Hundrede års hestesport

lokalavisen.dk 29 Juni 2024

Den sjove.

Jydsk Væddeløbsbane: 100 år med heste, historier og hæder En hundredeårig jubilar står for tiden i rampelyset, når Jydsk Væddeløbsbane fejrer sit århundrede med pomp og pragt. Stadsarkivet har gravet dybt i arkiverne for at belyse banens farverige historie, der spænder fra opstartens beskedne skridt til moderne tiders glasoverdækninger. Det hele begyndte på en skråning, hvor foreningen Jydsk Hestesports Baneklub i 1924 rejste sig op fra det grønne med en dristig idé om at anlægge en væddeløbsbane. Økonomiske udfordringer var dog en fast følgesvend, og allerede få år efter åbningen måtte man bede om kommunal støtte for at holde dampen oppe. Det var først med indførelsen af travsporten i 1929, at Jydsk Væddeløbsbane virkelig satte fart på. De grønne græsmarker blev omdannet til jævne baner, og snart kunne tilskuerne følge med i intense løb, hvor lokale heste stak snuden forrest og viste hovedstadens favoritter, hvad de var lavet af. I 1930'erne gennemgik banen en modernisering, støttet af staten og båret af unge, arbejdsløse hænder. Betontribunen rejste sig som et monument over tidens skiftende vind og vejr, og tilskuere fik bedre udsyn og komfort til de spektakulære løb. Ikke mindst dommertårne og en tunnel til hestene blev en del af det nye look, der cementerede Jydsk Væddeløbsbanes ry som en førende aktør i dansk travsport. Men det er ikke kun banen, der har haft sit præg på historien. Personligheder som Eli Andersen og Birger Jørgensen har trådt deres sejrsdans på Jydsk Væddeløbsbane gennem årene, og deres navne lever stadig i hestesportens haller. I dag står Jydsk Væddeløbsbane som et levende monument over en svunden tid, men også som et sted, hvor traditioner og glæde ved hestesporten lever videre. Aarhus Stadsarkiv sender sine varmeste lykønskninger til banen, der har været vært for så mange historier og hjertebanken gennem de sidste 100 år.

Den filosofiske

Jydsk Væddeløbsbane: Et århundredes kamp mellem sejre og nederlag I disse dage bølger jubel gennem luften over Jydsk Væddeløbsbanes 100-års fødselsdag. Stadsarkivet har dykket ned i historien og afsløret en rejse præget af triumfer og tilbageslag, udvidelser og forvandlinger. Fra den hårde start på en stejl skråning voksede drømmen om hestesportens højborg, grundlagt af Jydsk Hestesports Baneklub. Økonomiske udfordringer plagte foreningen fra begyndelsen, men mod og støtte fra byrådet holdt flammen tændt. I 1929 red travsporten ind på scenen med Aarhus Travklub, der gav banen nyt liv og tiltrak et bredere publikum. Efter intense arbejdsår blev banen i 1931-32 jævnet ud, så hestene kunne løbe frit, og travsporten kunne for alvor begynde sin sejrsgang. I de følgende årtier voksede populariteten, og tusindvis strømmede til sommerens løb, drevet af spændingen ved hvert løb og kampene om sejren. Dramaet toppede i 1938, da utilfredshed fra publikum førte til en voldsom scene, der endte med at totalisatoren måtte refundere indsatsen. Mod slutningen af 1930'erne gennemgik banen en revolution med statens støtte, der førte til den ikoniske betontribune og moderne faciliteter. Dommertårne og en tunnel forbedrede forholdene, mens banens unikke højrevendte spor gav lokale ryttere en fordel. Koryfæer som bankdirektør Niels Jensen og træneren Eli Andersen satte deres præg på banens historie, mens familien Lønborg og Birger Jørgensen blev legendariske navne i dansk travsport. Aarhus Stadsarkiv hylder Jydsk Væddeløbsbane og dens imponerende rejse gennem et århundrede af lidenskab og historie.

Den skrappe

Jydsk Væddeløbsbane: Et århundrede af tumult og triumf I disse dage bølger jublen henover Jydsk Væddeløbsbanes markante 100-års jubilæum. Stadsarkivet har dykket ned i historien og afsløret en dramatisk fortælling om sejre og nederlag, om udvidelser der løftede banen til nye højder, og om ombygninger der forandrede dens ansigt. Det begyndte beskedent på en stejl skråning, hvor Jydsk Hestesports Baneklub kæmpede med et økonomisk slæb. Opførelsen af bane, tribune, stald og totalisatorboder overskred budgettet, hvilket tvang foreningen til at bede byrådet om støtte – en begyndelse præget af modgang og stålsat vilje. I 1929 red travsporten ind på scenen, og med stiftelsen af Aarhus Travklub fik banen ny energi. Den mere folkelige travsport trak nye tilskuere til, og snart var væddeløbsbanen en hovedattraktion for både lokale og besøgende. Det var dog først i 1931-32, efter omfattende jordarbejde, at banen blev jævnet ud, hvilket tillod travløbene at blomstre. Med et hævet terræn og forbedrede betingelser begyndte lokale heste at vise deres værdi, trods tidligere tvivl om deres kvalitet i forhold til de københavnske konkurrenter. 1930'ernes slutning bragte en modernisering understøttet af staten, hvilket resulterede i den ikoniske betontribune, der stadig står majestætisk den dag i dag. Med nye ståpladser langs opløbsstrækningen og forbedrede faciliteter for ryttere og dommere var Jydsk Væddeløbsbane på forkant med moderne tiders krav. Det var en æra præget af intense løb, hvor publikum blev grebet af spænding og drama, og hvor dommere ved særlige lejligheder måtte tage overarbejde i betragtning af løbenes intense natur. Årene bragte også en episode i 1938, hvor utilfredsheden kulminerede i en tilskuerprotest, der endte med at totalisatoren måtte returnere spillernes indsatser. Koryfæer som bankdirektør Niels Jensen og den legendariske træner Eli Andersen satte deres præg på Jydsk Væddeløbsbanes historie, mens familien Lønborg siden 1941 har stået for utallige triumfer på banen. Birger Jørgensen, en af dansk travsports mest succesrige trænere, har gennem årene leveret en imponerende præstation. Med et glasdækket tribune, der tillader publikum at følge løbene under alle vejrforhold, og et stærkt fællesskab af entusiaster og støtter, markerer Jydsk Væddeløbsbane sit 100-års jubilæum som en triumf af passion og vedholdenhed, der stadig brænder stærkt. Aarhus Stadsarkiv lykønsker banen med en ærefuld fejring af dens historiske bedrifter.