Bier På Flugt i Åbyhøj: Lokalsamfundet Hjælper med at Genfinde Anne Louises Sværmede Bifamilier

tv2østjylland.dk 26 Maj 2024

Den sjove.

Anne Louises Bier Sværmer Ud i Bydelen: En Sommervimsen Af Honningbier I Åbyhøj, en af Aarhus' charmerende forstæder, har foråret og de første sommerbris bragt mere end bare duften af nyudsprungne blomster. De har også bragt bisværme. Og ikke hvilke som helst bisværme, men Anne Louise Bangs bier, der, tiltrukket af forårets løfter, besluttede at tage en flugt fra det daglige. Bierne, som Anne Louise har passet og plejet i fire år, havde tydeligvis andre planer end blot at forblive hjemme i bikuben. Hun mistede halvdelen af en af sine tre bi-familier, da den besluttede at sværme og udforske verden. "Det er skideirriterende," fortæller hun. "En sådan familie koster jo over 1000 kroner, og så stikker de af!" Men sværmeri er en naturlig del af en bi's livscyklus, forklarer Eigil Pedersen, formanden for Aarhus og Omegns Biavlerforening. "Bier lever som én organisme. Når det er tid til at formere sig, deler de sig ved at sværme. Det er smukt, men også ret besværligt for os biavlere," siger han med et grin. I Åbyhøj er det blevet en slags lokalsport at spotte og rapportere bisværme på den lokale Facebook-gruppe 'Alle os fra Åbyhøj'. Folk deler billeder af klumper af bier, der hænger som tunge drueklaser fra trægrenene, og spørger, om nogen mangler en bi-familie eller to. Og mens de fleste ville finde det bekymrende at se 20-30.000 bier summe omkring sig, forklarer Anne Louise, at der ikke er grund til panik. "De er faktisk ret fredelige, når de sværmer. De har ikke noget hjem de forsvarer, så de er ikke ude efter at stikke folk." Eigil Pedersen forklarer videre, hvordan man håndterer en sværm. "De sidder ofte i en stor klump på et frugttræ. Man tager en kurv eller en spand og rusker forsigtigt bierne ned i den. Det er vigtigt, at dronningen kommer med, for så følger resten efter," siger han. "Det er et spektakulært syn at se, hvordan bierne, fra at være en rodet masse, organiserer sig og følger dronningen ind i deres nye hjem." Og selvom det kan lyde som noget fra en eventyrbog, er sværmning en alvorlig forretning for biavlere som Anne Louise, der håber at holde deres bier tæt på hjemmet — og honningproduktionen høj. Så mens Anne Louise og andre biavlere i Åbyhøj måske ikke er begejstrede for deres biers eventyrlyst, er det en del af charmen og udfordringen ved at være biavler. Og som det ofte er i livet, kan det, der på overfladen virker som et problem, også være en mulighed. For som Eigil siger, "hver sværm er en ny bi-familie, og det er noget helt særligt at være med til at give dem et nyt hjem."

Den filosofiske

Sværme Over Åbyhøj: Anne Louises Bier og Den Flygtige Natur I Åbyhøjs lokalsamfund er der i disse dage mere liv end sædvanligt. Med forårets indtræden har Anne Louise Bangs bier valgt at sprede deres vinger og udforske verden udenfor deres vante rammer. Anne Louise, som har dyrket biavl i fire år, står nu med en halveret bi-familie, en frustration og en betydelig økonomisk tab. "Jeg synes, det er skideirriterende. Sådan en familie koster jo over 1000 kroner," siger hun med en blanding af ærgrelse og resignation. Biernes sværmning er dog ikke en tilfældig begivenhed, men en del af deres naturlige livscyklus, et fænomen der på trods af sin regelmæssighed stadig kan vække undren og bekymring blandt biavlere. Eigil Pedersen, formand for Aarhus og Omegns Biavlerforening og en veteran inden for biavl med 40 års erfaring, forklarer, at honningbier er som én organisme, hvis eksistens og ekspansion kræver periodisk sværmning. "Det er deres naturlige måde at formere sig på," understreger han. For biavleren udgør sværmningen en dobbelt udfordring: dels tabet af en del af bi-bestanden, dels et reduceret honningudbytte. Anne Louise, som i de seneste to år har oplevet, at sværme undslap hendes greb, ved, at bier kan flyve flere kilometer væk, hvilket gør dem svære at genfange. "De kan sagtens flyve et par kilometer, og så er det svært at fange dem," deler hun fra sin erfaring. Vejret spiller en stor rolle for sværmningens timing. "Vi havde en lun periode i marts og begyndelsen af april, så blev det koldt. Da det så blev lunt lige pludseligt, så blev sværmtendensen aktiveret," forklarer Eigil. Denne årstidsmæssige fluktuation har medført en øget aktivitet blandt sværmfangerne, som ofte kaldes ud til bisværme fundet i træer eller ved bygninger, hvor bierne søger efter nye hjem. For at tackle sværmningen har biavlerforeningen etableret procedurer for at indfange og omplacere bisværmene. "Typisk sidder de i en stor klump på for eksempel et frugttræ," forklarer Eigil, der beskriver processen med at ruske bierne ned i en beholder og sikre, at dronningen er med, hvorefter sværmen kan transporteres til et nyt bistade. "Når dronningen går ind, så følger hele styrken med," siger han, begejstret over naturens orden og organisering. Denne naturlige orden og de udfordringer, den stiller til mennesket, vækker til eftertanke om vores forhold til naturen og vores forsøg på at tæmme og udnytte dens ressourcer. Bierne, med deres enkle, men essentielle rolle i økosystemet, påminde os om naturens kompleksitet og vores plads i dens cyklus. I takt med at flere nye biavlere tilslutter sig foreningen, og interessen for biavl vokser, bliver disse møder med naturens uforudsigelige kræfter en del af en større læreproces. For selv i deres flugt lægger Anne Louises bier grund til nye forbindelser og nye historier i Åbyhøjs små samfund.

Den skrappe

Sværme af Ærgrelser og Eventyr i Åbyhøj Det er sværmetid i Åbyhøj, og bierne har det med at lave mere postyr end normalt. Anne Louise Bang, der har næret en passion for biavl gennem de seneste fire år, står midt i en bittersød realitet, efter at halvdelen af en af hendes bi-familier har taget flugten ud i det fri. "Jeg synes, det er skideirriterende," siger hun med en blanding af irritation og en undskyldende latter. "Sådan en familie koster jo over 1000 kroner." Denne flugt er dog ikke en isoleret hændelse, men en del af en større naturcyklus. Eigil Pedersen, formanden for Aarhus og Omegns Biavlerforening, forklarer med en erfaren ro, at honningbier betragter sig selv som én stor organisme, der kræver periodisk udvidelse. "Hvis de skal være flere, så skal de dele familien, og det gør de ved at sværme," forklarer han. Denne naturlige reproduktionsmetode skaber dog frustrationer for biavlerne, da færre bier naturligt betyder mindre honning. Vejrforholdene har også spillet en rolle i dette års bisværmeri. "Vi havde en lun periode i marts og begyndelsen af april. Så blev det koldt. Da det så blev lunt lige pludseligt, så blev sværmtendensen aktiveret," siger Pedersen. Disse klimatiske hop har resulteret i, at bisværmningsaktiviteten er eksploderet, og de små, flittige skabninger har været mere eventyrlystne end sædvanligt. Når bierne først er ude, samles de ofte i nærheden i frugttræer eller lignende, mens de søger efter et nyt sted at kalde hjem. Men de naturlige habitater er knappe, og ofte ender de på mindre ideelle steder som under tage eller i hulmure, hvilket kan føre til, at skadedyrsbekæmpere bliver tilkaldt, og bi-familierne bliver destrueret. "Man skal få fat i en til at hente dem og ikke selv begynde på noget," råder Pedersen, hvilket understreger det delikate samspil mellem mennesker og natur. Fangstprocessen af en bisværm er både fascinerende og udfordrende. "Typisk sidder de i en stor klump på for eksempel et frugttræ," forklarer Pedersen, hvordan man med en kurv eller kasse forsigtigt rusker bierne ned i beholderen. "Så håber man, at dronningen er kommet med. Der skal være et indflyvningshul, og efter et par timer er alle bier kravlet ind i opbevaringskassen." Denne transformation fra en kaotisk klump til en ordnet enhed er intet mindre end hypnotisk. "Det går fra at være en klump, som roder rundt mellem hinanden, til at de alle vender den samme vej, når dronningen går ind," siger han og reflekterer over naturens evne til at skabe orden ud af kaos. I Åbyhøj er denne tid af året både en test og en påmindelse om det dynamiske forhold mellem mennesker og bier. Mens nye biavlere flokkes til, og interessen for biavl vokser, bliver den lokale biavlerforenings rolle stadig mere central. Med omkring 150 medlemmer og stigende, ser fremtiden for biavl i Åbyhøj både lys og levende ud, en reminder om, at selv i en bydel kan naturens vilde kræfter finde plads.