Aarhus Brandvæsen: Når Håbet om Flere Hænder Står til Byrådets Bedømmelse

lokalavisen.dk 7 Juli 2024

Den sjove.

Beredskabsbøn fra Aarhus: Når Brandchefen Krydser Fingre AARHUS: En krydsning af fingre og håb om held kan lyde som barndommens knæfald til heldets gudinde, men i virkeligheden er det dagligdag for Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør hos Østjyllands Brandvæsen. Hver gang alarmen går, sender han en stille bøn afsted med sine brandfolk, mens han håber, at byrådet vil velsigne hans udviklingsplan med et nik. Den østjyske hverdag er ikke, hvad den har været. Da en træpillesilo på Studstrupværket valgte at afholde et 29 dages langt bål i 2022, stod Sønderdahl med sved på panden og øjne rettet mod havnen, hvor endnu et uheld kunne udløse katastrofe. "Det er sårbart," siger han med en mine, der ikke er til at tage fejl af. Byen vokser, teknologierne snor sig ind i hverdagen, og de traditionelle trusler lurer stadig i baggrunden. Flere batterier, flere højhuse, mere trafik – det tegner et billede af et Aarhus i hastig forandring. På spørgsmålet om, hvorvidt der er brug for forstærkninger, nikker Sønderdahl bestemt. "Vi er simpelthen ikke nok," fastslår han, mens han tegner konturerne af et beredskab presset til sine grænser. Historien tager os tilbage til en tid før en reform i 2002, hvor kommunerne fik lov at dimensionere beredskabet efter eget hoved. I dag er resultatet en beskæring, der næsten har halveret antallet af fuldtidsbrandfolk i Aarhus til blot 18. "Men er Aarhus blevet mindre farlig?" spørger Sønderdahl retorisk og ryster på hovedet. Det er nemlig alt andet end tilfældet. Byens puls slår hurtigere, og de beredskabsmæssige udfordringer stiger kun i takt med byens skyline. Tag for eksempel de falske alarmer, der suser afsted gennem byens gader. "Ved blinde alarmer i højhuse er vi nødt til at rykke ud," forklarer Sønderdahl. "Og vi kører med to udrykningsenheder hver gang – det lader en station med fuldtidsfolk og en deltidsstation tilbage til resten af byen." Men det store spørgsmål, der presser sig på, er: Har denne sårbarhed haft konsekvenser? Ifølge Sønderdahl har der været nærgående tilfælde, men indtil videre har de undgået katastrofer, hvor menneskeliv er gået tabt. "Jeg kan ikke fortælle dig om én hændelse, hvor noget ikke har fungeret, for vi har fået enderne til at nå sammen indtil nu," siger han. Hans øjne glimter af et optimistisk håb om, at byrådet vil se alvoren og ikke blot smide en våd klud på hans glødende ambitioner. Han ønsker sig intet mindre end en revolution af beredskabet, med nye stationer strategisk placeret for at dække de nye risikoområder, fra Marselistunnelen til det træbeklædte højhus i Sydhavnen. Men planen er ikke billig. Hele 44 millioner kroner ekstra om året skal der til for at realisere visionen om et Aarhus, der kan sove trygt om natten. Og selvom budgetåret tegner stramt, håber Sønderdahl på, at der kan findes plads til et løft. "Det er det, det koster at få et fremtidssikret beredskab," afslutter han, mens han skuer ud over byen han er sat til at beskytte. For selv i en tid, hvor tal og budgetter fylder meget, ved han, at sikkerheden aldrig kan gå på kompromis.

Den filosofiske

Beredskabets Etiske Kald: En Dybdegående Betragtning af Aarhus' Sikkerhedsdilemmaer AARHUS: I hjertet af Danmarks næststørste by ligger et beredskab, der dagligt jonglerer med risici, der grænser til det uoverskuelige. Med et toneangivende alvor fortæller Kasper Sønderdahl, Østjyllands Brandvæsens beredskabsdirektør, om de daglige udfordringer, der følger med at sikre byen Aarhus - en opgave som ikke blot kræver mod og beslutsomhed, men også en dyb etisk overvejelse om fællesskabets bedste. I takt med byens puls, som har tiltaget i både hastighed og kompleksitet, har beredskabet måttet se sin kapacitet blive udfordret. Den voksende arkitektur i form af højhuse, den tætte trafik, og nye teknologier som massive batterianlæg og Power-to-X faciliteter på havnen udgør nye, større risici. "Vi er simpelthen ikke nok," slår Sønderdahl fast, med en mine, der bærer præg af den tyngde, ansvaret lægger på hans skuldre. Historien om Aarhus' beredskab er en fortælling om en ændret verden efter en reform i 2002, hvor kommunerne fik ansvar for at dimensionere deres egne beredskaber. Fra et tidligere krav om et fuldt slukningstog per 100.000 indbyggere, står Aarhus nu med markant færre ressourcer, selvom trusselsbilledet er blevet langt mere kompliceret. "Det stiller os over for etisk betragtelige spørgsmål: Hvordan balancerer vi risiko og ressourcer, så vi bedst muligt kan beskytte vores samfund?" spørger beredskabsdirektøren retorisk. Sønderdahl fremhæver de svære valg, der ligger i at prioritere mellem hastende indsatser, når flere alarmer går af samtidig. Med en base af både fuldtids- og deltidsbrandfolk må Aarhus' brandvæsen ofte trække på ressourcer fra nærliggende områder som Galten og Hornslet. "Det er en balancegang, hvor vi hver dag må tage stilling til, hvorledes vi bedst anvender vores ressourcer – ikke kun for effektivitetens skyld, men for menneskelivets," tilføjer han. Det presserende behov for flere ressourcer og bedre infrastruktur har ført til en udviklingsplan, der inkluderer opførelsen af to nye brandstationer og tilføjelse af mere mandskab. Dette er ikke blot en praktisk nødvendighed, men en erkendelse af en dybere forpligtelse over for byens borgere. "At sikre byens sikkerhed er en grundlæggende forpligtelse, der går på tværs af økonomiske overvejelser," understreger han. Blandt de større risikoelementer er Aarhus Havn, som beskrives som byens 'akilleshæl'. Med store mængder letantændelige materialer og den nye station på Sumatravej strategisk placeret for at styrke havneberedskabet, tegner der sig et billede af et beredskab, der forsøger at ruste sig mod fremtidens udfordringer. "Vi står med en etisk forpligtelse til at beskytte, ikke kun mod de risici vi kender i dag, men også dem, der kan opstå i morgen," siger Sønderdahl. Som han ser det, handler det om mere end blot at reagere på nødsituationer. Det handler om en forudseenhed og en beredvillighed til at handle i fællesskabets interesse, en dyd, der kræver både visdom og forudseenhed. "Vi kan ikke stå med hatten i hånden og vente på næste katastrofe. Vi må forberede os nu," slutter han med en appel til både politikere og borgere om at se alvoren og nødvendigheden i hans planer. Denne dybdegående og reflekterende tilgang til beredskabsarbejdet i Aarhus vidner om et lederskab, der ikke blot tager ansvar, men også søger at forstå og fortolke de underliggende værdier, der skal lede byen sikkert ind i fremtiden.

Den skrappe

Mellem Håb og Realitet: Aarhus' Beredskab i en Tid med Voksende Udfordringer AARHUS: På en grå og hvirvlende hverdag sidder Kasper Sønderdahl, beredskabsdirektør for Østjyllands Brandvæsen, i sit kontor med udsigt til en by, hvor truslerne synes at vokse i takt med byens skyline. Beredskabet i Aarhus er som en stram akkord, spændt til det yderste af et samfund i hastig forandring. For Sønderdahl og hans team er det en daglig kamp mod en bemanding, der ikke matcher de udfordringer, de står overfor. "Nogle dage holder vi bogstaveligt talt vejret," indrømmer han, mens han kaster et bekymret blik mod de tunge skyer udenfor, der ligner røg fra en usynlig brand. Historien om dette pressede beredskab er ikke kun en fortælling om ild og røg, men også om politiske beslutninger og økonomiske realiteter. I 2002 blev kommunerne overladt til selv at dimensionere deres beredskab, hvilket resulterede i nedskæringer på tværs af landet. "Før reformen havde vi normer, der dikterede, hvor mange brandfolk vi skulle have. Nu er vi nede på knoglerne," forklarer Sønderdahl. Det aktuelle Aarhus, med sit hastigt voksende antal højhuse og en trafikmængde, der presser E45 til bristepunktet, er en by, der har udviklet sig væsentligt. Med teknologiske nytilkomster som massive batterier og Power-to-X-teknologi står beredskabet over for udfordringer, der kræver mere end blot mod og vand. "Se bare på Prismet," siger han og peger på et fotografi af det første højhus i Aarhus. "Det startede med én, og nu nærmer vi os det halve hundrede. Hvert eneste byggeri lægger pres på vores kapacitet." Når alarmen går, og beredskabet skal håndtere flere hændelser samtidigt, afsløres sårbarheden i det nuværende system. "Sidste år havde vi 380 hændelser, hvor mindst to af vores tre stationer var aktive samtidigt. Det kræver jonglering, og ærligt talt, også en god portion held," indrømmer han med en tør latter, der ikke helt formår at skjule bekymringen. Det er ikke kun ilden, der er fjenden. Falske alarmer i højhuse tvinger også brandfolkene ud på dyre og ressourcekrævende udrykninger. "Hver falsk alarm er en risiko, for hvad nu hvis den ægte vare bryder ud et andet sted?" siger Sønderdahl og ryster på hovedet over de daglige dilemmaer. Men det er ved havnen, Aarhus' akilleshæl, at den største bekymring ligger. "Hvis der går ild i de oplag af brændstoffer og gasser vi har derude, har vi kun én chance for at få det under kontrol. Fejler vi, skal vi muligvis evakuere store dele af midtbyen," forklarer han med en alvor, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen på enhver lytter. Østjyllands Brandvæsen står over for et dilemma, der kræver mere end blot en teknisk løsning; det kræver politisk vilje og økonomisk støtte. Sønderdahls udviklingsplan, der omfatter nye brandstationer og en øgning af mandskabet, er essentiel. "Det er ikke billigt," siger han og nævner et beløb på 44 millioner kroner årligt. "Men alternativet er ikke til at bære." Som samtalen slutter, og Sønderdahl vender tilbage til sin daglige overvågning af byens sikkerhed, efterlades en følelse af, at dette er mere end et spørgsmål om brandslukning. Det handler om en by, der balancerer på en knivsæg mellem vækst og sikkerhed, mellem fortidens normer og fremtidens krav. Og midt i dette står en mand, der ikke bare er beredskabsdirektør, men også vogter af Aarhus' tryghed.