Ny Stadsarkivar i Aarhus: Historie-Detektiven Finder Byens Vækstpunkter Da vi træder ind på Aarhus Ø, hvor den nye stadsarkivar, Merete Bøge Pedersen, har haft hjemme i en årrække, er det tydeligt, at hun ser mere end blot den horisont af moderne byggerier, der tegner sig foran os. "Det er da sjovt at tænke på, at Aarhus faktisk ikke var en stor by indtil cirka midten af 1800-tallet," fortæller hun med et smil og peger ud mod den havn, der en gang var nøglen til byens vækst. Fra den 1. november har hun siddet ved roret i byens arkiver, en position hun føler sig både privilegeret og begejstret over at besidde. "Jeg tænker, at det er store sko, jeg skal fylde efter Søren Bitsch, men jeg glæder mig og synes, at det er et fantastisk privilegie at få lov til at arbejde på Aarhus Stadsarkiv," siger Merete og forklarer, hvordan hendes livslange passion for historie har ført hende til dette nye kapitel. Historie, ifølge Pedersen, er ikke blot en støvet samling af datoer og dokumenter. Det er levende, vibrerende fortællinger om menneskerne og deres handlinger, der former de fysiske og sociale landskaber omkring os. "Historie handler om dig og mig. Det, der skete for tre sekunder siden, er historie. Og det er på ingen måde kedeligt," understreger hun. I sin nye rolle har Merete adgang til et væld af arkiver, hvor hun har tilbragt utallige timer på at dykke ned i glemt viden og sensationelle afsløringer—som det faktum, at Aarhus engang lå i skyggen af Horsens' mere driftige vækst. "Aarhus voksede hurtigere end de andre, fordi byen har en stor og dyb havn, og fordi den kom til at ligge på den nye jernbanestrækning gennem hele Jylland i 1862," forklarer hun. Horsens fulgte først efter i 1868, og på de seks år skiftede styrkeforholdet dramatisk. Hendes forskning har ikke kun været af akademisk interesse. Den har bragt hende ansigt til ansigt med byens farverige fortid, som da hun afslørede, at selv Stauning og en kronprins fra gammel tid havde deres hemmeligheder gemt i byens mørkere gader. "Jeg har sammen med min datter gået tur blandt byens fredede bygninger, gamle købmandsgårde og bindingsværkshuse. Det er spændende at se den røde tråd, de trækker," siger hun og tilføjer, at det er denne form for historiefortælling, der kan gøre fortiden relevant og spændende for enhver. Før Aarhus blev hun forført af juridiske studier, men det var retshistorien, der virkelig fangede hendes interesse, nok til at ændre kursen fra en potentielt lovfyldt fremtid til en dybdegående udforskning af fortiden. "Det handlede om overlevelse," siger hun om sit speciale i kvinder og prostitution i perioden 1874-1906, og tilføjer, at arkiverne viste hende, hvor tæt forbundet samfundets struktur og individernes skæbner kunne være. Merete Bøge Pedersen har ikke kun bragt sin dybe faglige viden til Aarhus Stadsarkiv. Hun har også medbragt en passion og et perspektiv, der gør hende i stand til at se både fortiden og fremtiden fra sin terrasse—ikke kun som vidstrakte bylandskaber, men som historier, der venter på at blive fortalt. Med hendes hjælp er Aarhus' fortid ikke længere glemt, og dens fremtid ser lysere ud end nogensinde.
Når fortiden møder nutiden: Merete Bøge Pedersen som Aarhus' nye stadsarkivar Fra den 1. november har Aarhus Stadsarkiv fået en ny stadsarkivar, Merete Bøge Pedersen, en kvinde der ser historie som en spændende detektivopgave, der vedrører os alle. Med en baggrund rig på både akademisk og praktisk erfaring, har hun tilbragt utallige timer dybt nedsænket i arkiver for at udforske, dokumentere og fortælle om vores fælles fortid. Hendes arbejde har afsløret så spændende ting som tidligere statsminister Staunings og en kronprins’ besøg hos prostituerede, samt indsigt i ældre tiders fængselsvæsen. "Jeg tænker, at det er store sko, jeg skal fylde efter Søren Bitsch, men jeg glæder mig og synes, at det er et fantastisk privilegie at få lov til at arbejde på Aarhus Stadsarkiv," siger Merete Bøge Pedersen i et interview med avisen, inden hun officielt påbegynder sin nye rolle. Hun nærmer sig sin nye position med en rolig og målrettet tilgang og ser frem til den korte gåtur fra sit hjem på Aarhus Ø til Dokk1, hvor arkivet ligger. Merete Bøge Pedersen faldt for historiens magi allerede som barn. Det gav ikke superkræfter, men et unikt perspektiv på tiden, en evne til at se fortiden levet ud i nutidens rammer. Når hun ser ud over Aarhus fra sin terrasse, ser hun ikke kun en by, men lag på lag af historie, som for de fleste er usynlige. Hun reflekterer over byens udvikling og mener, "Det er da sjovt at tænke på, at Aarhus faktisk ikke var en stor by indtil cirka midten af 1800-tallet, hvor den store industrialisering tog fart." Merete Bøge Pedersen beskriver, hvordan Aarhus' hastige vækst i forhold til nabobyer som Horsens og Randers skyldtes strategiske fordele som havnen og jernbaneforbindelser. Disse elementer bidrog til at forme byen fra et lille samfund til Danmarks næststørste by. Denne indsigt er noget, hun har med fra sit tidligere arbejde som museumschef i Horsens. Hendes interesse for historien begyndte med et studie i jura, men det var retshistorien, der virkelig fangede hendes interesse, og ledte hende væk fra lovens tørre paragraffer til de saftige fortællinger gemt i gamle arkivalier. Hendes forskning fokuserede på kvinder og prostitution i perioden 1874-1906, et emne der gav hende indsigt i de sociale dynamikker og overlevelsesstrategier i en svunden tid. "Vis mig din prostitution, så kan jeg sige, hvordan samfundet var," forklarer hun om sin tilgang til arkivmateriale, som viser de direkte veje fra arbejdsløshed til prostitution i fortiden. Efter en opfordring til at forfølge en ph.d. fortsatte hun sin dybdegående forskning, der blandede juridiske og historiske perspektiver. Denne forskning bragte hende til landsarkivet for Nørrejylland i Viborg, hvor hun fortsatte sin detektivagtige udforskning af historien. Nu, som stadsarkivar, er Merete Bøge Pedersen klar til at dykke ned i Aarhus' historie med otte fastansatte og et hold af projekt- og praktikmedarbejdere. "Vi bliver tit mødt med, at historie er kedeligt, men det er rent faktisk fortællinger om dig og mig. Det, der skete for tre sekunder siden, er historie. Og det er på ingen måde kedeligt," fastslår Aarhus’ nye stadsarkivar. Med denne indstilling er hun parat til at gøre Aarhus' rige fortid levende og relevant for alle.
Merete Bøge Pedersen: Ny stadsarkivar i Aarhus med blik for fortidens facetter Merete Bøge Pedersen træder ind i rollen som Aarhus' nye stadsarkivar med en brændende passion for historiens komplekse væv. Fra den 1. november overtager hun posten og bringer en dybdegående forståelse for, hvordan fortidens fortællinger former vores nutidige samfund. Historie er ikke blot en række datoer og begivenheder, ifølge Pedersen; det er de livlige og ofte oversete fortællinger om almindelige menneskers liv og skæbner. "Historie er vanvittig spændende, for det handler om dig og mig," fortæller hun. Hendes tilgang til arkivarbejdet er som en detektivs: gennem arkiverne afdækker hun ikke bare dokumenter men også de historier, de gemmer på. Pedersens karriere har været en rejse gennem tiden—bogstaveligt talt. Hun har gravet dybt i historiske arkiver, hvor hun har opdaget overraskende elementer af Danmarks historie, som hvordan Horsens engang var en mere betydelig by end Aarhus, og hvordan vores forfædre drev fængsler. "Det har hun brugt til at få overblik over vores liv gennem tiderne. De er dokumenteret og gemt i forskellige arkiver, som hun har tilbragt tusindvis af timer på at gennemtrawle," siger hun om sit arbejde. Når Pedersen taler om sin nye stilling, er det med en begejstring, der er tydelig. "Jeg tænker, at det er store sko, jeg skal fylde efter Søren Bitsch, men jeg glæder mig og synes, at det er et fantastisk privilegie at få lov til at arbejde på Aarhus Stadsarkiv," siger hun. Med et dagligt pendleritual, der inkluderer en 20-minutters gåtur fra hjemmet på Aarhus Ø til Dokk1, hvor arkivet befinder sig, finder Pedersen en daglig ro i denne rytme, som knytter hendes privatliv tæt sammen med hendes professionelle virke. Det er dog ikke kun i arkivets stille rum, at Pedersen føler historiens puls. Fra sin terrasse på Aarhus Ø ser hun byen, der strækker sig langt ud over det øje kan se, og reflekterer over dens udvikling fra en beskeden by til en storby. "Aarhus voksede hurtigere end de andre, fordi byen har en stor og dyb havn, og fordi den kom til at ligge på den nye jernbanestrækning gennem hele Jylland i 1862. Horsens kom først på i 1868, og på de seks år var styrkeforholdet skiftet," forklarer hun. Men Pedersens arbejde er mere end blot at observere; det er også dybt personligt. "Jeg har sammen med min datter gået tur blandt byens fredede bygninger, gamle købmandsgårde og bindingsværkshuse i blandt andet Rosengade og Vestergade. Det er spændende at se den røde tråd, de trækker, fordi nogle af dem er fra den tid, hvor Aarhus var en lille by," fortæller hun. Pedersens interesse for historien er ikke noget nyt. Oprindeligt tiltænkt en karriere inden for juraen opdagede hun, at historien bag lovene fascinerede hende mere end selve lovgivningen. Denne passion førte hende til arkiverne, hvor hun specialiserede sig i sociale studier om kvinder og prostitution i slutningen af 1800-tallet—et spejl på samfundets skyggesider og de menneskelige vilkår under pres. Merete Bøge Pedersen er mere end en arkivar; hun er en fortæller, som ser historien som en levende, åndende del af vores daglige liv. "Vi bliver tit mødt med, at historie er kedeligt, men det er rent faktisk fortællinger om dig og mig. Det, der skete for tre sekunder siden, er historie. Og det er på ingen måde kedeligt," afslutter Aarhus’ nye stadsarkivar. Med sin ankomst til Aarhus Stadsarkiv er hun klar til at åbne fortidens bøger og bringe deres lære ud til et publikum, der venter spændt på næste kapitel.