Strid mellem museum og aktivister binder politiressourcer: 600 timer på Molslaboratoriet

lokalavisen.dk 3 Juni 2024

Den sjove.

Østjyllands Politikredse har haft travlt med at løse gåder i det sydlige Aarhus, hvor et usædvanligt natlaboratorie og en dybt involveret fauna har skabt drama på grænsen mellem videnskab og aktivisme. Det handler om Molslaboratoriet, som Naturhistorisk Museum Aarhus stolt fører an i, og som har viklet sig ind i en træg strid med dyreaktivister. De sidste halvandet år har politiet dedikeret 600 timer til at detangle klager og konflikter omkring dette forskningsprojekt. Dette svarer, i mere håndgribelige termer, til 75 almindelige arbejdsdage — en tidsforbrug, der ikke går ubemærket hen i de lokale kaffekroge og frokoststuer. På den ene side har museet indgivet anmeldelser omkring ulovlig fodring af de forsøgsdyr, der skulle klare sig selv i det fri, og om diverse ubehageligheder rettet mod deres forskere. På den anden side står en gruppe aktivister med skarpt tunede moralske kompasser, der ser projektet som en direkte billet til dyrenes lidelser. Bo Skaarup, der styrer skuden på museet, er overrasket over det store antal timer brugt, men ikke over konfliktens omfang. "Det her cirkus har kørt i over tre år," siger han, mens han tilsyneladende kigger ud i luften som en mand, der overvejer om det hele var værd. "Det er ikke rimeligt – hverken over for de offentlige midler eller vores egne ressourcer." Hans forslag til løsningen på denne gordiske knude? Mindre rapportering til politiet, selvom det strider mod hans instinkt som museumsdirektør, der kæmper en stædig kamp for at gøre tingene efter bogen. "Lovgivningen skal følges, og sagerne må for domstolene, selvom det trækker tænder ud," tilføjer han med et suk. Også politiet har været flittige besøgende i området, og med en tilbagevendende tilstedeværelse har de sikret, at både dyr og mennesker kunne føle sig nogenlunde sikre, trods de emotsionelle stormvejr. Dette lokale drama af videnskabelig iver og dyre-etisk bekymring fortsætter, mens resten af os kan undre os over, hvor mange arbejdstimer der egentlig går til mere fredelige projekter. På den jyske hede fortsætter livet, men ikke uden en vis spænding, som nok skal holde både lokale og langvejs fra engagerede i denne moderne fortælling om natur og næstekærlighed.

Den filosofiske

En uendelig strid: 600 timer med Molslaboratoriets dilemma I Østjyllands dybder har en vedvarende konflikt mellem etnisk ansvarlighed og videnskabelig nysgerrighed optaget politiets opmærksomhed i en grad, der giver stof til eftertanke. Molslaboratoriet, en forskningsoase i Aarhus, er blevet et skueplads for et drama, der udfolder sig mellem Naturhistorisk Museum Aarhus og en gruppe dyreaktivister, begge med deres egen fortolkning af etik og naturlove. Over de sidste halvandet år har Østjyllands Politi investeret omkring 600 timer—svarende til 75 normale arbejdsdage—i at navigere i dette komplekse landskab af anklager og forsvar, hvor laboratoriet står centralt. Disse timer har ikke blot været brugt på at behandle de konkrete anmeldelser, men også på utallige patruljeture til og fra det omdiskuterede område. Anmeldelserne spænder vidt: Fra ulovlig fodring af laboratoriets heste og kvæg, som er en del af et eksperiment designet til at undersøge dyrs overlevelse under autonome forhold, til chikane mod medarbejdere og direkte hærværk. Disse handlinger, ifølge museet, underminerer forskningens integritet og dyrenes velfærd under kontrollerede forhold. På den modsatte fløj står aktivisterne, bevæbnet med en fast overbevisning om, at de samme dyr lider under forsømmelse. Deres røst i denne dialog er lige så kraftfuld og bærer en beskyldning om, at videnskabens grænser bør navigeres med større omhu og etik. Direktøren for museet, Bo Skaarup, står over for et etisk og administrativt krydspres. Han er overrasket over den tid, politiet har måttet investere, men anerkender samtidig, at den nuværende situation tærer hårdt på både offentlige og private ressourcer. "Det er en urimelig belastning," bemærker han, og tilføjer, at museet selv har investeret et tilsvarende antal timer i at dokumentere og rapportere hver episode. Skaarup ser en mulig løsning i at reducere antallet af anmeldelser, selvom det strider imod hans principfaste overbevisning om at forsvare museets ret til at udøve sin virksomhed under lovens rammer. "Lovgivningen skal respekteres," understreger han og peger på retssystemet som det langsomme, men nødvendige redskab til at skabe præcedens og orden i det kaotiske felt. Konflikten ved Molslaboratoriet rejser fundamentale spørgsmål om natur, kultur og samfundets ansvar. Hvordan balancerer man videnskabens stræben efter viden med etiske hensyn til de skabninger, der indgår i dens eksperimenter? Dette er spørgsmål, der ikke kun kræver tid af politiet, men også dyb refleksion fra os alle.

Den skrappe

En kamp om natur og retfærdighed: 600 timer i skyggen af Molslaboratoriet I det østjyske har en langvarig strid fanget både offentlighedens og politiets opmærksomhed. Midt i denne saga står Molslaboratoriet, en forskningsinstitution under vingerne af Naturhistorisk Museum Aarhus, hvor en kollision mellem forskning og dyreetik har vundet kraft. I løbet af de sidste halvandet år har Østjyllands Politi brugt 600 timer – hvad der svarer til 75 arbejdsdage – på at håndtere forskellige anmeldelser forbundet med laboratoriet. Disse sager er fremlagt af både dyreaktivister og selve museet, og spænder fra ulovlig fodring af dyrene til mere direkte konfrontationer såsom chikane og hærværk. Denne konflikt åbner en debat om grænselandet mellem videnskabens frihed og dyrenes velfærd. På den ene side står museet, der forsvarer deres forskning som en nødvendighed for videnskabelig fremskridt, hvor heste og kvæg observeres i et kontrolleret miljø uden menneskelig intervention. Museets direktør, Bo Skaarup, udtrykker frustration over situationens fortsatte pres både på ressourcer og personale. "Det er en urimelig belastning," siger han og påpeger, at både tidsforbrug og økonomi er hårdt ramt. På modsatte side står dyreaktivister, som argumenterer for, at laboratoriets praksis grænser til vanrøgt, og at dyrene lider under de givne forhold. De kræver en omstrukturering af både lovgivning og praksis, og ikke mindst en større gennemsigtighed i laboratoriets daglige virke. Politiet, som ofte besøger stedet, har dermed en rolle ikke kun som håndhævere, men også som mellemmænd i en dybere debat om moral og etik. "Politiet opfordrer til, at alle episoder anmeldes," bekræfter Bo Skaarup, hvilket kun tilføjer yderligere lag til denne komplekse affære. Konflikten om Molslaboratoriet er blevet et eksempel på de udfordringer, moderne samfund står over for, når det kommer til at balancere mellem videnskabens grænser og den etiske behandling af levende væsener. Det er en sag, der ikke kun er lokal, men som rummer universelle spørgsmål om menneskets forhold til naturen og de væsener, der bebor den. Mens tiden går, og ressourcer forbruges, forbliver spørgsmålene mange, og svarene få.