Eventyr og Kritik: Nyskabelser og Tradition i Aarhus Festuge

lokalavisen.dk 24 August 2024

Den sjove.

Aarhus Festuge: Når Kritik Bliver en Folkesport Aarhus Festuge har længe været en fast bestanddel af byens kulturelle landskab, men lige så fast er den aarhusianske tradition for at kritisere den. Det er næsten som en sport, en disciplin i sig selv, hvor enhver med en holdning eller et tastatur kan kaste sig over festugen og dens indhold – eller mangel på samme. Men hvad er det, festugen måske ikke er, og hvorfor er der ikke en skov på Store Torv eller verdens længste røde sofa i gågaden? Vi har spurgt festugens direktør, Rikke Øxner, som giver svar på tiltale. Hvor blev skoven på Store Torv af? Et af de spørgsmål, der går igen, handler om forvandlingen af byens rum. "Hvorfor bliver byrummene ikke ændret, som dengang Store Torv blev til en skov?" lyder det fra skeptikere. Svaret fra Øxner er enkelt, men med en snert af skovbundens poesi. "Vi har faktisk etableret en skov i byen i 2018," siger hun. "Skovbadet, som det hed, fandt sted ude på Aarhus Ø, og vi plantede hele 600 træer. Det var en imponerende indsats, som krævede både jord under neglene og en god portion tålmodighed. Træerne blev siden flyttet til Gellerup, hvor de nu lever videre." Men hvorfor så ikke gentage successen på Store Torv? "Vi arbejder med at påvirke byens rum på nye måder. I år handler det om lysinstallationer, som er utroligt populære. Det er vores opgave at eksperimentere, og så lade andre tage stafetten op." Hvem står bag arrangementerne? Festugen kritiseres også for ikke at tage ejerskab over flere af de arrangementer, der finder sted. Men her kommer Øxner med et uventet svirp af humor. "Vi initierer faktisk en stor del af arrangementerne – både økonomisk og praktisk," forklarer hun. "Omkring en tredjedel af de over 1.000 indslag er enten vores eller noget, vi har en finger med i spillet på." Hun fortæller også om et nyt tiltag, hvor lokale kræfter blev spurgt, om de ville fylde en scene med litteratur, musik eller debat. "Og det er der heldigvis herlige mennesker, der har gjort med stor fantasi. Sådan bliver det bedst," tilføjer hun, som om det var en selvfølge. Hvorfor er der ikke flere gæster? Antallet af gæster har også været genstand for diskussion. "Der er rent faktisk mange gæster," understreger Øxner. "Men at tælle dem er en anden sag." For fem-seks år siden fik festugen et fingerpeg via teledata, som viste, at der var cirka 300.000 gæster i Byparken og omkring en million i byen i løbet af festugens 10 dage. "Det er frygtelig dyrt at få lavet sådanne optællinger, og vi vil hellere bruge pengene på oplevelser end på undersøgelser," siger Øxner med en snert af klog pragmatisme, som om det var den mest naturlige beslutning i verden. Mangler festugen penge? Og så er der spørgsmålet om penge – eller rettere mangel på samme. "Vi blev beskåret sidste år med i omegnen af 800.000 kroner, og det kan mærkes," fortæller Øxner uden at fortrække en mine. "Statens tilskud blev halveret lige inden jeg trådte til, så vi har omkring 20 millioner kroner til alt. Samtidig vil vi gerne gøre så mange oplevelser som muligt gratis." Men selv i en tid med stramme budgetter og hård konkurrence om fondsmidlerne er Øxner optimistisk. "Heldigvis har Aarhus Festuge været med i mange år og er en kendt og respekteret ansøger i det felt," siger hun med en vis tilfredshed. ### Aarhus og den evige festuge-diskussion Så selvom der ikke er en skov på Store Torv i år, og verdens længste røde sofa stadig er et fantasifoster, er der rigeligt at opleve i Aarhus Festuge. Måske handler det mindre om, hvad festugen ikke er, og mere om, hvad den kunne blive – i hvert fald hvis man spørger festugedirektøren. Men en ting er sikkert: Aarhusianerne vil fortsætte med at dyrke deres folkesport, og festugen vil – forhåbentlig – blive ved med at overraske.

Den filosofiske

Aarhus Festuge: Mere end Øjets Glæder I hjertet af Aarhus spirer og gror en årlig tradition, der kan få både den filosofiske tanke og den spontane glæde til at blomstre blandt byens brosten—Aarhus Festuge. Men ikke alle synes at se festlighederne i dette kulturelle eksperimentarium, som nogle måske forventer. Skepsis er også en form for engagement, og Aarhus Festuge bliver ikke sjældent mødt med spørgsmålstegn ved dens form og indhold. Hvorfor ikke forandre byen igen? Et tilbagevendende tema er forandring af byrummet—hvorfor er der ikke længere eventyrlige indgreb som dengang, hvor Store Torv blev forvandlet til en frodig skov? "Vi har faktisk etableret en skov i byen i 2018," forklarer Rikke Øxner, direktør for festugen. Hun refererer til 'Skovbadet' på Aarhus Ø, hvor 600 træer midlertidigt skabte en grøn oase, der senere blev flyttet til Gellerup. "Det handler om at eksperimentere med byens rum og lade disse forandringer inspirere til yderligere udvikling," tilføjer hun. I år er det lysinstallationer, der præger bybilledet, hvilket ifølge Øxner er et hit blandt aarhusianerne. Et fællesskabs projekt Kritikken om festugens egen rolle i arrangementerne adresseres med en påmindelse om, at festugen i høj grad er en facilitator for byens kreative kræfter. "Vi sætter rammerne og støtter økonomisk, men det er de lokale aktører, der fylder dem med liv," forklarer Øxner. Dette års program bød på scener fyldt med litteratur, musik og debat, iscenesat af Aarhus’ egne talentfulde sjæle. "Det skaber en festuge, der er mere autentisk og levende." Hvem besøger festugen? Gæsternes tilstedeværelse er et yderligere debatpunkt. Festugen synes næsten døgnåben, men hvor mange deltager i realiteten i denne urbane fest? "Det er vanskeligt at kvantificere," siger Øxner. For år tilbage indikerede mobildata, at omkring 300.000 besøgte Byparken, og op mod en million var i byen over festugens varighed. "Men at foretage præcise optællinger er kostbart, og vi prioriterer at bruge midlerne på selve oplevelserne," tilføjer hun. Økonomiske udfordringer Økonomi er naturligvis også en vigtig del af ligningen, særligt i tider, hvor budgetter er stramme. "Vi oplevede en nedskæring sidste år," indrømmer Øxner. Med et budget på omkring 20 millioner kroner forsøger festugen at holde så mange arrangementer som muligt gratis. "Vi ansøger løbende om midler fra diverse fonde, som heldigvis kender og respekterer os," fortæller Øxner. Selv i trange tider, synes festugens flamme at brænde videre. Festugen som en spejling af Aarhus Aarhus Festuge er mere end blot en række begivenheder; det er et spejl, hvori byens kulturelle og samfundsmæssige værdier reflekteres. Hvert år udfolder denne refleksion sig i nye og uventede måder, og selvom det mødes med både kritik og lovprisning, fortsætter det med at være et sted, hvor byens puls kan føles mest intens. Aarhusianere, både de kritiske og de fejrende, finder her en platform, hvor byens sjæl og fremtid debatteres og formes.

Den skrappe

Skovmangel og Sofalængder: Aarhus Festuge Under Lup Hvert år transformerer Aarhus Festuge den jyske metropol til et pulserende epicenter for kultur og kunst. Men når lyset fra de mange installationer falder skævt, er der også dem, der spørger: Hvorfor præcis disse valg? Hvorfor ikke en skov på Store Torv eller verdens længste røde sofa som midtpunkt? Spørgsmål hænger i luften og søger svar i festugens dynamiske landskab. Skoven der vandrede "Aarhusianske traditioner er mange, og det at omfavne festugens forandringer er bestemt én af dem," forklarer Rikke Øxner, der som festugens direktør står i spidsen for både roser og ris. Det at forvandle byrum så radikalt som at plante en skov på Store Torv har været set før, men i 2018 fandt et lignende grønt eksperiment sted på Aarhus Ø. "Skovbadet, med sine 600 træer, var et eksempel på hvordan vi ønsker at lege med rum og natur," siger Øxner. Træerne blev siden flyttet til Gellerup, en gestus der symboliserer festugens evne til at sprede sine rødder. Arrangementernes dirigenter Hvorfor tager festugen ikke selv spidsen for flere af dens mange arrangementer? Øxner smiler ved spørgsmålet, et blik glimter med både udfordring og forklaring. "Vi orkestrerer og initierer, men sand magi opstår, når lokale kræfter tager scenen." I 2022 var det netop disse lokale talenter, der udfyldte festugens scener med litteratur, musik, og debat. "Vi skaber rammerne, men det er deltagerne, der fylder dem." Gæsternes gådefulde antal Festugens åbne arme byder velkommen til alle—når som helst. Men hvor mange slår egentlig vejen forbi? "Tal er svære at hamre fast," medgiver Øxner, og henviser til data fra tidligere år, der pegede på omkring en million gæster i løbet af de ti dage. "Men de præcise gæsteoptællinger er en dyr affære, så vi vælger at fokusere på selve oplevelserne frem for koldt regnestykke." Økonomiske udfordringer på menuen Den økonomiske realitet for festugen er ikke altid lige festlig. Med et klippet budget og reducerede statstilskud har Øxner og hendes team måttet tænke kreativt. "Vi opererer med omkring 20 millioner kroner, og vi stræber efter at holde så mange oplevelser gratis som muligt." Takket være festugens langvarige anseelse er fondsansøgninger stadig en mulig vej til at holde hjulene kørende. Et kalejdoskop af kritik og kreation Aarhus Festuge står således som et spejl for både byens ambitioner og dens kritiske borgere. Det er en årstid præget af både tradition og innovation, hvor hver en gade og plads kan blive scenen for det næste store eksperiment. Mens nogle måske drømmer om verdens længste sofa, bygger festugen bro mellem fortidens succeser og fremtidens muligheder—et stadie, hvor enhver kan spille en rolle, om de så er fra scenekanten eller tilskuerrækkerne.