser, at du ikke kan nedbringe trafikken bare ved at give bedre kollektiv trafik," forklarer han og tilføjer, at der også skal bruges "pisken" – altså mere direkte afskrækkende metoder. Et af de mest kontroversielle forslag i planen er indførelsen af roadpricing, en model hvor bilister beskattes baseret på køretidspunktet. Dette kræver dog en ændring i lovgivningen, en opgave der kan vise sig at være Sisyfos-arbejde i Folketinget. Tøfting er pessimistisk: "Det er voldsomt langsommeligt at få noget vedtaget. Politikerne sidder på deres hænder, fordi de ved, at bilisterne vil brokke sig, når de skal betale for det her." Trods ekspertens tvivl er Nicolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø, fortrøstningsfuld. "Vi har en forventning om, at roadpricing kommer. Så hvis vi ikke havde det med i en aftale, ville vi alligevel skulle lave det om," siger Bang. Han mener, at hvis roadpricing ikke bliver en realitet, vil kommunen være nødt til at finde alternative måder at nå de satte CO2-mål på. Den nye trafikplan i Aarhus står som et eksperiment i byplanlægning og bæredygtighed; et spil mellem ambition og realisme, mellem gulerod og pisk. I denne balanceakt er det byens borgere, politikere, og ikke mindst klimaet, der står på spil.