Gammel Knas: Ostefavoritten, der overtog Danmark

lokalavisen.dk 14 Juni 2024

Den sjove.

Midt i en verden, hvor der konstant sker noget nyt, har en ost ved navn Gammel Knas pludselig taget Danmark med storm. Denne ost, som stammer fra Arla Unikas kreative køkken, er en nyfortolkning af den klassiske Havarti. Kendetegnet ved sine knasende proteinkrystaller, har den opnået en popularitet, der får folk til at strømme til ostehandlernes kølediske. "Den bliver simpelthen revet væk!" fortæller Mark Abildskov, ejer af Risskov Ost i Aarhus. Hans butik er blevet et epicenter for ostenyheder, hvor Gammel Knas’ popularitet har tvunget ham til at indføre rationering. "Vi har fået sat en begrænsning på, hvor meget vi kan købe ind," siger han og skæver til ostehylden, der ser trist ud uden sit gule guldklump. Ostens sjældenhed skyldes dens lange modningstid på to år, hvilket gør det svært at forudsige efterspørgslen. Dette dilemma deler han med Bjarke Jensen, slagtermester fra Slagter-Riget, der også kæmper med at holde trit med den voksende efterspørgsel. "Det er helt vildt. Folk vil have mere, og mere, og jeg må ofte skuffe dem," siger Bjarke, mens han ryster på hovedet over den nyeste ostekrise. Denne osterevolution skyldes ikke kun de dedikerede osteelskere men også det nye fænomen kaldet BMO (Bolle Med Ost), hvor caféerne pynter deres serveringer med skiver af Gammel Knas. "Det er lidt af et hit. Folk kommer specifikt for at prøve en bolle med den ost," forklarer Mogens Lyngby, ejer af Lading Ost og formand for Ostemester. Hans øjne lyser op, når han taler om den taktiske spredning af ostegalskaben. På trods af de lokale ostehandlers kreative løsninger for at møde efterspørgslen, er der stadig en udfordring med at skaffe nok Gammel Knas til alle. Sofie Biltoft-Riis, direktør for Arla Unika, understreger, at virksomheden har reageret ved at øge produktionen med 50 procent. "Vi gør vores bedste for at imødekomme efterspørgslen, men ostene skal jo stadig modne," siger hun og minder om, at selv en øget produktion betyder, at nye partier først er salgsklar i 2026. I Salling Super deler afdelingslederen af osteafdelingen, en mild frustration over den ensidige osteefterspørgsel. "Nogle gange ønsker man næsten, at folk ville kaste deres kærlighed på nogle af de 300 andre oste, vi har. Men nej, det skal være Gammel Knas," griner han, inden han sender en kunde videre med et alternativ til den eftertragtede ost. Osteentusiasterne skal altså væbne sig med tålmodighed og måske tage en tur omkring andre ostelige delikatesser, mens de venter på, at Gammel Knas igen kan pryde deres køkkenborde. Og hvem ved, måske opdager de i mellemtiden en ny favorit blandt de mange muligheder? Indtil da, hold øje med hylderne – man ved aldrig, hvornår Gammel Knas gør sit næste fremstød.

Den filosofiske

I det øjeblik hvor markedets vilkårlighed og menneskets umættelige begær kolliderer, ser vi en ny form for eksistens blive født. Denne manifestation finder vi i Gammel Knas, en ost der på dramatisk vis har indtaget scenen i det danske ostenarrativ. Ostens essens, en nyfortolkning af den velkendte Havarti, fremhævet ved sine karakteristiske knasende proteinkrystaller, er pludselig blevet en central figur i forbrugernes dagligdag. Mark Abildskov, ejer af Risskov Ost, står midt i denne voldsomme strøm af begivenheder. Han beskriver, hvordan osten, med dens dybe rødder i Arla Unikas traditionsrige jordbund, revet væk fra hylderne, nærmest som skæbnebestemt, udlever sin egen eksistentielle krise. "Vi er begrænsede i vores indkøb," udtaler han, et klart vidnesbyrd om, hvordan det menneskelige behov for kontrol og forudsigelighed konfronteres med markedets uberegnelighed. På Slagter-Riget i Aarhus vidner Bjarke Jensen, en slagtermester, også om denne uforudsigelige danse af udbud og efterspørgsel. "Vi oplever en større efterspørgsel end nogensinde; det er som en flodbølge der truer med at oversvømme os," siger han. Hans oplevelser peger på en underliggende angst for knaphed, der driver folk til at hamstre osten. Mogens Lyngby, formand for Ostemester og ejer af Lading Ost, reflekterer over ostepopularitetens dybere lag. Han påpeger, at Gammel Knas ikke blot er en ost, men et spejl, der reflekterer vores samfundsmæssige værdier og kulturelle dynamikker. "Det er ostehandlerne og det nye fænomen, BMO (Bolle Med Ost), der har åbnet folkets øjne for denne ost," siger han. Dette fænomen tydeliggør, hvordan kulturelle tendenser kan forme vores kulinariske præferencer og dermed vores eksistens. Den dybere refleksion over Gammel Knas' popularitet afslører en verden, hvor tålmodighed bliver en dyd af nødvendighed. Det tager to år at modne osten, en periode, der udfordrer vores samtidige ønske om øjeblikkelig tilfredsstillelse. Sofie Biltoft-Riis, direktør for Arla Unika, understreger dette, når hun fortæller om produktionens øgede tempo. "Vi forsøger at møde efterspørgslen, men naturens proces kan vi ikke fremskynde," siger hun, hvilket bringer os til erkendelsen af, at visse aspekter af vores eksistens er uden for vores kontrol. Således står vi over for ostens paradoks: Gammel Knas er både et produkt af menneskets hånd og et vidne til naturens ubøjelige vilje. I dette krydsfelt mellem menneske og natur, mellem øjeblikket og historien, mellem frygt for mangel og glæden ved opdagelsen, finder vi en dybere forståelse af vores egen tilværelse. Og i hvert stykke af Gammel Knas, i hver vakuumpakket skive, er en del af det uendelige, som vi stræber efter at forstå.

Den skrappe

I et samfund, hvor hvert hjørne af kultur bliver skarpt observeret og endnu skarpere debatteret, har fænomenet Gammel Knas affødt en ny national besættelse. Pludselig er det ikke kun fodbold, der kan samle danskerne – nu står ost også på dagsordenen. På gader og stræder, fra Aarhus til København, kan man mærke efterspørgslen på Arla Unikas Gammel Knas – en ost, der har gjort mere end blot at fylde maver. Den har fyldt samtalerne ved middagsbordene og har fået sin helt egen niche i dagligdagens små dramaer. Ifølge Mark Abildskov, ejeren af Risskov Ost, "er det nærmest som om, vi taler om en begrænset udgave af et samlerobjekt. Folk står i kø som var det en ny iPhone." Med en blanding af fascination og frustration fortæller han om de store, vakuumpakkede stykker ost, der forsvinder fra hylderne hurtigere end man kan sige "Gammel Knas". "Det er blevet et kapløb mod tiden," siger han, mens han ordner en ny leverance, der allerede ser ud til at være bestilt væk. Bjarke Jensen fra Slagter-Riget i Aarhus melder også om en situation, der er lige dele komisk og kritisk. "Folk ringer og reserverer osten, som var det billetter til en udsolgt koncert. Jeg måtte faktisk afvise en mand, der ville købe seks stykker på en gang," siger han med en blanding af stolthed og beklagelse i stemmen. Men det er ikke kun i køledisken, at Gammel Knas har fundet sit publikum. Caféerne har også taget den til sig, integreret som en fast bestanddel af BMO (Bolle Med Ost), der ifølge Mogens Lyngby, formand for Ostemester, har gjort sit til at "løfte ostens status fra hverdagskost til kulturfænomen." Arla Unika har bemærket denne stigende popularitet og reagerer ifølge direktør Sofie Biltoft-Riis med en produktionsforøgelse på hele 50 procent. "Men," som hun pointerer, "selv med øget produktion skal vi vente, for disse oste kræver to år for at nå deres fulde potentiale." Det er denne ventetid, der tilføjer en ekstra dimension til ostekøbet. Som om vi deltog i en langsom dans med naturen selv, hvor tålmodighed bliver en dyd, næsten en sport. I Salling Super, fortæller afdelingslederen for osten, "Vi prøver at guide folk i retning af andre oste, når Gammel Knas er udsolgt, men det er svært. Det er som om, intet andet kan måle sig." Således står vi her, i hjertet af en kulturel og gastronomisk revolution, hvor en ost ikke blot er en ost, men et symbol på både fællesskab og individuel lidenskab. Gammel Knas er mere end bare mælk, salt og bakterier – det er blevet et stykke af den danske sjæl, modne og klar til at blive diskuteret, smagt og – naturligvis – hamstret.