Letbanens Iskamp: Nye Tog og Teknologi til Aarhus Det er en kold start på dagen i Aarhus, hvor is på kørebanerne igen har medført aflysninger på strækningen mellem Aarhus og Grenaa, og mellem Odder og Mårslet. Enkelte afgange er også ramt på ruten mellem Mårslet og Aarhus. Men hvad er løsningen, når naturen så stædigt insisterer på at lægge en kold hånd over byens pulsårer? Michael Borre, direktøren for Aarhus Letbane, deler sin frustration og indsigt. "Det er meget, meget irriterende," siger han, og erkender at det særligt er de samme passagerer, der oplever disse gentagne forstyrrelser. Problemet med is, der sætter sig på køreledningerne, er særligt slemt omkring Kolind og Kolindsund, hvor fugtigheden ofte når 100 procent og skaber en perfekt storm for rimtåge og isdannelse. Til trods for letbanens moderne facade er der problemer, som moderne teknologi stadig kæmper med at overvinde. "Klimaændringerne har ikke gjort det lettere," forklarer Borre. "Flere regnfulde dage betyder mindre tid for fugten at fordampe, hvilket sætter vores system under yderligere pres." Letbanetogene, der kører på 750 volt jævnstrøm, er simpelthen ikke udstyret til at håndtere disse islag så effektivt som fjernbanernes 25.000 volt vekselstrømstog. Spørgsmålet om, hvorfor Aarhus Letbane endnu ikke har fundet en permanent løsning på isproblemet, er både relevant og presserende. Tilbage i 2018 lød det optimistisk fra Borre, at sne og frost ikke burde være et problem "medmindre der ligger tre meter sne." Nu, flere år senere, står letbanen stadig med udfordringerne ved hånden. "Vi prøvede først med glycerin på køreledningerne, men det holdt ikke," indrømmer han. Den nyeste løsning involverer en olie fra firmaet Interflon, der har vist sig mere effektiv, men stadig ikke fuldendt. Med nye tog på vej lover fremtiden dog forbedring. De kommende tog vil ikke kun have forbedret software til at håndtere is, men også to strømaftagere, hvoraf den ene kan skrabe isen væk, mens den anden trækker strøm. "Vi har også overvejet en batteripakke, der kan drive toget, hvis strømmen svigter," tilføjer Borre. Disse nye tog forventes at blive en del af sommerkøreplanen i 2029, hvilket giver håb om en mere robust løsning på et tilbagevendende og køligt problem. Indtil da er letbanens passagerer og personale bundet af vejrets nåde og teknologiens grænser. Men med klare mål og nye initiativer ser fremtiden ud til at blive både varmere og mere forudsigelig for Aarhus Letbane.
Udfordringer og Udsigter: Aarhus Letbane Tackler Isens Væsen I Aarhus' morgenstund er der ikke kun spor af daggry, men også spor af is, der har medført aflysninger på letbanen - et tilbagevendende vinterdilemma, der frustrerer både passagerer og driftsansvarlige. Michael Borre, direktøren for Aarhus Letbane, står i spidsen for at adressere disse glatte udfordringer, som naturen kaster i vejen for den moderne mobilitet. Siden letbanens indvielse i december 2017 har is på køreledningerne været en tilbagevendende antagonist, der har forstyrret den ellers så glidende transportform. "Det er meget, meget irriterende," udtaler Borre om de seneste aflysninger, og han erkender, at det er de samme trofaste passagerer, der gang på gang må finde alternative veje til deres destinationer. Den største synder synes at være det fugtige område omkring Kolind og Kolindsund, hvor særlige klimatiske forhold frembringer en perfekt storm for isdannelse. Borre forklarer, at klimaændringerne har intensiveret problemet med øget regn og deraf følgende højere luftfugtighed, som ikke tillader jordens fugtighed at fordampe. Resultatet er en frysende tåge, der sætter sig som is på de elektriske ledninger. Letbanens tekniske udrustning er desværre ikke gearet til at tackle disse naturkræfter effektivt. Med kun 750 volt jævnstrøm til rådighed i forhold til fjernbanens 25.000 volt vekselstrøm, mangler togene kraft til at modstå de islag, der kan lamme systemet. Trods tidligere forsøg med glycerin og senere oliebehandlinger, som har vist sig kun delvist effektive, står Aarhus Letbane stadig over for betydelige udfordringer i vintermånederne. Responsen fra Borre og hans team til disse vedholdende problemer har været både reflekterende og proaktiv. Der er blevet indkøbt nyt materiel, som dog stadig står til at skulle bevise sin værdi, og nye tog er på tegnebrættet. Disse nye tog vil inkludere forbedret teknologi med to strømaftagere, hvoraf den ene vil være dedikeret til at fjerne is, mens den anden vil sikre strømforsyningen. Desuden indarbejdes avanceret software specifikt designet til at håndtere isproblematikken og endda en batteripakke, som kan drive toget, skulle strømmen svigte. Planen er, at disse teknologiske fremskridt skal implementeres i sommerkøreplanen i 2029, hvilket giver håb om en mere robust løsning på et problem, som indtil videre har vist sig både sejt og tilbagevendende. Borre understreger, at selvom man ikke kan forudse eller forhindre al naturens indblanding, så stræber Aarhus Letbane efter at minimere dens indvirkning på den daglige drift og forbedre passageroplevelsen så meget som muligt. I denne stræben efter mobilitetens friktion mindskes ikke kun afstanden mellem destinationerne, men også mellem menneskets udfordringer og naturens vilkår. Letbanen i Aarhus er mere end en transportform; det er et løbende projekt i menneskets tilpasning til og samarbejde med de naturgivne betingelser.
Aarhus Letbane Navigerer Gennem Vinterens Isdannelser På en bidende kold januarmorgen blev passagererne på Aarhus Letbane mødt med den alt for velkendte besked om aflysninger på grund af is på kørebanerne. Især strækningerne mellem Aarhus og Grenaa samt mellem Odder og Mårslet var berørt. Michael Borre, direktøren for Aarhus Letbane, står i spidsen for at håndtere disse glatte udfordringer, der synes at være blevet en fast del af vinterlandskabet. Siden åbningen i december 2017 har letbanen kæmpet med periodiske afbrydelser forårsaget af is, hvilket rejser spørgsmålet om, hvorfor en permanent løsning endnu ikke er fundet. Ifølge Borre er problemet multifacetteret. "Det er meget irriterende, særligt fordi det ofte er de samme passagerer, det går ud over," indrømmer han. I et område præget af høj fugtighed, som omkring Kolind og Kolindsund, er udfordringerne intensiveret af klimaændringer, der har medført mere regn og mindre fordampning. Disse forhold fører til rimtåge og isdannelser på køreledningerne, hvilket lammer letbanens funktion. "Det er en kamp mod elementerne, hvor vores nuværende systemer kun har begrænset effekt," siger Borre og henviser til letbanens 750 volt jævnstrømssystem, som står i skarp kontrast til fjernbanernes mere robuste 25.000 volt vekselstrøm. Borre reflekterer over tidligere udtalelser om letbanens robusthed over for vintervejr og erkender, at de oprindelige forberedelser ikke fuldt ud tog højde for de udfordringer, is kan medføre. "Vi har måttet lære undervejs og justere vores strategier," forklarer han. En af de løsninger, der tidligere blev forsøgt med glycerin, viste sig at være utilstrækkelig, da det hurtigt blev skyllet væk. De seneste år er der skiftet til en olie fra Interflon, som har forbedret situationen, men stadig ikke fuldstændigt eliminerer problemet. Med nye tog på vej er der håb om forbedring. De kommende tog vil være udstyret med dobbelte strømaftagere og avanceret software designet til at håndtere isdannelser mere effektivt. "Vi stiller også krav om en batteripakke, der kan drive toget, hvis strømmen svigter," tilføjer Borre. Disse tog forventes at være en del af letbanens sommerkøreplan i 2029. Trods de gentagne udfordringer med is ser fremtiden lysere ud for Aarhus Letbane. Med nye teknologier og en vedvarende indsats for at forbedre infrastrukturen forbliver målet at sikre en pålidelig og effektiv transportform for Aarhus' borgere, uanset vejrforholdene.