Aarhus kan spare 29,3 millioner ved at lade private virksomheder overtage vej- og parkopgaver

lokalavisen.dk 16 Juli 2024

Den sjove.

Skal Private Virksomheder Tømme Skraldespanden for Kommunen? Aarhus Kommune står over for en gylden mulighed: En potentiel besparelse på hele 29,3 millioner kroner om året ved at lade private virksomheder overtage vej- og parkopgaver. En ny analyse fra Dansk Industri afslører, at private virksomheder allerede varetager 70 procent af disse opgaver i Favrskov, mens Syddjurs kun har overladt 30 procent til private aktører. Det er en kæmpe pose penge, der ligger klar til at blive samlet op. Horsens kan spare over 10 millioner kroner om året, Randers kan skære otte millioner af budgettet, og Hedensted kan finde tre millioner kroner ekstra i kassen. Penge, som enhver fornuftig kommune bør gribe efter med begge hænder, især i en tid, hvor kommunerne kæmper for at få skattekronerne til at række. "Østjyderne bemærker næppe, om det er en kommunal medarbejder eller en ansat fra en privat virksomhed, der slår græsset, rydder sneen eller tømmer skraldespandene," lyder det fra Dansk Industri i en pressemeddelelse. Og det er netop kernen i sagen: For borgerne er det ikke vigtigt, hvem der udfører arbejdet, så længe opgaven bliver løst effektivt og med høj kvalitet. En rundspørge foretaget af Wilke for DI viser, at 60 procent af østjyderne mener, at kommunerne bør fokusere på ældrepleje, folkeskoler og børnehaver og lade private virksomheder håndtere de praktiske opgaver som snerydning og vedligeholdelse af veje og bygninger. En klar indikation af, at borgerne ikke ser det som et problem, men snarere som en løsning. Bestyrelsesleder for DI Byggeri Østjylland, Niels Præstkær Jørgensen, fremhæver de oplagte stordriftsfordele ved at lade private virksomheder tage sig af vej- og parkopgaverne. "Virksomhederne har ofte specialiseret sig inden for bestemte områder. Hvis kommunen ønsker fokus på biodiversitet i vedligeholdelsen af grønne områder, så findes der virksomheder, der er eksperter i netop det," siger han. Med en nuværende dækning på 46 procent af vej- og parkopgaverne i de østjyske kommuner, er der stadig et stort potentiale for yderligere besparelser. Østjylland kan samlet set spare over 76 millioner kroner ved at intensivere samarbejdet med private virksomheder. Kommuner som Favrskov og Odder har allerede taget skridtet og høster gevinsterne ved at lade private aktører tage over. Niels Præstkær Jørgensen opfordrer andre kommuner som Syddjurs, Norddjurs, Horsens, Randers, Silkeborg, Aarhus og Hedensted til at følge trop. "Politikerne bør spørge sig selv, om de har råd til at lade være," siger han. I sidste ende handler det om at bruge skattekronerne mest effektivt og sikre den bedste service for borgerne. Og hvis det betyder, at en privat virksomhed skal tømme skraldespandene, så virker det som en lille pris at betale for de store besparelser, det kan medføre.

Den filosofiske

Skal private virksomheder varetage kommunale opgaver? En etisk og økonomisk undersøgelse i Østjylland I den evige jagt på effektivitet og økonomisk besparelse har Aarhus Kommune mulighed for at spare op til 29,3 millioner kroner årligt ved at overlade vej- og parkopgaverne til private virksomheder. Det er ikke blot en lokal tendens, men en bevægelse der breder sig over hele Østjylland, hvor kommuner som Favrskov og Syddjurs eksperimenterer med forskellige grader af privatisering indenfor disse områder. Mens Favrskov har overdraget hele 70 procent af disse opgaver til det private, nøjes Syddjurs med en mere konservativ 30 procent. Ifølge Dansk Industri tyder nye tal på, at der er penge at spare for de kommuner, der vælger at lade private aktører tage slåmaskinen i egne hænder. Disse oplysninger kommer frem i en nyere pressemeddelelse fra organisationen, der understreger potentialet i privatisering for ikke kun at spare penge, men også for at optimere kvaliteten af ydelserne. Denne økonomiske vinding står ikke alene. Der tales også om bæredygtighed og specialisering, hvor private virksomheder ofte har et mere fokuseret ekspertiseområde, som for eksempel biodiversitet i grønne arealer. Sådanne specialiseringer kan potentielt føre til bedre vedligeholdelse og dermed en højere livskvalitet for borgerne. På trods af disse fordele rejser overvejelserne også spørgsmål ved selve fundamentet af vores offentlige forvaltning: Hvilken rolle spiller det offentlige, og hvad er det private bedst til? Disse er ikke blot økonomiske overvejelser men dybt etiske spørgsmål, som kræver grundige overvejelser. Hvad vægter tungest: Økonomisk effektivitet eller det offentliges ansvar over for borgerne? Ifølge en rundspørge foretaget af Wilke for Dansk Industri, mener 60 procent af østjyderne, at kommunerne bør fokusere på kerneopgaver som ældrepleje, folkeskoler og børnehaver, og lade de mere praktiske opgaver som snerydning og vedligehold af veje og bygninger blive håndteret af private. Dette synspunkt fremhæver en tendens i befolkningen til at skelne mellem de opgaver, som kræver en nærmere menneskelig kontakt og dem, der primært kræver teknisk ekspertise. Niels Præstkær Jørgensen, bestyrelsesleder for DI Byggeri Østjylland, pointerer, at det ikke kun handler om at spare penge, men også om at tænke innovativt og praktisk for at møde borgerens behov på den mest effektive måde. "Det er vigtigt, at politikerne overvejer disse aspekter i deres beslutningsprocesser, da det ikke kun er en finansiel beslutning, men en beslutning, der påvirker borgernes dagligdag," siger han. Med så mange faktorer i spil, fra økonomi til etik, kræver beslutningen om privatisering af kommunale tjenester en dybdegående dialog og overvejelse. Det er ikke blot et spørgsmål om penge, men om hvordan vi som samfund vælger at organisere vores fælles ressourcer til det fælles bedste.

Den skrappe

Skraldespandens Skæbne: Når private hænder griber i græsset I Aarhus viser en frisk vind af private initiativer, at kommunen kunne spare en hel skattekiste: 29,3 millioner kroner om året, hvis de lader private virksomheder håndtere vej- og parkopgaver. Og hvad er det så, vi taler om? Jo, det drejer sig om ikke mindre end tømning af skraldespande, slåning af græs og lappelse af hullede veje. I Favrskov har de private virksomheder allerede taget teten og står for 70 procent af disse opgaver, mens Syddjurs holder sig mere tilbageholdende med kun 30 procent. Dette har skabt en økonomisk præcedens, som kunne friste enhver østjysk kommune til at overveje lignende tiltag. "Dansk Industri har slået det fast med syvtommersøm: Der er penge at spare," således proklamerer de i en nylig pressemeddelelse. Men hvad siger østjyderne? De fleste af dem ville nok knap nok bemærke forskellen på, om det er den støvede kommunalarbejder eller den spritnye medarbejder fra det private firma, der jonglerer med græsslåmaskinen eller skraldespanden. Og mens pengene taler sit eget sprog, uddyber bestyrelseslederen for DI Byggeri Østjylland, Niels Præstkær Jørgensen, "Det handler ikke kun om kroner og ører. Det er også et spørgsmål om kvalitet og bæredygtighed." Han påpeger, hvordan private virksomheder ofte har specialiseret sig og kan tilbyde skræddersyede løsninger, der ikke bare passer til kommunens behov, men også til moder Jord. I Horsens kunne de fiske over 10 millioner kroner op af kommunekassen hvert år. Randers og Hedensted kunne ligeledes se frem til besparelser på henholdsvis otte og tre millioner kroner årligt. "Det er mange penge, som enhver ansvarlig kommune bør samle op," fortæller Jørgensen, mens han lader opfordringen hænge i luften: Skal vi ikke bare gøre det samme som Favrskov og Odder? En undersøgelse foretaget af Wilke for Dansk Industri afslører, at 60 procent af østjyderne hellere ser kommunen koncentrere sig om ældrepleje, folkeskoler og børnehaver, mens de lader private klare de mere praktiske opgaver som snerydning og vejvedligehold. "Borgerne ser ikke dette som en hindring; de er faktisk ret ligeglade med, hvem der klipper græsset," tilføjer Jørgensen med et skævt smil. Så spørgsmålet hænger i luften, tungt som sommerluften over Aarhus: Har kommunerne råd til at lade være med at lade private virksomheder tage slaw i de praktiske opgaver? Det er ikke bare en økonomisk beslutning. Det er en kulturel overvejelse, et spørgsmål om identitet—hvem er vi, og hvordan ønsker vi at forme vores samfund? I Østjylland synes svaret at være lige så praktisk som det er pragmatisk: Lad de private komme til.