Med humor, komedie og skarphed; fortælles aktuelle nyheder.
Alle rettigheder af denne side og alle tilhørende sider, tilhøre ejeren.
Der bruges ting der er CC, her med nævnt
Denne side er lavet for at skrive aktuelle nyhedes tekster , med satire, humor og komik. For at lave grin med meget af det der bliver skrevet. Da tit er alt for, selv højtidlig og for meget tro på propaganda.
Et andet formål med denne web side er også at få flere perspektiver ind i en sammenligning, af aktuelle emner, der er oppe i tiden. Den såkaldte Zeitgeist er et god betegnelse for noget af dette.
Der også et formål at gører aktuelle emner let forståelige, og mere faktuelt orienteret.
Det er også på sine plads at sige at web side er ment som en humoristisk indslag i den aktuelle debat. Og med en forankring i det lokal i Århus.
Total forvirring har indtaget Vesterbro Torv denne mandag morgen, hvor de århusianske bilister med en nærmest anarkistisk tilgang ignorerer den nye ensretning i Vester Allé. Man skulle tro, det var en improviseret bilistfest, hvor dytten, gestikulationer, og hovedrystende uvendinger er de foretrukne festaktiviteter. Det virker som om, at de fleste slet ikke er klar over, at de med deres firehjulede venner har invaderet cykelstien og kører imod strømmen.
Med et friskt blik på kaosset står Århus Stiftstidende klar på Vesterbro Torv, dokumenterende hvert et fejltrin, bilisterne begår på denne nyomlagte asfaltscene. Skiltene står der, klar og tydelige, men ignoreres, som var de blot en del af byens faste dekoration.
I dette trafikale teaterstykke møder vi Arne Pedersen, Vestergades egen observatør, der anslår, at politiet kunne have uddelt en hel roman af bøder allerede før frokost. Hans øjne fortæller historier om skilte, der bliver overset, og om bilister, der tilsyneladende har glemt alt om trafikregler.
Scenen skifter til en kvinde, der har navigeret i disse gader i fire årtier. Hendes bil snor sig mod ensretningen, et levende bevis på, at gamle vaner er hårde at slå ihjel. Hendes undskyldning er enkel – vanens magt er stærkere end den nyopsatte skiltning.
Og mens bilisterne fortsætter deres kreative tolkning af trafikreglerne, bliver cyklisternes nye sti til en slags ekstremsportsbane, hvor det gælder om at undvige de motoriserede indtrængere.
Ikke langt derfra, på Viborgvej og Thorvaldsensgade, står bilerne i kø, som var de en del af en langsom parade, der vidner om, at nogle dog har fanget budskabet og forsøger at navigere efter de nye spilleregler.
Det er en historie om forandring, om tilpasning, og om det kaos, der opstår, når det velkendte pludselig bliver vendt på hovedet. Vesterbro Torv er blevet scenen for en ufrivillig komedie, hvor hovedrolleindehaverne – de århusianske bilister – endnu ikke helt har lært deres replikker.
Den filosofiske
I de tidlige morgentimer, hvor byen endnu basker med nattens efterladenskaber, udfolder der sig et drama på Vester Allé, et drama der ikke blot er en kamp mellem individ og kollektiv, men også en kamp mellem fortidens vaner og nutidens krav. På denne scene, hvor den nye ensretning skulle have været hovedpersonen, har århusianske bilister valgt en anden rolle; de har gjort cykelstien til deres scene og ensretningen til en fjern tanke.
Det er ikke blot en historie om trafikale ændringer; det er en fortælling om menneskets evige kamp med forandring, om den træghed, der ligger i os alle, når det gælder om at tilpasse os nye vilkår. De dyttende biler og de gestikulerende bilister er ikke bare tegn på frustration; de er symboler på menneskets modstand mod det nye, mod det uforståede.
Midt i dette kaos står Arne Pedersen, en borger hvis rødder dybt er plantet i Vestergades jord. Han observerer, reflekterer, og hans ord til Århus Stiftstidende bærer vidnesbyrd om en dybere forståelse af situationen – en forståelse af, at mennesket, når det konfronteres med det nye, ofte reagerer instinktivt, trukket mod det velkendte, det trygge.
Det er i denne kontekst, vi møder en kvinde, hvis bilistiske rejse gennem fire årtier pludselig støder på en vejspærring ikke af fysisk, men af normativ natur. Hendes uforvarende opgør med ensretningen er ikke blot en fejlnavigation, men et eksempel på den individuelle kamp vi alle står i, når det velkendte og det rutinemæssige udfordres.
Mens bilisterne forsøger at finde deres vej i dette nye landskab, fortsætter livet udenfor Vesterbro Torv. De lange køer på Viborgvej og Thorvaldsensgade er ikke blot fysiske manifestationer af trafikale udfordringer; de er også metaforer for det pres, forandring pålægger os, og den tålmodighed, der kræves for at navigere i det.
Denne morgen på Vester Allé er derfor mere end en fortælling om trafikale ændringer; det er en fortælling om menneskets evige kamp med forandring, en påmindelse om, at livet, ligesom trafikken, kræver, at vi tilpasser os, lærer og fortsætter fremad – ofte på veje, vi ikke selv har valgt.
Den skrappe
Mandag morgen på Vesterbro Torv udfoldede sig en scene, der kunne have været taget ud af en absurd teaterforestilling, hvor bilister med en rebelagtig nonchalance tilsidesatte de nyindførte trafikregler, som var de blot vejledende forslag i et samfund, hvor anarki synes at have fået overtaget.
Her, under byens vågne øje, blev den nyanlagte cykelsti til en uofficiel bilbane, og ensretningen i Vester Allé til en stum anbefaling, der blev ignoreret med en hensynsløshed, der kunne få enhver til at ryste på hovedet. Den kontinuerlige strøm af bilister, der dyttede og gestikulerede, udførte livsfarlige uvendinger med en nonchalance, som om de deltog i en sarkastisk kommentar til samfundets regler.
Århus Stiftstidende, der var vidne til dette kaotiske skuespil, kunne berette om Arne Pedersen fra Vestergade, som med et skarpt blik på uret og trafikken, estimerede at politiet kunne have uddelt en hel roman af bøder for trafikforseelser inden frokosttid. Hans observationer var en kritisk kommentar til den manglende myndighedsintervention i en situation, der skreg på opsyn.
Midt i kaosset trådte en kvinde frem, en veteran på Hjortensgades asfalt, som med en fortælling om 40 års vanebrud, blev et menneskeligt ansigt på problematikken. Hendes bil var som et symbol på den individuelle udfordring ved at navigere i et landskab af nye regler, der føles fremmede og indimellem irrationelle.
Selv vejene omkring Vesterbro Torv, Viborgvej og Thorvaldsensgade, bar præg af en by i trafikal undren. De lange køer af biler var som levende eksempler på, at ændring medfører modstand, og at tilpasning er en proces fyldt med både komik og tragedie.
I denne virvar af trafikal forvirring blev Vesterbro Torv mere end blot et kryds. Det blev en scene, hvor hver bilist, cyklist og fodgænger spillede en rolle i en større fortælling om samfund, struktur og det menneskelige element i det hele, som altid synes at finde sin egen vej, uanset de skilte og signaler, der forsøger at dirigere strømmen.
...E-mail
...Discord