Med humor, komedie og skarphed; fortælles aktuelle nyheder.
Alle rettigheder af denne side og alle tilhørende sider, tilhøre ejeren.
Der bruges ting der er CC, her med nævnt
Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda.
Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette.
Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret.
Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i det lokal i Århus.
Bombe i brev til 108 bådejere: Den går ikke længere
I Aarhus' bølgeblå havnekvarter, hvor livet på vandet har været en charmerende del af bybilledet, har der spredt sig en bølge af foruroligelse blandt de 108 bådejere, som har valgt en lidt utraditionel adresse: en folkeregisteradresse på havets skød. Dette unikke kvarter af husbåde og sejlskibe er nemlig blevet kastet ind i en regulativ storm.
Kommunen har sendt et brev ud til disse vandbårne borgere med en besked, der måske varsler en æra's afslutning: For at fortsætte med at bo på deres bølgende hjem, skal de nu ansøge om en byggetilladelse, ligesom det forventes af huse på land.
Blandt modtagerne af dette brev er Bjarke Hansen, en far til en toårig, der har levet et harmonisk liv på træskibet Nestor. "Vi har overholdt alle regler fra havnen og Søfartsstyrelsen. Vi udleder ikke noget. Nu venter vi på at se, hvad dommen bliver og dens konsekvenser," siger Bjarke, hvis frustration er tydelig.
"Man kvæler vores livsstil," fortsætter han, et ekko af en bredere bekymring blandt bådejere. Han bor på et bevaringsværdigt træskib, et hjem der ikke let kan tilpasses de nye krav i bygningsreglementet. "Hvis vi skal gøre det lovligt, vil det så stadig være et lovligt fartøj?"
Denne nye regulering rammer ikke kun de traditionelle husbåde, men også lystfartøjer, der har fungeret som helårsboliger. Bådejere som Bjarke håber på en positiv dialog med kommunen, men fremtiden for disse flydende hjem ser uvis ud.
Aarhus Kommune har givet bådejerne to år til at opfylde de nye krav, en periode der afspejler en anerkendelse af de unikke udfordringer, som bådejere står overfor. Rådmand for teknik og miljø Nicolaj Bang (K) understreger, at de nye regler også skal tage højde for socialt udsatte, der bor på både.
Det er Trafik-, Bolig og Byggestyrelsen, der nu kræver denne regulering, og det gælder alle landets kommuner, ikke kun Aarhus. Men med en realistisk vurdering fra Teknik og miljø i Aarhus, kan det meget vel være, at denne unikke form for boform i Aarhus er ved at nå sin sidste bølge.
Mens antallet af såkaldte livsstilsbeboere på vandet stiger, står det klart, at denne sag ikke kun er en kamp om bolig, men også et spørgsmål om identitet og livsstil. De kommende år vil vise, om Aarhus' havneliv vil bevare sin særegne charme eller blive skyllet væk i lovgivningens tidevand.
Den filosofiske
Bombe i brev til 108 bådejere: Den går ikke længere
I Aarhus' maritime hjerte, hvor bølgernes sus og havets frihed har været en kilde til eksistentiel eftertanke, står en gruppe aarhusianere, der har valgt en anderledes livsform - nemlig at bo på vandet - over for en mulig ende på deres særegne tilværelse. Denne eksistentielle udfordring udspringer fra en kommunal beslutning, som har sendt rystelser gennem bølgerne: de 108 bådejere med folkeregisteradresse på Aarhus' vande er blevet bedt om at søge byggetilladelse, en regel der hidtil kun har været gældende for huse på land.
I centrum af denne storm står Bjarke Hansen, en familiefar, der har fundet sit hjem på det ældgamle træskib Nestor. Han og hans familie, der omfatter en toårig, har levet i harmoni med havnens og Søfartsstyrelsens regler. "Vi afventer at se, hvilke konsekvenser dette vil have, og hvad dommen bliver," siger han med en blanding af resignation og håb.
Han udtrykker en dyb ærgerlighed over denne udvikling. "Det er en trist tendens, at samfundet kvæler alternative boformer," siger Bjarke, der ser denne handling som en form for ensretning af samfundet. Hans egen bopæl, et bevaringsværdigt træskib, står nu over for en mulig kollision med bygningsreglementet, en kollision der rejser spørgsmål om skibets lovlighed som både bolig og fartøj.
De 108 både i Aarhus, defineret som lystfartøjer med beboelse, adskiller sig fra traditionelle husbåde og står derfor over for særlige udfordringer. "Vi ønsker at indgå i en positiv dialog med kommunen," forklarer Bjarke, der udtrykker et ønske om at finde en løsning, der kan forene de forskellige regelsæt.
Ifølge Aarhus Kommune er hensigten med byggetilladelsen at sikre bedre styr på sikkerhed, sundhed og miljø i lystbådehavnene. Bådejerne får to år til at tilpasse sig de nye krav. Rådmand Nicolaj Bang (K) understreger, at der skal tages særligt hensyn til de socialt udsatte, der også befinder sig blandt bådejerne.
Denne regulering fra Trafik-, Bolig og Byggestyrelsen gælder alle landets kommuner og har som mål at sikre overholdelse af sikkerheds- og miljøregler. Men denne udmelding efterlader mange spørgsmål åbne, især da de fleste både sandsynligvis ikke vil kunne leve op til de nye krav.
Dermed står Aarhus' bådejere ved en skillevej, hvor deres hidtidige livsstil og boligform er truet. Den stigende interesse for at bo på vandet møder nu en bølge af regulativ modstand, en kamp mellem frihed og lovgivning, mellem det traditionelle og det nyskabende, mellem fast grund og flydende hjem.
Den alvorlige
Bombe i brev til 108 bådejere: Den går ikke længere
Ved Aarhus' skvulpende kyster, hvor bølgerne fortæller deres egne historier, har en gruppe aarhusianere valgt en eksistens, der flyder på vandets rytmiske nåde. Men nu, i et brev sendt af kommunen til de 108 bådejere med folkeregisteradresse på havets barm, er der blevet kastet en anker af usikkerhed: de skal søge byggetilladelse, som det er tilfældet for huse på land.
Blandt disse sejlende sjæle finder vi Bjarke Hansen, en mand som har valgt livet på det gamle træskib Nestor sammen med sin lille familie. "Vi følger alle regler fra havnen og Søfartsstyrelsen," fortæller Bjarke, hvis stemme bærer en blanding af bekymring og forventning. Denne udvikling har fanget ham og mange andre i en uvis kamp mellem tradition og regulativ.
"Man kvæler vores livsstil," siger Bjarke, hvilket afspejler en dybere ærgrelse over samfundets tiltagende ensretning. Hans hjem på Nestor, et bevaringsværdigt træskib, står nu overfor en udfordring: at tilpasse sig bygningsreglementets krav, en opgave der virker næsten uoverkommelig.
I Aarhus, hvor bådene er lystfartøjer og bruges til beboelse, adskiller de sig fra traditionelle husbåde. "Vi ser frem til en positiv dialog med kommunen," udtrykker Bjarke et håb om forståelse og kompromis.
Denne nyhed har skabt en bølge af bekymring og forundring blandt de maritime beboere. Aarhus Kommune har givet en frist på to år for at tilpasse bådene til de nye regler, et skridt, som rådmand Nicolaj Bang (K) forklarer, er for at sikre bedre styr på sikkerhed og miljø i lystbådehavnene.
Det er Trafik-, Bolig og Byggestyrelsen, der har udstedt dette krav, og det gælder ikke kun i Aarhus, men i hele landet. På nuværende tidspunkt har ingen bådejere i Aarhus Kommune søgt om byggetilladelse, og det vurderes, at de fleste både ikke vil kunne leve op til bygningsreglementets krav.
Denne udvikling markerer måske enden på et unikt kapitel i Aarhus' historie. Både, der har tjent som hjem for både livsstilsbeboere og socialt udsatte, står nu overfor en usikker fremtid. De flydende hjem, der længe har været en del af byens sjæl, kan snart være en saga blot, fortrængt af strammere regler og et samfund, der skifter kurs.
...E-mail
...Discord