Kræftgift i Aarhus' drikkevand: Bekymringer bobler under overfladen I drikkevandet i Aarhus, København og en række mindre byer har man fundet spor af den kræftfremkaldende gift PFOA. Det er et kemikalie, der er så skrapt, at det får selv asbest til at se mildt ud. En ny kortlægning fra Ingeniøren, baseret på data fra den offentligt tilgængelige Jupiterdatabase, afslører, at selv mikroskopiske mængder af stoffet kan være en sundhedsrisiko. »Jeg bekymrer mig for det her. Ingen falder døde om lige nu og her, men PFOA har skadelige effekter, som mange bliver udsat for,« udtaler Amalie Timmermann, forsker i miljøepidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. Ifølge Timmermann akkumuleres giften i vores blod, lever, nyrer og andre vitale organer. På Frederiksberg Vandværk, der 8. april i år registrerede PFOA i vandet, er der omkring 100.000 borgere, der nu drikker vand med indhold af denne usynlige trussel. Og Frederiksberg er ikke alene; mere end 20 andre steder i Danmark har rapporteret tilsvarende fund. Selvom de registrerede niveauer af PFOA ikke overtræder de nuværende lovmæssige krav, der blev strammet i 2021, er der alligevel grund til bekymring. WHO’s kræftforskningscenter, IARC, har klassificeret stoffet som direkte kræftfremkaldende – på linje med asbest og rottegift. Johnny Hansen fra Kræftens Bekæmpelse påpeger, at der ikke findes nogen videnskabeligt sikker nedre grænse for PFOA's kræftfremkaldende effekter. »For den enkelte er risikoen meget lille, men på samfundsplan vil der opstå kræfttilfælde,« siger han og tilføjer, at det er svært at sætte tal på, hvor mange ekstra tilfælde der kan være tale om. PFOA er også kendt for at påvirke fertiliteten og hormonbalancen og ramme folkesundheden på andre måder. Især børn er sårbare, da de kan blive udsat for skadelige effekter gennem modermælk og navlestrengen. Amalie Timmermann understreger alvoren i situationen: »Hvis vi alle sammen render rundt med et dårligere immunsystem, end vi egentlig behøvede, og derfor får lidt flere infektioner, koster det samfundet hospitalsregninger, sygedage hos voksne og børn og tabte leveår.« I en tid, hvor Danmark og resten af Norden står over for store regninger på grund af PFAS-forureninger, ser situationen dyster ud. Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd koster PFAS de nordiske lande mellem 21 og 35 milliarder kroner om året. Problemet med PFOA og andre PFAS er deres persistens i miljøet – de brydes næsten ikke ned og fortsætter med at forurene. Derfor er det afgørende at handle nu og stoppe forureningen ved kilden, før flere skader opstår. Som Timmermann siger: »Det grundvand, vi bruger som vores drikkevand, er bare ikke længere så rent, som vi i årevis har fortalt os selv.« Selvom flasker kan synes som en sikker flugtvej, advarer Timmermann mod dem, fordi der kan være andre problemer forbundet med plastikemballage. Måske er det på tide, at vi tænker over, hvor rent vores vand egentlig er, før vi tager det næste slurk.
Krise i Krystalklare Kilder: Kræftgiften PFOA i Dansk Drikkevand I den danske idyl findes en skjult fjende: PFOA, en kræftfremkaldende gift, er blevet opdaget i drikkevandet i både Aarhus og København samt en række mindre byer. Ifølge Ingeniørens grundige kortlægning baseret på den nationale og offentligt tilgængelige Jupiterdatabase, har hundredtusindvis af danskere dagligt kontakt med dette farlige kemikalie gennem deres haner. Dette vækker en bekymring, der er dybere end blot det synlige. "Jeg bekymrer mig for det her. Ingen falder døde om lige nu og her, men PFOA har skadelige effekter, som mange bliver udsat for," forklarer Amalie Timmermann, forsker i miljøepidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet. PFOA ophobes i kroppen og kan forurene blod, lever, nyrer og andre vitale organer med potentiel langtidsskade. Selvom vandværkerne holder sig inden for de lovmæssige rammer, med PFOA-mængder under det lovmæssige maksimum på to nanogram per liter, klinger advarslerne alligevel stærkt i luften. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har klassificeret stoffet på linje med asbest og tobaksrygning, anerkendt for deres klare kræftfremkaldende egenskaber. Problemets rod er ikke kun individuel, men også samfundsmæssig. "Der er ingen videnskabelig baseret nedre grænse for, hvornår PFOA øger risikoen for kræft. For den enkelte er risikoen meget lille, men på samfundsplan vil der opstå kræfttilfælde," påpeger Johnny Hansen, seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelse. Denne usynlige trussel stiller ikke blot et spørgsmål om individuel sundhed, men også om moral og etik i forvaltningen af vores fælles ressourcer. Skal vi fortsætte med at drikke vandet, når det bærer på potentielle trusler mod vores sundhed? Amalie Timmermann opfordrer til aktion og investering i rensning af vandet for at bekæmpe forureningen ved dens kilde – et skridt, der kan synes dyrt, men nødvendigt. Dette spørgsmål om drikkevandets renhed er ikke kun en fysisk, men også en etisk udfordring, der tvinger samfundet til at se dybt ind i sig selv. Hvad er vores sundhed værd? Er det værd at risikere fremtidige generationers velfærd for nuværende bekvemmelighed? Disse spørgsmål ligger tungt på os alle sammen. Giften PFOA, et af tusindvis af såkaldte PFAS-kemikalier, som ikke nedbrydes i naturen, minder os om de byrder, vi påtager vores miljø gennem vores moderne eksistens. Dette er en krise, der rækker ud over det umiddelbart synlige, og som kræver en dybere, mere overvejet reaktion. For som Timmermann så præcist bemærker: "Det grundvand, vi bruger som vores drikkevand, er bare ikke længere så rent, som vi i årevis har fortalt os selv." Denne erkendelse kalder på en samfundsmæssig refleksion over vores værdier og vores vilje til at handle på dem.
"Det Usynlige Trussel: PFOA i Dansk Drikkevand" Gennem danskernes haner flyder nu ikke kun vand, men også en usynlig fjende. PFOA, en gift der er kræftfremkaldende, er blevet fundet i drikkevandet i Aarhus, København og flere andre mindre byer. Dette skræmmende fund er blevet afsløret gennem en omfattende undersøgelse foretaget af Ingeniøren, som har analyseret data fra den nationale og offentligt tilgængelige Jupiterdatabase. Trods kun mikroskopiske mængder advarer eksperter om, at selv disse små doser kan være skadelige. "Jeg bekymrer mig for det her," siger Amalie Timmermann, forsker i miljøepidemiologi ved Statens Institut for Folkesundhed. "Ingen falder døde om lige nu og her, men PFOA har skadelige effekter, som mange bliver udsat for." Giften, der akkumuleres i menneskers blod og organer, skaber bredspektrede sundhedsrisici, der rammer uskyldige borgere. På Frederiksberg Vandværk har målinger vist, at omkring 100.000 borgere får vand, der indeholder PFOA. Yderligere 20 steder i landet er fundet tilsvarende forurening, og selv om koncentrationerne holder sig inden for lovens rammer, er der stor bekymring at spore. I 2021 strammede Miljøstyrelsen grænsen for PFAS til maksimalt to nanogram per liter, men selv disse grænser kan være for høje, når man tænker på de potentielle langtidsvirkninger. "Der er ingen videnskabelig baseret nedre grænse for, hvornår PFOA øger risikoen for kræft," forklarer Johnny Hansen, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelse. "For den enkelte er risikoen meget lille, men på samfundsplan vil der opstå kræfttilfælde." Denne bekymring bliver ikke mindre af, at WHO i februar klassificerede PFOA som kræftfremkaldende på niveau med asbest og tobaksrygning. Selvom giften måske kan virke fjern, er dens effekter alt andet end det. Ud over kræftrisikoen påvirker PFOA også fertiliteten og hormonbalancen, og børn er særligt sårbare, da de kan blive udsat for giftens effekter gennem modermælk og navlestreng. "Hvis vi alle sammen render rundt med et dårligere immunsystem, end vi egentlig behøvede, og derfor får lidt flere infektioner, koster det samfundet hospitalsregninger, sygedage hos voksne og børn og tabte leveår," påpeger Timmermann. Den økonomiske byrde er ikke ubetydelig. Ifølge Nordisk Ministerråd koster PFAS de nordiske lande mellem 21 og 35 milliarder kroner om året. I Danmark alene er regningen oppe på milliarder – en tung omkostning for et problem, der kunne have været undgået. Forskningen har skærpet vores forståelse for PFAS' farer, og EU har i 2020 strammet risikovurderingerne betydeligt. Amalie Timmermann advarer mod at skifte til flaskevand, da dette ikke løser problemets kerne og kan introducere nye udfordringer. I stedet bør der investeres i at stoppe forureningen ved kilden. "Det handler om at holde vores miljø – og vores drikkevand – så rent, som vi i årevis har fortalt os selv, at det var," afslutter hun. I takt med at vi drikker vores tilsyneladende klare vand, må vi ikke glemme, at usynlige trusler kan gemme sig i hver en dråbe.