Overskyet og opadgående: Himlens grå skjold holder hånden under elpriserne.Af Louise H.Hvorfor føles elprisen altid extra tung, når himlen drapere sig i uldsokker og matcher humøret på en torsdag i juni? Måske fordi skyerne, i dag, ikke nøjes med at ligge hen over landskabet som et blødt låg. De lægger også låg på elpriserne.I dag måtte danskerne acceptere en rå elpris, der svævede lidt højere end de forgangne dages mere beherskede niveau, sådan cirka som du kender det, når du samler cyklen op efter et stormvejr. Godt nok, siger tallene, at man kan håbe på datidens priser klokken 14, hvor strømmen decideret daler til 0,52 kroner per kilowatttime. Men ligesom solen kæmper sin daglige kamp for at bryde igennem så vokser elprisen igen, som mørket falder på.For det er i aftentimerne, at hverdagens gøremål for alvor drøner derudaf, og ovnen, opvaskemaskinen og varmekedlen kræver deres bid af energikagen. Her sniger prisen sig helt op på 1,05 kroner per kilowatttime, og måske mærker du det næsten fysisk, når du kigger på el-måleren og himlen udenfor føles tung af væde.Men priser er som bekendt bare toppen af isbjerget. Nogen vil sige, at de nævnte priser kun er forståelsens startkabler. For til hver rå elpris kommer jo, som en ubuden gæst til fødselsdag, både afgifter og den berømte nettarif. Ingen nævnt, ingen glemt men på bundlinjen står den endelige pris altid og tripper lidt mere utålmodigt.Hvad skal man så gøre, hvis man bliver nervøs ved udsigten til flere gråvejrsdage og højere elpriser? Man kan vente på bedre vejr, slå koldt vand i blodet og måske spare opvasken til den heldige stund omkring klokken 14. Eller man kan glæde sig over, at man nu, når skyerne samler sig, har endnu en forklaring på, hvorfor både pelikan og pære gløder lidt mere på kontoudskriften.For i dag er det ikke kun regnen, der drypper det gør elpriserne også. Bare ikke helt nok.
Flere skyer en skæv vekslen i prisens sfære.Skyerne trækker lavt over horisonten denne torsdag, og skyggerne heraf kastes ikke alene på jorden, men også over den usynlige, men mærkbart virksomme strøm, der lyser, luner og lader. Elpriserne, disse flygtige figurer, har sat sig på en højere gren end de forgange dages mere beskedne opholdssted. Vi er, som det gamle ord siger, alle dybt forbundne; ikke kun gennem den fysiske ledning, men i en fælles tilstand af venten og forventen. Hvis man nærmer sig strømmen, som man nærmer sig et eksistentielt spørgsmål, kan man ikke undgå at bemærke, at prisen løfter sig mest i de timer, hvor lyset naturligt svinder. Specifikt, når klokken viser 14, daler elprisen til 0,52 kroner per kilowatttime, men det er en kort pause i prisernes møjsommelige opstigning. Og som dagen viger for aftenens tungere timer, når værdien sit toppunkt med 1,05 kroner per kilowatttime.Det er ikke kun elektroner, der finder vej gennem midnattens tavse kredsløb; det er også bekymringer og refleksioner. Hver kilowatttime er både en praktisk mulighed og en del af et kollektivt ansvar, og vi bag forbrug og forbrugsmønstre mærker forandringerne. Priserne er, bemærkes det, endnu ikke endelige: afgifter og nettariffer tørster stadig efter deres del, et ildevarslende efterspil i ethvert budget.Hvis prisen på el nu blot var et simpelt tal, ville vi slippe let. Men, som med så meget andet, der strækker sig mellem individ og fællesskab, handler det om mere end krone og øre. Det er et møde mellem det nære og det fjerne et spørgsmål om fordeling, hensyn og magt. Skyerne fortæller os, at alt hvad vi gør, sker i samklang og spænding med andre kræfter naturens, samfundets og vores egne.Når vi tænder kontakten i aften, kan vi med rette spørge: Hvilket lys tænder vi egentlig?
Flere skyer holder elpriserne oppe.Horisonten er grå, men det er ikke kun vejrgudernes rusk og talen i vinden, der mærkes denne torsdag. For i de flimrende tal bag stikkontaktens tavse facade, har lyset det elektriske fået en prisstigning, som himmel og skyer er med til at fremmane. Lyset, det kunstige, vores tro følgesvend i mørket, koster i dag lidt mere. Tallene lister sig frem: Den billigste time, de sparsomme sjæles time, er klokken 14, hvor én kilowatt strøm kan købes for 0,52 kroner. Det er, hvis man kun regner lyskraften ikke kædens øvrige led: afgifter, nettarif, alt det usete, man først tør kende, når regningen lander i e-Boks.Men se når mørket igen tager magten over hverdagen, svinger prisen op. Aftentimerne: Der, hvor elektronikkens sulten tændes, og køkkenet lyser af streaming og kaffebryggere; her når elprisen sin apoteose: 1,05 kroner pr. kilowatttime. Næsten det dobbelte af de lyse, magre timer.Bag tallene danser skyerne deres skjulte dans, blokerer for solens elektrificerende kærtegn. Vindmøllerne fremviser deres teatralitet, men uden solens medspil bliver elmarkedet rastløst priserne tiendeløfter sig opad i beruselsen af moln og mørke. Sådan er mekanikken, en eksistens i timepriser. Med blikket mod horisonten og infrastrukturen som nervetråde under jorden: Elektriciteten kravler ind i hjemmene, men skyerne bestemmer, hvor meget du skal betale for hver mindste strømtråd.Det er vores elektriske hverdag. Husk blot, prisen, du læser her, er kun en begyndelse sandheden findes først, når tælleren ruller og summen når frem til et slutpunkt, sammen med efterårets bløde, grå skyer.