aarhus

Nyheder i Aarhus og omegn.

Med humor, komedie og skarphed; fortælles aktuelle nyheder.
Alle rettigheder af denne side og alle tilhørende sider, tilhøre ejeren. Der bruges ting der er CC, her med nævnt

Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda. Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette. Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret. Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i det lokal i Århus.

5904 Hit siden 11 Norvember 2023

Historiens Vingesus: Bomber, Arkiver og Skæbner i Aarhus Universitetspark


lokalavisen.dk 16 Juni 2024

Den sjove.

Sandheder og Skrøner: En Historisk Rundvisning i Universitetsparken Det er en lidt grå eftermiddag i Aarhus, hvor vinden lister sig mellem træerne i Universitetsparken. Men stemningen er alt andet end dyster, da vi mødes med Hans Buhl, samlingsleder og museumsinspektør for videnskabshistorie, der med et twinkel i øjet er klar til at føre os gennem historiens vindeltrapper og fortælle os om parkens mange lag. "Det starter med en bombe," begynder han og smiler skævt. "Bogstaveligt talt. Den 31. oktober 1944 blev kollegierne her mål for englændernes bomber, som havde til formål at slette Gestapos arkiver. Man havde dog ventet med at bombe, indtil Gestapos fanger var blevet ført tilbage til deres celler efter natlige forhør." Han fører os hen til en mur, hvor man tydeligt kan se mærkerne efter krigens rædsler. "Se her," siger han og peger på et skudhul i gelænderet. "Det besluttede C. F. Møller, arkitekten bag universitetets bygninger, skulle bevares som et evigt minde. Men ved I, hvad han sagde, da han blev gravet ud af murbrokkerne? Mange tror, han spurgte til buerne han modvilligt havde designet, men nej. Det var faktisk noget helt andet." Ved siden af os nikker en ældre herre anerkendende til Hans’ ord. Han har tydeligvis hørt historien før, eller måske er det bare sådan, det går, når man vandrer gennem et sted så fyldt med fortællinger, at selv de gamle sten synes at nikke genkendende. "Og så er der jo den gang, hvor en bombe ved en fejltagelse ramte ved siden af og fortsatte ned gennem en gang og ind i et lokale," fortsætter Hans og gestikulerer dramatisk. "Der sad ti håndværkere og en kantinedame og holdt pause. Tragisk nok overlevede de ikke." Han leder os videre til et mere fredeligt sted i parken og skifter tone. "Før krigen, og før dette var en universitetspark, var her faktisk en losseplads. Tænk, de ting, vi står på, har så mange historier at fortælle. Og fra losseplads til kolonihaver, og så til den vidensinstitution, vi kender i dag." Han smiler bredt og ryster lidt på hovedet. "Og C. F. Møller, ham med de gule sten, han valgte dem helt bevidst. Overfor, hvor det gamle kommunehospital ligger, er alt bygget i røde sten. Så han tænkte: 'Hvorfor ikke gult?' Det var ikke fordi, han fik et godt tilbud, han kunne ikke afslå – det er bare en af de der myter." Hans' øjne glimter af spilopper, da han afslører endnu en lille hemmelighed. "Og vidste I, at under Randersvej smelter den røde og gule del af universitetet sammen i en tunnel? Det er som at gå gennem en regnbue, hvis man tænker over det." Som vi nærmer os enden af vores tur, minder Hans os om, at de næste ture finder sted den 1. og 5. september. "Og billetterne," siger han med et conspiratorisk smil, "de begynder at sælge den 19. juni klokken tolv. Vær parate, for de plejer at blive revet væk!" Da vi går derfra, føles det som om vi ikke bare har lært om Universitetsparkens historie, men som om vi har været med i et lille stykke af den, smilende og rystende på hovedet over historiens mange sving.

Den filosofiske

Sandhedens Arkitektur: Rundvisning i Universitetsparkens Historiske Lag I skyggen af Universitetsparkens robuste træer, hvor tiden synes at have sit eget langsomme tempo, finder vi et sted, der både rummer dybde og drama. Hans Buhl, en mand hvis liv har været vævet sammen med Aarhus Universitet siden 1980'erne, fører os med faste skridt gennem de historiske afkroge, hvor fortidens genklang føles næsten håndgribelig. "Her," siger han og stopper op ved et skudhul i et gelænder, "er et fysisk mærke efter en verden i opbrud." Det var i 1944, da Royal Air Force's bombninger ikke blot efterlod murbrokker, men også en indgroet fortælling om modstand og overlevelse. Midt i kaoset blev arkitekten C. F. Møller fundet i ruinerne, mere døde end levende. En populær myte fortæller, at han bekymrede sig om bygningernes strukturelle integritet, men Hans afslører, at virkeligheden var mere jordnær og umiddelbar. Hans første ord var ikke om buerne han tegnede, men en simpel erkendelse af overlevelse. Ved at træde gennem parken, som nu summen af liv og studerende, tilbagekalder Hans tidligere epoker, hvor stedet var vidne til gestapos gennemsøgninger og næsten fatale nederlag. "Englænderne bombede her, fordi de ville ødelægge gestapos arkiver, gemt i kollegie fire og fem. En aktion der ventede til de mørke timer efter nattens afhøringer var slut," forklarer han med en blanding af ærefrygt og vemod. Denne vandring er ikke blot en tur gennem en park, men en rejse gennem lag af tid, hvor hvert lag afslører en ny facet af stedets betydning. Fra losseplads til lærdoms bastion, universitetets jord har gemt på mere end blot affald. "Det er bemærkelsesværdigt," siger han og ser ud over området, "at dette sted, som engang var byens ydre skel, nu er centrum for akademisk stræben og viden." C. F. Møller, manden bag de gule sten, valgte dette materiale med omhu og formål. Modsat det røde murværk på den modsatte side af gaden, symboliserer de gule sten en ny begyndelse, en ren skifer. "Det var ikke bare et godt tilbud, han kunne ikke afslå," forklarer Hans med et skævt smil. "Det var en bevidst beslutning om at skabe et symbol på innovation og forandring." Turen afslører ikke kun universitetets arkitektoniske hemmeligheder, men også de menneskelige historier, der har formet det. Hans deler anekdoter om de mennesker, der har passeret gennem dets porte, deres håb, deres tragedier, og hvordan disse øjeblikke er blevet indlejret i stedets sjæl. Da vi nærmer os enden af vores rundvisning, understreger Hans, at enhver, der ønsker at forstå dette steds fulde historie, må deltage i de planlagte ture. "Det er her," siger han og gestikulerer omkring os, "at fortid og nutid mødes, hvor hver sten, hvert blad har en historie at fortælle. Og vi skal lytte." Hans' ord hænger i luften, mens vi langsomt forlader parken, beriget med en dybere forståelse af de mange lag, der udgør dette unikke akademiske landskab. Turene, der finder sted i september, er ikke bare en chance for at se og høre om historien, men en mulighed for at træde ind i den, at mærke dens vægt og vidde. Billetsalget begynder snart, og det er en mulighed, der ikke bør

Den skrappe

Når Fortiden Talte Gennem Murbrokker: En Vandring i Universitetsparkens Historie På den brostensbelagte sti gennem Universitetsparken i Aarhus, hvor historiens hvisken næsten kan høres i bladernes raslen, tilbyder Steno Museet nu noget så sjældent som en tidsrejse. Denne rejse bringer os tilbage til 1944, da englændernes bombning efterlod både ar og åbenbaringer i parkens hjerte. Med Hans Buhl, en mand hvis livslange engagement med Aarhus Universitet begyndte i 1980'erne, som vores guide, dykker vi ned i lagene af fortid, der ligger begravet under de grønne plæner og gamle bygninger. Hans er ikke kun en samlingsleder og museumsinspektør; han er en fortæller, der med indsigt og anekdoter binder os til de steder, vi besøger. "Her ser vi konsekvenserne af krig," begynder Hans og peger på skudhuller i gelænderet ved hovedbygningen. "Dette hul besluttede C. F. Møller skulle bevares – som et evigt minde om den dag, da luften var fyldt med mere end efterårets kulde." Det er på disse steder, at myter bliver tilbagevist eller bekræftet. Som den om C. F. Møller, der blev gravet ud af murbrokkerne, mere død end levende. Mange tror, han spurgte til buernes holdbarhed, men Hans afslører med et skævt smil, at arkitektens første ord var langt fra de romantiske forestillinger. Vores vandring fører os også forbi en facade på Officersbygningen, hvor manglende murbånd og buer taler om genopbygning og erindring. "En af bomberne ramte ved siden af," forklarer Hans. "Og så har vi mindetavlen over de ti håndværkere og en kantinedame, som mistede livet, et sted hvor fortællingen bliver dybt personlig og tragisk." Men det er ikke kun krigens rædsler, der er indgraveret her. Hans deler historier om universitetets ydmyge begyndelser over en losseplads, hvilket giver stof til eftertanke. "Det er fascinerende, ikke sandt? At et sted for viden og oplysning står på det, der engang var skjult og glemt." Under vores vandring erfarer vi, at de gule sten i universitets bygninger ikke blot var et tilfældigt valg. "C. F. Møller valgte bevidst det gule mod det røde murværk på den modsatte side af gaden," forklarer Hans. "Det var et statement, et brud med det forventede, en visuel manifestation af innovation." Som vi nærmer os enden af turen, understreger Hans betydningen af at deltage i de kommende rundvisninger. "Det er her, i skæringen mellem fortid og nutid, at vi virkelig kan forstå og værdsætte de lag, der udgør vores fælles historie," siger han, mens vi passerer under de buegangene, hvor det røde og gule sten smelter sammen. Med billetsalget, der starter den 19. juni, er dette en mulighed for både lokale og besøgende at træde ind i historiens strømme og måske selv finde svar på nogle af universitetsparkens mange gåder.