Tivoli Friheden får nye helte: Lokale kræfter overtager den aarhusianske oase.Den broget-flakkende Friheden har skiftet hænder. På årets måske mest solkyssede mandag har Tivoli Friheden sat kalechen op og viftet for sidste gang til sine hidtidige forgængere. Efter et kvart århundrede med snurrende karruseller, sukkerede popcorn og et villigt publikum med knitrende billetstrimler, sender de tidligere ejere stafetten videre til en frisk flok lokale entusiaster.Der har sikkert allerede lydt latter og fanfarer blandt forlystelsesparkens trofaste fanebærere, for den nye ejerkreds består af fire indfødte sjæle. Navnene er Henrik Rasmussen, Jakob Christensen, Morten Dige Have og Poul Steffensen lokale kræfter, hvis kærlighed til Friheden og Aarhus nærmest smitter via pressemeddelelsen. Da muligheden opstod for sammen at kunne fortsætte den positive udvikling, som Tivoli Friheden har gennemgået, og samtidig være med til at sætte vores eget præg på både Tivoli Friheden og på Aarhus, så var det et helt naturligt valg, lyder det fra Poul Steffensen, som altså nu er bestyrelsesformand for det nye selskab. Han svøber udsagnet i feststemte forventninger: Vi glæder os til at bygge videre på alt det stærke, der allerede er skabt, og vores klare ambition er at udvikle Tivoli Friheden med hjerte, passion og respekt for den særlige ånd, som gør parken unik.Medarbejdere og ledelse kan dog ånde frit. Der bliver ingen omrokeringer blandt vindmøllerne Henrik Ragborg Olesen fortsætter med direktørkasketten, og de ansatte styrer videre i pariserhjulsfart.Et kvartevangeliumDen forrige ejerkreds har skubbet Tivoli Friheden fra at være en blæret lokal forlystelse til en markant kulturinstitution, der hvert år hiver omkring 700.000 gæster gennem tælleapparaterne. Nye ideer er poppet op som majskolber, fra Halloween-gys, blomsterfestlige bedelag og til koncertørken, Fed Fredag. Endda den diskrete foredragssal Hermans og den splinternye Koncert Ø er blevet plantet solidt i parken.En lidt mat og vemodig tak er også på sin plads. Der er sket meget med Aarhus og med Tivoli Friheden siden jeg for godt 25 år siden samlede en gruppe erhvervsfolk, der med hjertet bankende for Aarhus ville sikre, at Tivoli Friheden kunne forblive på lokale hænder. I dag er vores mission fuldendt, og vi er både taknemmelige og glade for, at nye stærke kræfter nu står klar til at løfte parken videre ind i fremtiden, udtrykker den afgående bestyrelsesformand Niels Opstrup med tålmodig stolthed.Måske ville Tivoli Frihedens stiftere fra 1904, dengang alt var skov og landet smagte af kaffepunch på traktørsteder, knibe en tåre eller to af glæde over, at stedet stadig banker og summer. Måske ville de også spørge til prisen, men den holder de nye ejere tættere til kroppen end årets præmie for bedste spejlkinge i radiobilerne.Tivoli Friheden - det svulmende, sangglade hjerte i Aarhus - står klar til endnu en tur i lykkehjulet. Nu med fire nye kaptajner, der planter flaget længere ned i den jyske muld.
Ny begyndelse under de gamle kastanjer: Et generationsskifte i Tivoli Friheden.Der er tider, hvor selv de mest veletablerede glæder må vige pladsen for forvandlingens nødvendige komme. Således også i Aarhus, hvor byens grønne hjerte gennem mere end et århundrede har banket i forlystelsesparkens vuggende puls. Efter 25 års virke pakkes nu fortidens erfaring som en levende arv, og Tivoli Friheden overdrages i nye hænders varetægt. Et skifte, hvor tradition og fornyelse står som to skygger i eftermiddagssolen: uadskillelige, og dog indbyrdes afhængige.Den ny ejerkreds, bestående af fire aarhusianske ildsjæle - Henrik Rasmussen, Jakob Christensen, Morten Dige Have og Poul Steffensen - træder til i skæringspunktet mellem respekt og vision. Ikke som fremmede investorer men som dybt forankrede beboere i byens livsnerve, hvor kærligheden til Tivoli Friheden og Aarhus forener dem. Bestyrelsesformanden for det nye selskab sætter ordene på sindbilledet: “Vi glæder os til at bygge videre på alt det stærke, der allerede er skabt, og vores klare ambition er at udvikle Tivoli Friheden med hjerte, passion og respekt for den særlige ånd, som gør parken unik.” Her lyder det som et løfte om ikke blot at forvalte en forlystelsespark, men at nære et stykke levende byhistorie.At parkens udvikling er gået fra vindblæste hytter i skoven til et moderne samlingspunkt for næsten 700.000 årlige besøgende så langt fra de 235.000, man begyndte med vidner om evnen til at fortolke tidens skiften uden at miste sin oprindelige lydhørhed. Nye koncepter som Fed Fredag, Blomsterfestivalen, og initiativer der jul og halloween har forankret parken som årstidernes kalejdoskop, et sted hvor både barnets og den voksnes drømme kan finde leje.Det er let at overse de stille strømme under de store begivenheder. Men her, lige netop ved overgangen, kan en stemme fra generationen før summarisk gøre status. At missionen er fuldendt, ikke ved at overgå den forrige, men ved at give slip og betro væksten til nye hænder, indeholder den sjældne ydmyghed, der alene kender sin storhed i evnen til at lade tiden gå videre. Her vises den respekt, som kun bæres af dem, der virkelig har elsket deres opgave.Ledelsen i Tivoli Friheden fortsætter uforandret, hvilket indskriver sig i fortællingen om kontinuitet i midten af fornyelsen om den nødvendige balance, der kræves for ikke at sætte ånden over styr i forandringens navn. Hvilken pris, der bringer denne arv videre, forbliver mellem parterne. Som så meget andet værdifuldt, kan prisen på det, der har sjæl, sjældent gøres op i penge.For de, der har trådt stier under kastanjernes skygger, fornemmes overdragelsen ikke som en epilog, men som næste kapitel hvor fortid og fremtid mødes i parkerens stille forventning om foråret. Således tikker tiden i Tivoli Friheden nu videre, ikke mod et ukendt mørke, men mod det lys, der opstår, når flere generationer sammen nænner det, de har kær.
Tivoli Friheden får nye ejere: Lokale kræfter tager over i Aarhus’ grønne hjerte.Af Jonas Møller.Luften over de snoede stier og blinkende forlystelser sitrer: En epoke er slut, men festen fortsætter. Efter 25 år har Tivoli Frihedens gamle ejerkreds besluttet at sende stafetten videre, og en ny gruppe lokale ildsjæle står nu klar til at overtage ansvaret for den aarhusianske forlystelsespark. Et traditionsrigt kapitel slutter, mens et andet stævner ud.Solen står lavt over trækronerne, hvor alt begyndte for mere end hundrede år siden som traktørsted i skovkanten. Siden er forlystelserne vokset, besøgstallet eksploderet og stemningen blevet en uundværlig del af byens dna. Sidste år bød Friheden næsten 700.000 gæster velkommen fra den spæde barnevogn til modne par på havevandring, fra koncertgængeren til den sultne efter candyfloss og sug i maven.Nu toner fire navne frem af mulden. Henrik Rasmussen, Jakob Christensen, Morten Dige Have og Poul Steffensen alle med Aarhus i hjertet og Tivoli Friheden i blodet overtager ejerskabet. De slår fast, at det netop er kærligheden til stedet og byen, der driver dem. “Vi glæder os til at bygge videre på alt det stærke, der allerede er skabt, og vores klare ambition er at udvikle Tivoli Friheden med hjerte, passion og respekt for den særlige ånd, som gør parken unik,” lyder det fra den nye bestyrelsesformand Poul Steffensen. I stedet for det store rykind og vilde armbevægelser, lover de dialog med rødderne og fingerfornemmelse for historiens vingesus.De mange års slid og skæve idéer har sat tydelige aftryk. Parkens tidligere ejere, en kreds af erhvervsfolk og forretningstalenter, kan se tilbage på en ekspansion uden sidestykke: Fra koncertkonceptet Fed Fredag, hvor musikken har slået gnister hen over byens tage, fra Halloween-magi og jul i funklende lyskæder til månedsblomstrende festivaller og den nye koncert-ø midt i det grønne. “Dengang samlede vi os for at sikre, at Tivoli Friheden forblev på aarhusianske hænder. I dag er vores mission fuldendt,” lyder det med både vemod og stolthed fra den afgående bestyrelsesformand Niels Opstrup.Under det hele fortsætter hverdagen, næsten som altid. Ledelsen med administrerende direktør Henrik Ragborg Olesen i spidsen og parkens faste stab fortsætter uændret. Prisen for overtagelsen er fortiet, pakket ind i den diskretion, man kun finder, hvor handelen er ligeså betydningsfuld som taknemmeligheden mellem linjerne.Aldrig er et farvel bare et endeligt. Når byens børn igen slår sig løs under træernes kroner, og lysrækkerne tænder i skumringen, er det det samme Tivoli Friheden men også et nyt. For sådan må det være i denne by: At turde drømme, uden at give slip på det, vi står på skuldrene af.