Stjernerne danser hele dagen på Strøget I Københavns hjerte, hvor brostenene har lagt ryg til så mangen hastende fodtrin, gør Strøgforeningen nu op med gråvejrede timer. Stjernehimlen, der normalt kun spreder sit glitrende lys i de mørkere stunder, vil nu være tændt fra solopgang til solnedgang, og det hele december måned. "Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt," proklamerer Claus Broberg, formand for Strøgforeningen, mens han betragter de strålende lyskæder, der snor sig over Strøgets brosten som en vejledning for tabte juleengle. Og det nye standpunkt? Det lyser lige så klart som LED-pærerne over dem: Ingen skal længere nøjes med at vandre under en kedelig, grå himmel på Strøgets milelange strækning. Lysfesten kommer ikke uden omkostninger. Med 689.872 LED-pærer, der nu bruger 41 kWh i timen, har Broberg og foreningen vurderet at tilføje fem ekstra timer til den daglige oplyst tid, hvilket løber op i yderligere 200 kWh over de næste fjorten dage. "Det her banker 200 kWh af i fjorten dage. Det kan vi godt være bekendt," siger strøgformanden med et skævt smil, der afslører en mand, som tror på glædens magt mere end elregningens skræmmebilleder. Men hvorfor nu denne pludselige ændring? December har traditionelt set vist sig fra sin mere solfattige side, og foreningen spår ikke om solskinsdage i den nærmeste fremtid. Med denne realitet ved hånden ser det ud til, at Strøgforeningen foretrækker at skabe sin egen sol – eller i det mindste et glimt af stjernerne. Beslutningen om at lyse op hele dagen er ikke kun en praktisk manøvre men også et poetisk punktum for et år, hvor lyspunkterne måske har været færre end vanligt. Broberg håber, at de utallige LED-pærer kan være med til at male et smil på læberne af både unge og gamle. "Det kan godt være, der er nogle, der synes, at der ikke er grund til at tænde om dagen, men jeg er fuldt overbevist om, at vi gør mange glade ved at gøre det," forklarer han og ser ud over de mange forbipasserende, der allerede synes at bevæge sig en smule langsommere, et smule mere forundrede. Og mens strømmen suser gennem ledningerne og hver LED-pære bidrager til fortællingen om en by, der nægter at lade vintermørket tage magten, kan man ikke andet end at smile bredt og takke Strøgforeningen for deres lysende initiativ. For i denne særlige juletide, hvor hver eneste watt tæller, ser det ud til, at Strøget er blevet et sted, hvor man kan vandre under en stjernerig himmel på ethvert tidspunkt af dagen – og hvem kunne ikke bruge lidt ekstra stjernestunder?
Lysende Idealisme på Strøget: En Etisk Overvejelse af Julebelysning I kølvandet på vinterens grå skydække, hvor dagslys ofte synes en sjælden gæst, har Strøgforeningen valgt at udfordre det grå med en forlængelse af lysenes dans over Københavns ældste flaneringsrute. Hvorfor nøjes med skumringens korte visit, når man kan have stjerner hele dagen? Denne tanke synes at have fanget formanden Claus Broberg i en beslutningsproces, der mere ligner en filosofisk reflektion over det gode liv i byrummet. "Vi har et standpunkt, indtil vi tager et nyt," erklærer Broberg og tilføjer, at i december vil Strøget være oplyst fra kl. 7 om morgenen til kl. 21 om aftenen. Et skridt, der ikke kun skal ses som en æstetisk gestus, men også som en nødvendighed i en tid, hvor den traditionelle solrige dag er blevet til et sjældent fænomen. Denne ændring kommer i kølvandet på en erkendelse af, at de tidligere timer for stjernehimlens oplysning ikke længere matcher de meteorologiske realiteter. Den normale besparelse af energi ved at slukke lyset, når solen er højest, er blevet irrelevant. "Når solen er fremme, så er det nyttesløst at tænde," siger han. "Men der har ikke rigtig været solskinsdage i december." Dette etiske skifte i Strøgforeningens politik synes at være drevet af en dybere forståelse for den kollektive sjæls behov; en forståelse for, at glæde ofte er fundet i det fælles gode og den fælles oplevelse. Denne beslutning er ikke blot et teknisk eller æstetisk valg, men et eksistentielt valg, der søger at øge menneskers velvære i byen. Strøgformanden forstår også den omkostning, der følger med beslutningen – ekstra 200 kWh over fjorten dage, hvilket driver det daglige forbrug op på 574 kWh. I en tid, hvor hver watt tæller, kan dette synes som en luksus, men for Broberg og foreningen er det en investering i byens livskvalitet. "Det kan godt være, der er nogle, der synes, at der ikke er grund til at tænde om dagen, men jeg er fuldt overbevist om, at vi gør mange glade ved at gøre det," siger han med en tone, der afspejler en dyb tro på det gode i at bringe lys til mørket. Således står Strøget nu som et symbol på det idealistiske håb, at selv i de mørkeste tider kan vi skabe lyspunkter, der ikke blot oplyser vores vej, men også varmer vores hjerter. I denne juletid er det mere end bare dekoration; det er en påmindelse om, at lys, varme og fællesskab er grundlæggende for den menneskelige eksistens.
Lys Over Strøget: En Ny Æra Af Døgnbelysning I hjertet af København, hvor Strøget strækker sig med sine butiksfacader og brostensbelagte gader, er der truffet en beslutning, der skal ændre oplevelsen af vintermørket. Strøgforeningen, under ledelse af formand Claus Broberg, har besluttet at lade stjernehimlen over Strøget skinne fra tidlig morgen til sen aften gennem hele december. Beslutningen om at forlænge belysningen fra de normale fem timer dagligt til nu næsten hele dagen, er et brud med tidligere tidsbesparelser. "Man har et standpunkt, indtil man tager et nyt," reflekterer Broberg, idet han forklarer, at de traditionelle afbrydelser midt på dagen, hvor lysene slukkede mellem klokken ti og femten, nu er fortid. Grunden til denne radikale ændring er enkel: December har været usædvanligt mørk og solfattig, og vejrudsigterne lover ikke bedre tider. "Når solen er fremme, så er det nyttesløst at tænde," siger Broberg, men tilføjer: "Men der har ikke rigtig været solskinsdage i december, og Strøgforeningen forventer heller ikke, at der kommer nogle." Denne udvidelse af lysperioden er dog ikke kun en funktionel ændring, men også en æstetisk og emotionel investering i bylivet. "Det kan godt være, der er nogle, der synes, at der ikke er grund til at tænde om dagen, men jeg er fuldt overbevist om, at vi gør mange glade ved at gøre det," understreger Broberg. Den ekstra elektricitet, der nu forbruges – 200 kWh over de næste to uger – ser han som en rimelig pris for at bringe lidt ekstra glæde til borgernes hverdag. Med 689.872 LED-pærer, der hver især bidrager til en samlet timeforbrug på 41 kWh, vil det daglige forbrug stige til 574 kWh. Dette tal sættes i perspektiv af det årlige forbrug for en gennemsnitlig dansk familie, der normalt ligger på 4.500 kWh. For Broberg og Strøgforeningen er dette en nødvendig forøgelse, der er både forsvaret og værd at fejre. "Det her banker 200 kWh af i fjorten dage. Det kan vi godt være bekendt," siger strøgformanden med et bestemt nik. Med denne beslutning tager Strøgforeningen ikke blot ansvaret for at belyse Strøget, men også for at belyse, hvordan en by kan transformeres med små, men betydningsfulde ændringer i, hvordan vi tænker på og anvender vores fælles rum – en sand refleksion over modernitetens udfordringer og potentialer i det urbant rum.