"Morgenkaffe, mus og ministre: Aarhus indtager EU-scenenKlokken er knap nok nået over morgenmadstid, før de første sortklædte, alvorlige mænd med dinglende ID-kort og gravalvorlige kvinder i spraglede tørklæder farer rundt i midtbyen. Europæiske accenter blander sig med jysk, mens der pakkes plastikbægre med filterkaffe og frosne rundstykker ud på fortovet foran Aarhus Universitet.I dag er det Danmark, mere præcist Aarhus, der folder det politiske flag ud og vinker ivrigt til hele Europa. Det danske EU-formandskab åbnes officielt – og byen, som ellers er bedst kendt for at holde med AGF og være hjemsted for verdens længste regnvejr, får pludselig besøg af selveste Europa-Kommissionen. Med Ursula von der Leyen i front – kåret som hele kontinentets leder, hvis nogen skulle have glemt det – og den danske regering, der her til morgen er tælleligt samlet og statistisk set nok kaffetørstige.Allerede klokken 8:45 slår universitetet dørene op og lader prominente sko, højhælede og blankpolerede, trave ind over det gamle linoleum. Mette Frederiksen nikker mod de andre statsoverhoveder med et smil, der nok har kostet hele hendes morgenmakeup at frembringe. En regnbue af oversættere, sikkerhedsfolk og tv-folk sværmer om hende og kommissærkollegaerne, hvis intentioner er lige så klare som det program, der deles ud på A4-ark i lobbyen: Samarbejde, visioner og måske en kop mere kaffe.Byens befolkning er mødt frem for at snuse den store politik ind sammen med let støvede duftspor fra universitetets gange. Udenfor summer flagermusene – eller det er nok bare ungdomspolitikere – og råber slogans, mens kongeparret glider hen over de røde løbere som to royale svaner på søen. Ingen ville blive overrasket, hvis det pludselig begyndte at regne glimmer eller europæiske traktater ned over det hele.Gaderne er pyntet, busserne kører i ring rundt om sig selv, og burgerkæderne tilbyder i dagens anledning “Europæiske Burgere” med en ekstra skive gammel ost. Selv vinduerne i bymidten har aldrig været pudset mere grundigt.Inde i aulakælderen står et livekamera og streamer begivenheder. Her ses Ursula, der hilser på Mette, der hilser på Margrethe, der sender et skarpt blik til en tilfældig kommissær, der til gengæld måske standser lidt længe ved en model af universitetets hovedbygning.Aarhus, Europas mindst ydmyge lille storby, er for en dag hele kontinentets centrum. Så uanset om man egentlig kom for politik, gratis rundstykker, kongeligt spot eller bare gerne vil vlogge sin morgen med von der Leyen i baggrunden, er der kun tilbage at sige: Velkommen til Danmarks EU-formandskab – og god fornøjelse på denne ujævne, men festlige europæiske legeplads."
"Det europæiske fællesskab forankres i Aarhus: Åbningen af Danmarks EU-formandskabEn skarp sommermorgen bølger gennem gaderne i Aarhus. Sporvogne og cyklister standser op; intet er som det plejer. Byens hjerte sitrer. Intet mindre end Europas øre – og øje – er rettet mod universitetets tunge sale, hvor dagen indledes. Klokken slår 8:45, og et nyt kapitel begynder.For i dag åbner Danmark som formand for Rådet for den Europæiske Union – en særegen position, hvor forhandlingernes stemmer krydses og nationernes veje atter flettes. Blikket samles, ikke kun mod magtens mænd og kvinder, men imod selve muligheden: at træde frem for hinanden i samtale, til gensidig præcisering og omhyggelig forståelse.Det officielle program tager sin begyndelse på Aarhus Universitet, den gamle videnskabens højborg under bøgetræernes kroner. Her tager den danske regering, anført af statsministeren, imod delegationer fra alle hjørner af det europæiske kontinent, med kommissærer og formanden for Europa-Kommissionen i spidsen.Disse skikkelser, ofte pakket ind i faner og formaliteter, bringer dog i dag noget andet med sig: en åbenhed over for det sårbare og det mulige. I mødet, i hånden, i samtalens fine spind, opstår forbundethed, førend der skrives aftaler og tages beslutninger. Ceremonien – som også får deltagelse af kongeparret – fortættes i denne time til en uventet nærhed for EU's store maskineri.Aarhus’ pladser summer, og ingen lader sig forfladige. De, der ser til, spørger stilfærdigt: Hvad binder os sammen i dag – og omsider? For i de store spørgsmål er vi ikke kun samfund, men mennesker lagt i hinandens hænder. Europas ånd er ikke en fortættet substans; den er relation, mulighed, valg. Alligevel hænger alt i luften med en alvor, som ikke kan afvises. Med hvilke ord henvender vi os til hinanden, når alt er på spil?Hele dagen igennem skal begivenhederne folde sig ud. Gennem tekst, billeder og levende billeder følges vi tæt med – ikke blot på distance, men i opmærksomhedens nærvær. Hver detalje – en håndbevægelse, et blik, en replik fra talerstolen – former historiens sum.Byen, nationen, kontinentet. Så forskellige, og dog så uløseligt forbundne i dag. Ud af Aarhus spirer ikke bare politiske intentioner, men en fordring til enhver: At være til stede, åbne sig for samtalen, og ikke mindst – at tage del i det mellemmenneskelige spil, hvor Europas fremtid i sandhed afgøres."
"EU-formandskabet åbnes i Aarhus: En nation, et udvalg, en morgen – et kontinent trækker vejretAarhus vågner til uforudsete forventninger. Himlen er en svag kulisse af forårslys, da folkemængden samler sig omkring universitetets modernistiske bastioner. Byen, der ellers kender sig selv som Jyllands åbne dør, siger nu godmorgen til Europa. En feber af betydningsfuldhed vibrerer mellem fortovsfliserne, knitrer henover den korte afstand mellem strøgets kaffebarer og universitets forelæsningssale.Programmet er skabt med tysk præcision og dansk sindelag: Klokken 8:45 præcis træder landets ledelse ind – ledsaget af et alvorligt opbud fra den store europæiske maskine. Hun, som bærer Unionens anker, ankommer – iklædt en stemme, der har set traktater underskrives og alliancer formes. Det er, som om fremtiden, for en stund, tager plads i nuet på den jyske bakke.Fotografers blitz flimrer, kameravinkler vipper øjeblikke i evig gentagelse. Stemmerne blandes: Nogle snakker på dansk, andre i en kaskade af europæiske tungemål. Faktum er, at byen suger til sig af betydning, løfter skuldrene på den kollektive tyngde, en hel region står klar til at bære.Langs universitetets gulstensmure mødes forventning og tradition. Kongeparrets tilstedeværelse tilføjer dagens begivenhed en blanding af rituel højtidelighed og folkefest. Det er ikke blot en åbningsceremoni; det er en påmindelse om, at magt også bæres i symbolske handlinger, og at sand betydning ofte gemmer sig i detaljernes rum.Soldater i festuniform holder vagt. Overalt summer sikkerheden som en undertone til dagens mulighedsfyldte uro. Regeringens medlemmer taler med de europæiske kommissærer, læber formes om fortrolige ord. Samarbejde, konkurrence og fælles håb drøftes, som om de var simple auktionsobjekter.Udenfor universitetet samler yngre og ældre sig med bannere, mobilkameraer, kaffe i engangskopper. Danmark står som vært, men i dag også som scene – og måske, for et øjeblik, som midtpunkt.Livebloggens pulserende opdateringer tager puls på begivenheden. Mens programmet ruller udefra og ind, forvandles byen; begivenhedens betydning udvider sig, bølger over rådhustårn og havnefront.Sådan begynder den danske formandskabstid: I den gamle havneby, hvor gammelstoft møder internationalt snit, drages morgendisen ind, og løftet om samarbejde får kontinentets hjerte til at slå en smule mere synligt, akkurat i dag."