Fredagens Togkaos: GoCollective under Pres Fredag morgen startede med en god portion aflysninger og en hel del rynkede pander. GoCollective, Danmarks største private operatør af kollektiv transport, står igen med ryggen mod muren. Et massivt signalproblem har nemlig lammet jernbanenettet i en sådan grad, at det halve af Jylland står og tripper på perronerne. Det er som om, togene denne fredag morgen har valgt at tage en uanmeldt fridag, og det falder mildt sagt ikke i god jord hos pendlerne. “Hvis dit tog er aflyst, kan du bare tage det næste,” siger GoCollective på deres hjemmeside. Lige præcis det råd blev der brug for, da morgentimerne sneg sig ind i formiddagen og tog efter tog valgte at blive stående, hvor de nu engang befandt sig. Morgenens aflysningsliste lød på: - Toget mellem Aarhus H og Viborg Station klokken 08:25 – aflyst. - Toget mellem Viborg Station og Aarhus H klokken 09:39 – aflyst. - Toget mellem Aarhus H og Herning Station klokken 09:26 – aflyst. - Og selvfølgelig også toget mellem Struer Station og Herning Station klokken 09:32 – aflyst. Det er ikke første gang, GoCollective har måttet svinge aflysningshammeren. Torsdag var der rod med materiellet, som sendte togene i garagen frem for på sporet. Nu, med signalproblemer oveni hatten, ligner det hele et logistisk mareridt, der får pendlere til at overveje alternative transportmidler, som cykler eller bare den gode, gamle gåtur. Mikkel Juul, kommunikationsmedarbejder ved GoCollective, forsikrer dog om, at signalfejlen er udbedret. "Men der kan stadig forekomme forsinkelser," siger han med en vis stoisk ro, som om han godt ved, at forsinkelserne for længst er gået fra at være en irritation til at være en del af GoCollectives DNA. For når et tog ikke når frem til stationen i tide, ja, så trækker det som bekendt et langt spor af problemer efter sig. Togtid er som domino – og i dag er brikkerne begyndt at falde. Det er anden dag i træk, at GoCollective må sende røgskyer op over hovedkontoret, og kritikken står i kø. I juni fik selskabet en advarsel med store bogstaver fra Transportministeriet. Der blev trukket en deadline: Ved udgangen af 2024 skal tingene være på rette spor. Ellers ryger kontrakten, og så kan et andet selskab tage over. Så mens togene i dag holder stille, holder GoCollective vejret. For at miste kontrakten ville være en katastrofe af dimensioner. Og det er ikke første gang, selskabet er blevet sat under lup. Tilbage i juni aflyste de hele 80 togafgange på blot fem hverdage. Det var noget med et serviceeftersyn – en nødvendig rensning af systemet, som det blev forklaret dengang. Og måske er det netop den forklaring, som mange pendlere denne fredag også vælger at tro på, mens de står der på stationen og venter, måske med en kold kaffe og et håb om, at næste tog ikke også vælger at udeblive. GoCollective er under pres.
GoCollective’s Kollektive Kaos: En Refleksion over Systemets Skrøbelighed Endnu en fredag morgen bryder den velkendte lyd af ventende tog sig ikke gennem stilheden. I stedet er der en pause, en mærkbar stilstand, hvor systemet selv træder et skridt tilbage og afslører sine brudflader. GoCollective, landets største operatør af kollektiv transport, er endnu engang presset, ikke kun af signalfejl på jernbanenettet, men af noget dybere, en strukturel skrøbelighed, som nu åbenbares for alle at se. Morgenen starter med aflysninger. Det er ikke et enkeltstående fænomen, men et mønster, der gentager sig. De tidlige togafgange mellem Aarhus, Viborg og Herning forsvinder fra skemaet, som om de aldrig havde eksisteret. Afgangen klokken 08:25 fra Aarhus til Viborg? Aflyst. Klokken 09:39 fra Viborg til Aarhus? Aflyst. Herning og Struer? Det samme. Der er en form for melankoli i aflysningen – et tomrum, der opstår, når noget, der skulle være, ikke bliver. Det er andet døgn i træk, at GoCollective må træde tilbage og erkende systemets utilstrækkelighed. Materielproblemer var årsagen i går, i dag er det signalfejl. En daglig erindring om, at det menneskeskabte system altid er sårbart, uanset hvor meget det er designet til at fungere. Mikkel Juul, kommunikationsmedarbejderen fra GoCollective, udtaler med en stoisk ro, at signalfejlen nu er rettet, men forsinkelser kan stadig forekomme. Det er som om, han taler om livet selv – vi retter det, vi kan, men kontrol er en illusion. Når et tog ikke når frem til sin destination, bliver hele systemet påvirket. Alt er forbundet, og i denne forbundethed opstår forsinkelser, som ikke kun er fysiske, men også mentale og eksistentielle. Det vækker en undren over, hvordan vi navigerer i en verden, hvor så meget afhænger af, at noget uden for vores kontrol går, som det skal. GoCollective er ikke blot under pres fra teknologien, men også fra samfundets forventninger. Transportministeriet har givet dem frist til udgangen af 2024 til at finde en løsning. Det er en deadline, en grænse for tålmodigheden, som vil blive efterprøvet, når vi når årets slutning. Her skal det vurderes, om selskabet har opfyldt sine forpligtelser, eller om kontrakten må ophæves, og et nyt system skal indføres. For den kollektive transport, som forbinder os, må ikke bryde sammen. I juni var det ikke bare en uge med aflysninger, men et symbol på en dybere krise. 80 togafgange forsvandt på blot fem hverdage, og forklaringen dengang var enkel: Serviceeftersyn. Men det er mere end et mekanisk problem. Det er en afspejling af menneskets kamp for at vedligeholde det komplekse system, vi har bygget op omkring os, og det konstante behov for at reflektere over, hvordan vi holder sammen på det hele. GoCollective står ved en skillevej, og i denne skillevej åbenbares noget fundamentalt. Systemet, som skulle forbinde, er ikke ufejlbarligt. Det falder fra hinanden, bit for bit, dag for da
Kaos på skinnerne: GoCollective på kanten af kollaps Fredag morgen. Du står på perronen, kigger på dit ur, stirrer tomt på den elektroniske tavle. Men i stedet for det sædvanlige "Afgang om 5 minutter" stirrer du ind i det tomme, kolde ord: *Aflyst*. Igen. GoCollective, Danmarks største operatør af kollektiv transport, har gjort det igen. Eller rettere sagt, har ikke gjort det. Endnu en morgen i kaos, endnu en dag med tog, der ikke kører. Denne gang er det signalproblemer, der har lammet togene. For anden dag i træk ser det ud, som om systemet bryder sammen under sin egen vægt. Aflysningerne drysser som sne på en trist vinterdag. Fra Aarhus H til Viborg. Fra Viborg til Aarhus. Fra Herning til Struer. Ingen kommer nogen vegne. Tavsheden på stationerne er ikke blot mangel på tog, men en rungende tavshed, som om hele maskinen er gået i stå. GoCollective meddeler på deres hjemmeside, at hvis dit tog er aflyst, kan du bruge din billet til det næste tog. Det næste tog? Hvilket tog? Når alt står stille, er der intet “næste”. Det er bare ventetid, tomhed og frustration, som hænger i luften som en tung tåge. Mikkel Juul, kommunikationsmedarbejderen, forsøger at berolige med ordene: “Signalfejlen er udbedret, men forsinkelser kan stadig forekomme.” Udbedret? Hvis fejlene er rettet, hvorfor er ingen så på vej? Det er som om hele transportsystemet er en stor illusion, hvor vi er tvunget til at spille vores roller – ventende, håbende, troende på, at det hele nok skal køre igen. Men vi ved bedre. Denne slags fejl er ikke ny. Det er blot et kapitel i en lang fortælling om et selskab, der er i frit fald. Tilbage i juni aflyste GoCollective 80 togafgange i Jylland over blot fem hverdage. 80! Som en form for stiltiende protest mod den forventning, at alt skulle fungere. Den officielle forklaring dengang? Serviceeftersyn. En anden måde at sige, at intet fungerer, som det skal. Transportministeriet holder øje. De har givet GoCollective indtil udgangen af 2024 til at rette op. Det er som en dødsdom, der hænger over deres hoveder. Hvis ikke de løser problemerne, kan kontrakten blive ophævet. Så vil et andet selskab tage over. Vil det være bedre? Eller er vi fanget i en ond cirkel af inkompetence og systemfejl, der gentager sig, uanset hvem der sidder bag rattet? Hvad nu, hvis GoCollective kollapser? Vil vi stå tilbage med intet andet end forladte stationer og tavse skinner? Måske er det tid til at stille spørgsmålet: Er systemet simpelthen for skrøbeligt til at eksistere? Er vores kollektivtrafik en fejltagelse? Dagen i dag vil ikke blive husket for sine forsinkelser. Den vil blive husket som endnu et vidnesbyrd om en større fiasko.