Elektrisk Korsvej: Danmarks Lastbilbranchens Udfordrende Skifte til El

Dr.dk 15 Febuar 2024

Den sjove.

**Kløften mellem Drøm og Virkelighed: Vognmænds Elbilseventyr** I Danmark ruller et grønt eventyr langsomt ud på vejene. Det er en historie om ellastbiler – eller rettere sagt, manglen på dem. Med kun én procent af lastbilerne på el, står vognmændene over for et elektrisk dilemma. Forestil dig, at du er vognmand. Du kører stolt din lastbil gennem det danske landskab, men nu er der kommet nye boller på suppen. Folketinget har vedtaget en lov, der gør det dyrere at køre på diesel fra 2025. Så nu skal du tage stilling til el. Men, ak og ve, det er lettere sagt end gjort. Arla, med deres 170 lastbiler, hvoraf kun én er elektrisk, kradser sig i hovedet. Uffe Sonne Pedersen, direktør for terminaler og kørsel, peger på den mangelfulde ladeinfrastruktur som den store skurk i dette grønne eventyr. Med kun fire steder at lade langs de danske veje, er det som at finde en nål i en høstak. Brian Jensen, en vognmand med en enkelt diesellastbil, føler sig fanget i et teknologisk ingenmandsland. Han drømmer om el, men med en hjemmeladestander, der koster en million, og en vejafgift, der sniger sig ind på ham, er drømmen om grøn omstilling en fjern fantasi. Det er som en dårlig joke: En vognmand, en politiker og en miljøaktivist går ind i en bar. Vognmanden klager over mangel på ladestandere, politikeren lover guld og grønne skove, og miljøaktivisten råber på politisk handling. Men i virkelighedens verden er det ikke så simpelt. Hos Danske Vognmænd skraber man i tønden af frustration. Der mangler ladeinfrastruktur, og hvor skal man lade, hvis man overhovedet køber en ellastbil? Med kun 457 ellastbiler på de danske veje, er der langt op til toppen af bjerget. Men så er der Rådet for Grøn Omstilling, der ser en sølvforing. De mener, at el bliver billigere end diesel, og at det kun er et spørgsmål om tid, før vognmændene vil omfavne det elektriske eventyr. Daria Rivin, seniorrådgiver i rådet, ser frem til en fremtid, hvor el er konge af vejen. Og så er der ministeren, Thomas Danielsen fra V, som lover mere guld i skattekisten. Han taler om en pulje på 100 millioner kroner årligt til grøn omstilling i transportbranchen, men med en interesse, der overgår budgettet, skal der mere til. Han lover flere ladestandere, mere støtte, mere alt. Det er en fortælling om en branche fanget mellem drøm og virkelighed, mellem fortid og fremtid. Vil vognmændene nå til El-dorado, eller vil de blive efterladt i dieselens tåger? Kun tiden vil vise, om dette grønne eventyr bliver til virkelighed.

Den filosofiske

**Elbilernes Tid: Danmarks Lastbilbranchens Eksistentielle Krydsvej** I Danmarks trafikårer udspiller der sig et drama, der rummer både teknologiske og eksistentielle dimensioner. På scenen er vognmændene, fastklemt mellem tradition og innovation, med en fremtid, der synes både lovende og udfordrende. På spil er omlægningen til elektriske lastbiler, et skifte, der peger mod en grønnere fremtid, men som også rejser fundamentale spørgsmål om identitet og ansvar i en branche på kanten af en revolution. Kun én procent af Danmarks lastbiler kører på el. Det er et tal, der taler sit tydelige sprog om en branche i klemme. For vognmændene, fra de små til de mellemstore, er udfordringen ikke blot en praktisk, men også en filosofisk en. At skifte til el er ikke bare et spørgsmål om at udskifte en motor - det er et spørgsmål om at genopfinde deres rolle i samfundet. Hos mejerigiganten Arla ejer man 170 lastbiler, men kun én af disse er elektrisk. Uffe Sonne Pedersen, direktør for terminaler og kørsel, peger på infrastrukturen som den største sten på vejen. Ladestandernes mangel og det langsomme tempo, hvormed de bliver opført, er som et spejl, der reflekterer et samfund i overgang, tøvende ved grænsen til en ny æra. Den lille vognmand Brian Jensen, med sin ene diesellastbil, står som et ikon for de mange, der føler sig fanget i en overgangstid. Hans frustration over de høje omkostninger og den manglende infrastruktur illustrerer et dybere dilemma: Hvordan navigerer man i en verden, hvor fremtiden synes både uundgåelig og uopnåelig? Den kommende vejafgift, der straffer CO2-udledning, tilføjer en ny dimension til denne konflikt. Det er ikke kun en økonomisk byrde, men også et moralsk krav om at tage ansvar for klodens fremtid. Det er en udfordring, der kræver mere end bare økonomiske overvejelser - det kræver en omstilling af sindet. Hos miljøorganisationen Rådet for Grøn Omstilling ser man ellastbiler som fremtidens uundgåelige realitet. Seniorrådgiver Daria Rivin mener, at el vil blive billigere end diesel, og at det økonomiske incitament til sidst vil drive vognmændene mod en grønnere fremtid. Men denne vision kræver, at samfundet støtter op om forandringen, især for de mindre spillere på markedet. Transportminister Thomas Danielsen lover flere midler til branchen. Med en pulje på 100 millioner kroner årligt til grøn omstilling, anerkender regeringen behovet for at støtte denne transformation. Men spørgsmålet forbliver: Er det nok til at overvinde de dybe kløfter, der adskiller nutiden fra fremtiden? Dette drama, der udspiller sig på de danske veje, er mere end en teknisk udfordring; det er et eksistentielt krydsvej, hvor fortidens praksis og fremtidens potentialer støder sammen. Vognmændenes skæbne er et billede på samfundets større rejse mod en bæredygtig fremtid, en rejse, der kræver både mod, vision og en dyb forståelse for de menneskelige og teknologiske aspekter af denne transformation.

Den skrappe

**Elbølgen: Danmarks Lastbilindustris Vanskelige Vej** I Danmarks landskab, hvor veje snoer sig gennem by og land, udspiller der sig en tavst drama. Scenen er sat for en omvæltning, hvor kun én procent af lastbilerne er elektriske, og vognmændene råber op om hjælp i en verden, der skifter gear. Forestil dig de 43.390 lastbiler, der brummer på tværs af Danmark. Blandt dem finder du kun 457 ellastbiler, en dråbe i havet, et symbol på en overgang, der er mere end bare teknologisk. Det er en fortælling om modstand, forandring og de udfordringer, der følger med at træde ind i fremtidens verden. Hos mejerigiganten Arla, med en flåde på 170 lastbiler, er det kun én, der kører på el. Uffe Sonne Pedersen, direktøren for terminaler og kørsel, står over for et paradoks: en verden, der kalder på grøn omstilling, men som ikke har infrastrukturen til at understøtte den. Med kun fire ladestandere i hele landet, er vejen til en grøn fremtid mere en kringlet sti end en bred motorvej. Vognmand Brian Jensen, fanget mellem Randers og Hobro med sin diesellastbil, står som et ekko af den bredere frustration. Han ser en fremtid, hvor det bliver dyrere at blive ved det gamle, men hvor skiftet til det nye virker uoverkommeligt. Økonomien spiller en stor rolle – en ellastbil og dens hjemmeladestander er ikke blot en investering, men et spring ind i det ukendte. Protester fyldte luften sidste forår, da Folketinget besluttede, at vognmænd fra 2025 skal betale vejafgift baseret på CO2-udledning. En beslutning, der føles som et diktat snarere end en hjælpende hånd. Det er en tid, hvor politik og praksis kolliderer, og hvor de, der sidder bag rattet, føler sig efterladt. Men der er håb. Rådet for Grøn Omstilling ser en fremtid, hvor ellastbiler er billigere end deres dieselmodpart. Daria Rivin, seniorrådgiver i rådet, taler om en fremtid, der langsomt, men sikkert, kommer rullende. Og regeringen lytter – i hvert fald delvist. Transportminister Thomas Danielsen lover flere midler til omstillingen. Med en pulje på 100 millioner kroner årligt, og et løfte om endnu mere støtte, er der et skær af håb på horisonten. Men spørgsmålet hænger stadig i luften, tungt som dieselos: Er det nok? Er det for sent? Eller er vi ved at være vidner til en stille revolution på de danske veje, hvor fremtiden, uanset hvor vanskelig, er elektrisk? Det er en historie om en industri i forandring, fanget i et spændingsfelt mellem fortidens traditioner og fremtidens muligheder. En fortælling om en branche, der balancerer på kanten af morgendagens verden, og som søger en vej gennem usikkerheden.