En monumental fejltagelse rejser sig i Aarhus' nordlige skyline I den nyeste sæson af "Er der en arkitekt til stede?", der ruller over skærmene på DR, bliver Unity-højhuset på toppen af Randersvej i Aarhus udsat for skarp kritik. Programmet, der ledes af Ane Cortzen, arkitekt med et skarpt øje for detaljen, omdanner byggeriet til mål for verbal artilleri, hvor ord som "tarveligt", "billigt" og "juks" fyger gennem æteren. Unity-højhuset, der nu bærer det nye navn Archouse, er blevet et symbol på arkitektonisk fejltrin. Boris Brormand Jensen, der både er uddannet arkitekt og beboer i højhuset, lægger ikke fingrene imellem i sin beskrivelse: "Det er arkitektur, når det virkelig går galt. Jeg synes, det er brutalt. Det er et formsprog, som i den grad er forfejlet og industrielt." Undervejs i programmets 29 minutters eksploration af, hvordan og hvorfor denne kolos ser ud, som den gør, bliver der gravet i historien bag den kontroversielle bygning. Oprindeligt skitseret af 3XN Architects under navnet ”La Tour Tårnet”, var designet en anden fortælling. Den lave base mod Randersvej og de større lejligheder var dengang præget af mere glas og åbenhed. Men som kapitalforvalteren Aberdeen Standard Investments overtog projektet, og nye arkitekter blev sat på, ændrede projektet karakter. I programmet udtrykker Gert Bjerregaard (V), byrådsmedlem, sin frustration over processen og de skiftende ejere og arkitekter: "Jeg fralægger mig ikke ansvar på, at det her er sket, og jeg vil heller ikke sidde og pege på tidligere beslutningstagere. Men det er sikkert, at vi skulle have været inddraget og måske have haft mere præcisering omkring visualiseringer." Højhusets endelige navneændring til Archouse og salget til Alma Property Partners og Rubik Properties for 650 mio. kr. fremstår som en ny start, ifølge Jacob Smergel-Krog, administrerende direktør i Rubik Properties, der for nyligt udtalte til Århus Stiftstidende: "Vi har overtaget ejendommen og set på den med friske øjne, og i den forbindelse har vi fundet flere punkter, hvor vi kunne lave en positiv tilpasning." På trods af den hårde kritik og de mange udfordringer, som højhuset har præsenteret, har Boris Brormand Jensen fundet et fællesskab og en række livlige oplevelser i bygningens fællesområder. "Jeg har danset breakdance til iransk hiphop. Og jeg har spist boller i karry med en rumænsk styrkeløfter og mødt de sjoveste mennesker. Men jeg skal snart flytte, og jeg har været glad for at bo her," afslører han. "Aarhus' høje tragedie" kan nu ses på DR TV, hvor den arkitektoniske diskussion og debat om Unity-højhusets fremtid fortsat vil rulle.
Arkitektonisk Afmagt i Aarhus' Skyline I skyggen af det omstridte Unity-højhus på Randersvej, som nu går under navnet Archouse, kastes der hårde ord i den seneste sæson af DR’s ”Er der en arkitekt til stede?”. Højhuset, der strækker sig mod himlen med en fremtoning mange ville ønske forblev på tegnebrættet, modtager ikke kun fysiske, men også verbale tæsk i det nye program. Arkitekten Ane Cortzen, der også fungerer som programmets vært, betegner byggeriet som ”en gigantisk fejltagelse,” en dom der sætter tonen for den kritiske gennemgang. Det er en udsendelse, hvor bygningens form og funktion undersøges, og hvor det industrielle formsprog får det glatte lag. Blandt kritikerne finder vi Boris Brormand Jensen, der selv er arkitekt og beboer i højhuset. Jensen beskriver sin bolig med ord, der vibrerer af både indignation og skam: "Det er arkitektur, når det virkelig går galt. Jeg synes, det er brutalt. Et eksempel på noget, der får mig til at skamme mig over min profession." Det oprindelige projekt, "La Tour Tårnet", som blev skitseret af 3XN Architects, havde lovet mere end det leverede. Fra luftige lejligheder og en transparent facade, har byggeriet gennemgået en radikal transformation. Efter at kapitalforvalteren Aberdeen Standard Investments tog roret, ændredes planerne betydeligt, og et nyt arkitektonisk team blev indsat. Gert Bjerregaard, byrådsmedlem, udtrykker sin frustration over de skiftende visioner og ejere: "Vi skulle have været mere inddraget, have haft klarere visualiseringer af ændringerne. Jeg fralægger mig ikke ansvar, men det er sket ændringer, som burde have været håndteret anderledes." Efter salget til Alma Property Partners og danske Rubik Properties, som resulterede i en navneændring til Archouse, ser nye ejere potentiale for at rette op på fortidens fejl. "Vi har set på ejendommen med friske øjne," udtaler Jacob Smergel-Krog, administrerende direktør i Rubik Properties, og tilføjer, at en række positive tilpasninger er blevet identificeret. Midt i arkitektonisk tumult har Boris Brormand Jensen fundet en form for trøst i fællesskabet indenfor Archouse’s vægge. "Jeg har danset breakdance til iransk hiphop og spist boller i karry med en rumænsk styrkeløfter. Jeg har mødt de sjoveste mennesker," reflekterer han, selvom han snart vil forlade stedet. Serien "Aarhus’ høje tragedie" er et studie i, hvordan arkitektoniske ambitioner kan forvandles til byplanlægningsmæssige mareridt, og er nu tilgængelig på DR TV, hvor den forventeligt vil føje yderligere lag til debatten om byudvikling og arkitektonisk ansvarlighed.
Arkitektonisk Forargelse Tårner sig op i Aarhus I det nordlige Aarhus rejser sig et bygningsværk, som i ny og næ er blevet symbolet på moderne bygningskritik. Unity-højhuset, der nu bærer navnet Archouse, står i centrum for den seneste sæson af DR-programmet "Er der en arkitekt til stede?". Her får højhuset, der har delt vandene siden sin opførelse, sin sag for og ikke mindst af en række arkitektoniske fagfolk. Programmets vært, Ane Cortzen, som selv er uddannet arkitekt, har ikke sparet på de krasse betegnelser, når hun omtaler bygningen som en "gigantisk fejltagelse". Gennem programmets 29 minutter følger vi hendes dybdegående analyse af, hvor og hvordan det hele gik så grueligt galt. Blandt de skarpeste kritikere er Boris Brormand Jensen, der både er arkitekt og beboer i højhuset. "Det er et industrielt misfoster," siger han og tilføjer, at såfremt projektet var blevet præsenteret som en eksamensopgave på Arkitektskolen, ville det uden tvivl have resulteret i en dumpet bedømmelse. Hans skarpe kritik bunder i en æstetisk og etisk skuffelse over, hvordan højhuset bryder med byens landskabelige harmoni. Det oprindelige projekt, kaldet "La Tour Tårnet" og designet af 3XN Architects, havde en helt anden vision med mere glas og luftige dimensioner. Men skiftende ejerskaber og en overtagelse af Aberdeen Standard Investments førte til radikale ændringer. "Vi mistede fuldstændig kontrollen over det arkitektoniske udtryk," indrømmer Gert Bjerregaard (V), byrådsmedlem, der også beklager, at kommunen ikke fastholdt en strammere styring med projektets udvikling. Den seneste ændring i ejerskabet har bragt nye visioner for bygningen. Archouse, som højhuset nu kaldes, er blevet genstand for en rebranding efter salget til Alma Property Partners og danske Rubik Properties. "Vi har set på bygningen med friske øjne og identificeret områder, hvor vi kan forbedre og tilpasse," siger Jacob Smergel-Krog, administrerende direktør i Rubik Properties. Denne friske start inkluderer både fysiske ændringer og et opdateret navn. På trods af den hårde kritik og den stormomsuste fortid har Boris Brormand Jensen haft unikke oplevelser i højhuset. "Det har givet mig møder med mennesker fra alle samfundslag," reflekterer han og nævner, hvordan de store fælleskøkkener har været scene for alt fra breakdance til boller i karry med internationale bekendtskaber. Men tiden i Archouse nærmer sig en ende for Jensen, der planlægger at flytte. "Aarhus' høje tragedie", som nu kan ses på DR TV, dokumenterer ikke blot en bygnings problematiske rejse fra tegnebræt til virkelighed, men stiller også skarpt på de bredere arkitektoniske og byplanlægningsmæssige udfordringer, byer står overfor i det 21. århundrede.