Politiker Udfordrer Randers: Djursland Klar til Forsvaret Allerede i Morgen.En tirsdag fyldt med store visioner og endnu større PowerPoints blev Randers Kaserne 2.0 præsenteret for landets forsvarsinteresserede sjæle. Kommunen slog på tromme for et samlet, sikret område til landbaserede styrker endda et potentielt NATO-hub! Sagen var klar, mente man rundt om snitter og sodavand: Randers skulle være omdrejningspunkt for Danmarks forsvarsindsats.Men i Syddjurs lægger politiker John Finmann fra Venstre ikke skjul på sin overraskelse: “Vi har jo allerede alt, hvad Forsvaret overhovedet kunne drømme om! Ingen grund til at vente på ombygninger eller nybyggeri vi kan levere i morgen,” udbryder han med en blanding af barnlig begejstring og jysk realisme. Ordene falder prompte i et indlæg til Din Avis, men de kunne lige så godt været råbt ud over Djurslands blæsende marker.Ifølge Finmann har Syddjurs allerede Danmarks stærkeste forsvarskorridor parat ikke et slogan, påstår han, men kendsgerninger trukket direkte fra virkeligheden. “Vi har Aarhus Airport med landingsbaner, hvor selv hårdføre kampfly kan slå hjul og lande, Hevringlejren hvor både marinesoldater og beredskab kan boltre sig langs kysterne, og ikke mindst Aarhus Havn, der uden at blinke har taget imod amerikanske styrker.”Faciliteterne leveres nærmest som en slags forsvarsbuffet, hvor man kan plukke luft, land eller hav afhængig af smag og behag alt sammen forbundet som perler på en krans af asfalt og jernbaneskinner. “Djursland kan levere militær og civil logistikkapacitet på under en halv time,” hævder Finmann.I Syddjurs’ version af fremtidens forsvar er der altså ingen grund til at vente fem-syv år på, at nogen banker søm i en kaserne. Det er dansk problemknusning på den seje måde: Man går ud i skuret, ser hvad man har og finder ud af, at man sagtens kan klare det hele med det, der allerede står der. “Vi kan levere i morgen,” siger Finmann med så meget tro på sagen, at man næsten kan høre støvet rejse sig på paradepladsen.Om Randers lader sig imponere af sine østlige naboers selvslagne hornmusik, eller om de fastholder kasernedrømmen, må tiden og folk med stjerner på skuldrene vise. Men ét står lysende klart over Djursland: Her ligger Danmarks forsvarskorridor allerede pakket og klar til afgang.
Forsvarskorridorens mulighed: Djursland svarer Randers igen.Det er ikke alle tider givet, at det nødvendige drømmes og tænkes frem fra grundrids og skitser, hvor vinderens udholdenhed består i at vente på, at mursten hviler skulder mod skulder i morgenrødens dis. Nogle gange kræver det blot, at øjnene åbnes for det allerede nærværende, at muligheden så at sige følges ad med det givne, der blot skal tages i brug.Sådan lyder budskabet fra Syddjurs’ venstrepolitiske stemme, John Finmann, der i disse dage påkalder sig opmærksomhed for sin utvetydige udfordring til Randers Kommunes planer om en visionær og samlet kaserne: “Vi har Danmarks stærkeste forsvarskorridor, og vi kan levere i morgen”.Randområdet gemmer på sin egns nøgler, hvor forsvar og beredskab ikke kun behøver være intention; de findes, om end undertiden usynligt, hinsides debatten. I Syddjurs mener man, at kasernekapaciteten allerede er for hånden — det handler blot om at tage midlerne i anvendelse, uden at lade sig forblænde af nødvendigheden for hverken ombygningens besvær eller fremtidens langstrakte løfter.Randers Kommune har netop fremvist sin store plan på en forsvarskonference: En “Randers Kaserne 2.0”, et monument altomsluttende og sikret for dansk forsvar og måske et NATO-knudepunkt i det uroplagde europæiske ryg. Visionen vil trække linjer, samle grænser, gøre plads for det bredere udsyn. Men ifølge Finmann træder muligheden for det nødvendige allerede nu frem i dagens lys uden at afvente årtiers opførelser: “Vi kan levere en komplet forsvarskorridor fra dag et - med NATO-egnet lufthavn, havne og militært øvelsesterræn. Ingen andre kan matche det.”Bag ordene hviler en konkretitet, som kun baglandet kan rumme: Tre nøgler binder muligheder sammen til én korridor. Aarhus Airport med sine to lange baner, robuste, egnede både til tunge transporters uro og kampflyenes flugt. Hevringlejren, hvor havet danner bagtæppe for beredskabets og marinens forberedelser, og Aarhus Havn, beprøvet af storpolitik og transatlantisk materiel, frittet ind på den store verdens brætspil.Den civile og militære logistik, på tværs af luft, land og hav — Syddjurs betragter sig som naturnat giver af forbindelser. Alt kan være i drift på under en halv time. “Forsvaret har ikke tid til at vente fem til syv år på, at en kaserne bygges om. Vi kan levere i morgen,” lyder det fra Finmanns pen.Hvad er så en forsvarskorridor, spørger den søgende? Mere end et slogan, omkringhvirvlet af lokalpatriotismens blæst; det er en konkret strategisk fordel, der lader den forestående opgave udføres, mens visionerne endnu tegnes på papiret. For i muligheden, der allerede er til stede, findes en påmindelse om, at det nødvendige ikke altid skal opfindes på ny. Nogle gange skal det blot anerkendes dér, hvor det allerede står: mellem havn og marker, under landingshjul og i brændingen. Det er i dette spændingsfelt, at forsvarspolitikkens store spørgsmål trækker sine tråde mellem virkelighed og forventning.
Politiker fra Djursland udfordrer Randers: “Vi har Danmarks stærkeste forsvarskorridor” Lyset i lokalpolitik skimrer sjældent så klart som, når provinsens slidte fliser rungende modsiger millionbyernes byggeplaner. I disse dage skyder randrusianerne ivrigt på emnet: en samlet, sikret kaserne Randers Kaserne 2.0, døbt med storpatriotisk patos og en vision om NATO-venlige cementplader spredt ud i muldvarpeskindet. Men som det moderne danske forsvarsmateriel: Tiden er knap, og tålmodighed er ifølge en stemme fra Syddjurs en luksus, ingen majorer har råd til.En stemme med vægt, byrådskandidat og Venstremand John Finmann, satte sig til tasterne med usædvanlig selvtillid og skrev til lokalavisen. “Mens Randers tegner,” sagde han uden at blinke, “kan vi levere i morgen.” Lyttede man godt efter, raslede skyggerne af Aalborg Portland og visionerne om national beredskab ned mellem linjerne.Argumentet? Syddjurs har allerede, hvad Forsvaret skriger efter. En forsvarskorridor, ikke bare som slogan, men som fysisk virkelighed: Aarhus Airport, Hevringlejren og Aarhus Havn er et samlet netværk af militær, logistik og strategisk muskelfiber. Intet behov for syv års spadestik under regnvåde kraner. Samtidigt vågner Aarhus Airport, silende mellem rapsmark og makadam, op tung transport, kampfly, matroser i feltdragt. Hevringlejren åbner sit kystlandskab, hvor marine- og beredskabsfolk kan lege krig og krise på én og samme søndag. I vest lader Aarhus Havn atter amerikanske kampvogne få bugseret sine larvefødder mod asfalt eller dybt ind i jysk muld, sådan som det skete, da verdens uro bankede på døren for et årti siden.“Vi har infrastrukturen allerede. Fra havn til øvelsesterræn til lufthavn. Alt er forbundet, alt er klar. Både for civile og soldater bygger vi broen på under en halv time ikke på den anden side af 2030 med båndklippende politikere og forhugget beton!” lyder det klingende.Sådan sættes der et frådende streg under Syddjurs’ vision: Ingen papirskiver, ingen udsættelser men handling, muskler, muld, som straks kan huse det danske forsvar og NATO’s behov. I en tærskende tid, hvor Europas øjne flakker efter sikre korridorer for våben, forsyninger og mennesker, lykkes det således endnu engang provinsen at påkalde opmærksomhed. Her, hvor rapsen og radaren deler horisont, kan morgenens beslutning være aftenens realitet.Og mens Randers samler eksperter og tegner streger, ruller Djurslands strategi ud allerede i morgen. Det er ikke bare lokal stolthed det er et tilbud til nationen.