Med humor, komedie og skarphed; fortælles aktuelle nyheder.
Alle rettigheder af denne side og alle tilhørende sider, tilhøre ejeren.
Der bruges ting der er CC, her med nævnt
Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda.
Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette.
Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret.
Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i det lokal i Århus.
Der er ingen skriftlige beviser for mistanken i kommunens journaliseringssystemer, hvilket har vakt undren hos eksperter. Trods omfattende søgning har Din Avis Aarhus ikke fundet noget, der kan afkræfte mistanken. Dette skaber tvivl om, hvorvidt mistanken er reel eller blot en dækning for dårlig asbesthåndtering.
Kommunen har ikke dokumenteret mistanken i nogen form, hverken gennem mails, notater, mødereferater eller orienteringer. Dette strider mod de sædvanlige procedurer i den offentlige sektor, hvor der normalt kræves dokumentation for at sikre retssikkerhed. Eksperten Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole påpeger, at det er usædvanligt og problematisk, hvis sådanne vigtige sager ikke dokumenteres skriftligt.
Den første skriftlige dokumentation opstår, da DGE Miljø- og Ingeniørfirma sender et rapportudkast til Teknik og Miljø i september 2023. Dette undrer også Sten Bønsing, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, da det virker usandsynligt, at en sag af denne karakter ikke er blevet dokumenteret via e-mails.
Den manglende dokumentation rejser spørgsmål om kommunens håndtering af sagen og den overordnede praksis i offentlig forvaltning. Tidligere sager har vist lignende tendenser til mangel på skriftlighed i offentlige instanser. Dette problem stiller både retssamfundet og pressens evne til at undersøge offentlige sager over for store udfordringer.
Teknik og Miljø har ikke ønsket at stille op til interview eller svare på spørgsmål omkring manglende dokumentation. Denne sag kaster lys over vigtigheden af gennemsigtighed og ansvarlighed i offentlig forvaltning, især når det gælder alvorlige sager som asbesthåndtering.
Den filosofiske
**Asbestgåden i Aarhus Rådhus: En Undersøgelse af Det Usagte**
I dybet af Aarhus Rådhus' kælder har der spiret en mistanke, hvis rødder synes lige så skjulte som de mørke kroge, de stammer fra. En mistanke om bevidst anbragt asbest, så alvorlig, så fortiet,
at den indkapsler essensen af det menneskelige paradoks: Vi frygter sandheden lige så meget som vi søger den.
Siden 2021 har denne mistanke hvirvlet som en hvileløs ånd i kommunens korridorer, usynlig og uudtalt. Ingen mails, ingen notater, intet der bryder tavsheden. Denne tavshed er ikke blot en mangel på ord,
men en spejling af vores indre konflikter, et ekko af vores frygt for at konfrontere det ukendte.
Da Teknisk Udvalg i oktober modtog en rapport, der omsider gav stemme til denne usynlige bekymring, blev tavsheden brudt. Dog, ligesom et træ, der falder i en øde skov, efterlader det spørgsmålet: Hvis en mistanke
aldrig er blevet udtrykt, har den da nogensinde virkelig eksisteret?
Din Avis Aarhus har dykket ned i denne abyss af tavshed, søgende efter spor i de hundredvis af dokumenter, mailkorrespondancer og tilsynsrapporter. Men søgningen var forgæves. Denne mangel på dokumentation rejser spørgsmål,
der transcenderer den umiddelbare bekymring for asbest; den taler til en dybere bekymring om vores forvaltnings etiske og eksistentielle fundament.
Teknik og Miljøs svar på anmodningen om aktindsigt er kortfattet, men deres tavshed taler højere end ord. Det undrer, at der ikke findes skriftlige spor af dialoger, der må have fundet sted. Er denne mangel på dokumentation et symptom på en dybere krise i vores forvaltning, en krise i vores relation til sandhed og ansvar?
Henrik Seiding og Michael Johansson, ledende skikkelser i Teknik og Miljø, stod over for en orientering om asbesthåndteringen. Dog forblev den alarmerende mistanke uudtalt. Dette fravær af kommunikation åbner en pandoras æske af etiske spørgsmål og udfordrer vores forståelse af retssikkerhed og gennemsigtighed.
Roger Buch og Sten Bønsing, eksperter inden for offentlig forvaltning, udtrykker deres undren og bekymring. Deres ord maler et billede af et samfund, hvor tavsheden har vundet over åbenheden, og hvor frygten for konsekvenserne af sandheden har kvalt vores evne til at handle retfærdigt.
Denne sag er ikke blot en undersøgelse af mistænkelig asbesthåndtering. Det er en meditation over menneskets tendens til at skjule og fortie, en refleksion over vores evige kamp med skyggesiderne af vores egen natur. Denne saga om asbest i Aarhus Rådhus bliver således et moderne eksistentialistisk drama, hvor hovedspørgsmålet ikke er 'hvem', men 'hvorfor'.
Teknik og Miljøs tavshed og unddragelse fra interview gør dem til en brik i et større skakspil, hvor offentlighedens tillid står på spil.
Den alvorlige
**Skjulte Skæbner i Skyggen af Asbest: En Fortælling fra Aarhus' Hjerte**
I de støvede kældergange under Aarhus Rådhus ligger en fortælling begravet - en fortælling om tavshed, mistanke og skjulte sandheder.
I denne fortælling finder vi ikke et eneste skriftligt spor af den mistanke, der har hvilet tungt over rådhusets gange: en mistanke om bevidst anbragt asbest. Ingen mails, ingen noter, ingen mødereferater – et fuldkomment tomrum af ord, der efterlader et spørgsmål om, hvad der virkelig foregår i skyggen af disse mure.
Din Avis Aarhus har, med en næsten detektivisk nidkærhed, forsøgt at trænge igennem denne mur af tavshed. Men hver dør, de har åbnet, har ledt til et nyt rum af stilhed. Ingen dokumenter, ingen korrespondancer, intet at finde i de hundredvis af papirer, der ellers skulle fortælle historien om en bys hjerte og dens kamp med et usynligt fjende.
I et samfund, hvor kommunikation ofte flyder frit som en flod, står vi her over for et tørt ørkenlandskab. Teknik og Miljøs kortfattede svar på anmodningen om aktindsigt efterlader mere end blot ubesvarede spørgsmål; det efterlader en følelse af, at noget er fundamentalt galt.
Da DGE Miljø- og Ingeniørfirma endelig sendte et rapportudkast til Teknik og Miljø, var det som en dråbe i havet – den første skriftlige anerkendelse af mistanken, men så isoleret og forsinket, at den kun forstærker mysteriet.
Hvorfor denne tavshed? Spørgsmålet hænger i luften som en tyk tåge. Eksperter som Roger Buch og Sten Bønsing udtrykker deres forundring og bekymring. Deres ord maler et billede af et system, der lader til at have glemt sin egen stemme, et system fanget i en labyrint af ubesvarede spørgsmål og uudtalte sandheder.
Denne fortælling fra Aarhus er ikke blot en historie om en mistanke om asbest; det er en fortælling om menneskers kamp med tavsheden, om frygten for at afsløre det, der ligger gemt under overfladen. Det er en historie, som ville have fascineret og måske endda inspireret vores store danske forfattere, der hver især forstod kunsten at udforske de dybere lag af det menneskelige sind.
I hjertet af denne fortælling ligger en dyb bekymring for retssamfundet og offentlighedens tillid. Uden skriftlighed bliver det umuligt at undersøge, hvad der virkelig foregår bag de lukkede døre. Og i denne mangel på ord, i denne tavshed, finder vi essensen af en større fortælling – en fortælling om et samfund, der kæmper med sin egen skygge.
...E-mail
...Discord