Vanvidskørsel på Østjyske Motorvej: Mand i 30'erne kørte med ekstremt høj promille

Stiften.dk 16 Marts 2024

Den sjove.

På den Østjyske Motorvej udspillede sig fredag formiddag en scene, som kunne synes hentet fra en absurd fortælling, men som desværre var den grumme virkelighed. En bilist, en mand i hans bedste år fra Brabrand, havde taget den tvivlsomme beslutning at navigere sin bil gennem trafikken, mens hans blodprocent af alkohol mindede mere om en vellagret whisky end en menneskelig væske. En borger, hvis øjne var lige så skarpe som hans civile ansvarsfølelse, blev vidne til dette skuespil af vinglen og uforudsigelige manøvrer, som man ellers kun forventer at se i en slapstick-komedie, ikke på motorvejen. Med borgerpligtens vægt følte han en urokkelig trang til at kontakte politiet, en handling, der måske forhindrede en tragedie. Sydøstjyllands Politi, repræsenteret ved vagtchef Mads Flansmose, rykkede ud med sirener og fast beslutsomhed. De fandt bilisten, som sandsynligvis havde haft en mere festlig formiddag end de fleste, slingrende nær Vejle. Da de konfronterede ham, var hans tilstand så tydelig, at enhver alkometer ville føle sig overflødig. Men lovens krav blev opfyldt, og måleren bekræftede den triste sandhed: manden havde en promille, der ikke blot flirtede med, men decideret omfavnede grænsen for vanvidskørsel. En promille på over 2,0, en mængde alkohol, der kunne få selv den mest erfarne sømand til at vakle. Konsekvensen var lige så uundgåelig som en dårlig tømmermændsdag efter en våd aften; manden blev sigtet for vanvidskørsel, og hans firhjulede kammerat blev konfiskeret, sandsynligvis til stor fortrydelse for dem begge. Denne hændelse efterlader os med en påmindelse om, at virkeligheden ofte overgår fantasien, og at de valg vi træffer, ikke kun påvirker vores egen, men også andres skæbne på de veje, vi færdedes på.

Den filosofiske

I livets væv, hvor skæbnetrådene indimellem spindes med uventet og ofte uforudsigelig kurs, udfoldede der sig en begivenhed på Østjyske Motorvej, som med sin alvor kaster lys over menneskets frihed og ansvar. En mand, midt i livets tredje årti, lod sig forføre af alkoholens rus, hvilket ledte ham ud på en farefuld færd på motorvejens strakte bånd. En borger, hvis vågenhed og samfundssind ikke lod sig sløve af dagligdagens trivialiteter, blev vidne til denne vildfarelse. Vedkommendes snarrådighed og vilje til at handle tjente som et ekko af den fællesmenneskelige forpligtelse til at værne om hinandens vel. Dette opmærksomme individ tog til telefonen og lod politiets hjul spinde i retfærdighedens tjeneste. Politiet, repræsenteret ved Sydøstjyllands Politi og deres vagtchef Mads Flansmose, svarede prompte på samfundets kald. Med borgeren som deres ledestjerne, lykkedes det dem at standse den fortabte sjæl, hvis vej havde ført ham faretruende nær Vejles porte. Manden fra Brabrand, hvis ånderum nu var fyldt mere af alkoholens dampe end af klarsynets luft, stod der ved vejkanten, et levende billede på menneskets fejlbarlighed. Et apparat, mere upartisk end noget menneskeligt vidne, afslørede hans indre kaos: en promille så høj, at den i sig selv kunne fortælle en tragisk historie. Med lovens faste hånd blev han sigtet for vanvidsbilisme – en term, der her fandt sin alt for konkrete manifestation. Hans stålhest, nu forvandlet til et stumt vidne til menneskets fejltrin, blev taget i forvaring, klar til at blive frataget sin herre som en sidste advarsel mod den vej, han havde valgt. Denne hændelse står som en påmindelse om, at vores valg ikke blot former vores egen skæbne, men også væver ind i det fælles livs skrøbelige net. Hver handling, hvert valg bærer i sig potentialet for enten at styrke eller at svække det fællesskab, som udgør vores fælles eksistens.

Den skrappe

På den Østjyske Motorvej udspillede sig en hændelse, der med sin rå realisme og skarpe konturer, kunne synes at være hentet ud af et dystert drama. En mand, i hans tredje årti af livet, valgte en formiddag at orkestrere et skuespil på den asfalterede scene, med en promille så høj, at den nærmest krævede en plads i rekordbøgerne. En borger, hvis opmærksomhed var lige så skarp som hans medfødte retfærdighedssans, blev den ufrivillige tilskuer til denne tragiske forestilling. Med en følelse af borgerpligt tungere end bly, greb han telefonen og kaldte på lovens lange arm, en handling der i sig selv kunne være et dramatisk klimaks. Ind på scenen trådte Sydøstjyllands Politi, ledet af vagtchef Mads Flansmose, der hurtigt indfangede hovedpersonen i dette teaterstykke. Bilisten, en mand fra Brabrand, hvis ydre og indre tilstand skreg på en intervention, blev standset nær Vejle, hans køretøjs slingrende dans bragt til en ende. Det var ikke blot en scene fra en film – nej, det var virkelighedens kulde, der mødte ham, da en alkometertest bekræftede, at han havde danset med dæmoner: en promille på over 2,0, et tal der i sig selv fortæller en historie om risiko og forfald. Denne mand, nu en antihelt i sin egen fortælling, blev sigtet for vanvidsbilisme, og hans trofaste stålhest blev beslaglagt, klar til at blive fjernet fra dette teaterstykke som en form for dystopisk deus ex machina. Hændelsen efterlader et efterspil af refleksion. Hvad driver et menneske til at udføre en sådan handling? Hvilke dybere lag af personlig og social tragedie ligger bag denne farlige facade? Det er en fortælling, der udfordrer os til at tænke over grænserne mellem frihed og ansvar, mellem individ og samfund, i den evige søgen efter mening i kaossets kerne.