Vild parringsfest: Derfor vælter det op med myrer lige nu Du troede måske, det var en ganske almindelig torsdag. Måske du så på uret, hældte kaffe op og anede ikke, at der lige under dine fødder var et orgie under opsejling. Men i dag er en stor dag for det lille folk, der bor i sprækker, under fliser og mellem krummer i dit bryggers. Myrerne holder bryllupsfest.Pludselig vælter det op ikke blot med ben og hoveder, men med vinger, der vibrerer som små sorte propeller. To tusind, ja måske titusind myrer danser i vild forvirring. En sky af summen, som man knap kan se forskel på, men du mærker dem. Måske på karkluden. Måske i glasnudlerne. Måske i luften, hvor de styrter hovedkulds mod en skæbne, som de nok ikke alle overlever.Et naturens discotek på åbent tagForklaringen er både enkel og dramatisk: Vejret er perfekt, siger nogen, der ved noget om den slags og det betyder, at det er tid til bryllupsflugt. Et højtryk har lagt sig kådt over landet, og så kan hverken myrer, måger eller haveejere holde sig i ro. For datteren til koloniens dronning har ventet, mærket på lufttrykket, dirret i de små antenner, og pludselig slippes duftsignalerne løs. “Så er det nu!” og det breder sig som en ring af parfume gennem græsset, mellem fliser og over havelågen.Naboens myrer fanger i dén grad tonen. En vrimmel letter og så er festen i gang.Er du i tvivl, så kig mod himlen. Mågerne har for længst fået øje på dagens buffet og cirkler himmellangt oppe, klar til at snuppe den næste vingede snack i mundvigen. På jorden er du knap så begejstret, især når granitskærverne throwbackes over fliserne, som var det konfetti på en særlig vellykket Skt. Hans.Elskov og undergang i murkantenFor haveejere er det nok bare endnu en “skide irriterende” dag, som eksperterne siger det. For skadedyrsbekæmperne er det travle timer, for mobilen ringer lystigt: “Det myldrer i bryggerset!” “De er overalt i vindueskarmen!” Men forskerne råder: Sæt dig ned og se spektaklet, sug det ind. For det varer slet ikke længe. Der er måske kun fire, seks bryllupsflugt-fester om året. Om lidt er de væk igen.Inde i huset kan man opleve, at hele ligevægtsteorien ryger. For ja, nogle forelsker sig også mellem stuens brune gulvtæppefibler. Tag det nu roligt, støvsug om nødvendigt men vid, at dramaet går over.Vinger af - og missionen fuldførtNår deserten er fortærret altså når parringen er gjort højt hævet over flagstangen forlader hunnerne selskabet. De daler stille og bestemt, trækker vingerne af og gemmer dem til evig eftertid i myretuens mørke gange. For vingerne får de ikke brug for mere, nu skal der graves, fødes og bestyres kolonier.Og hannerne? De styrter til jorden, missionen fuldført, som levende engangssædceller, der blot var sat i verden for at sikre næste generations liv. Deres fest slutter brat. Ingen medaljer, ingen applaus. Bare en plads i naturens evighedsmaskine.Så næste gang du ærgrer dig over myrerne i køkkenvasken, så tænk på, hvilket drama der udspiller sig i dit hjem, og på at myrehannerne har et endnu kedeligere sexliv end du frygter. Nyd synet måske endda med en bog. For der er skønhed i den store, flagrende forvirring. Også selvom det drysser lidt sand på dine nypudsede terrassefliser.
Vild parringsfest: Myrernes bryllupsflugt forvandler bolig og himmel til et teater af begær og død Et højtryk ligger over landet, og dér, hvor solen tilsyneladende blot kærtegner tagene, baner den i virkeligheden vej for en svimlende forestilling: myrernes bryllupsflugt. Tænk blot, hvordan små, sorte kroppe, der hidtil har levet i jordens mørke, nu i flokke af tusindvis forlader deres gemmer som skælvens vinger over stuer, fliser, plæner. Vi er publikum, sommetider modvilligt, i en parentes i året, hvor liv eksploderer for at dø.Grus kastes pludselig over stenene, og boligejeren forbander de sandede spor på sin terrasse. Under disse pludselige spor tager tusindvis af bevingede hanner og kommende dronninger det spring, som de er biologisk orkestreret til. For her hos mennesket virker myren anmassende, næsten civilisatorisk forstyrrende. Men betragteren, som lader sin fortryllelse få plads, aner nu, at myrets tågede trængsler rummer drama, der i det skjulte minder os om vor egen forbundethed med forplantningens cykliske uafvendelighed.Man mærker de første tegn fra oven—mågerne sværmer som himmelens ringe af sult, cirklende i stadig kredsen. De indvier festen, ikke som deltagere, men som skæbnens ivrige optagere af denne pludselige gave fra jorden. Vi mærker den umiskendelige kildren af jord der slår revner, og hist og her stiger dufte op, signalstoffer, der som usynlige ryttere spreder nyheden: Nu! Nu er stunden! Drønningernes og hannenes dans forføres af vejr, tryk og molekylers flygtige beskeder.Livet, for den vordende dronning, er et splitsekund af svimlende frihed. Så hæver hun sig over slammet, for at blande sine gener med ukendte dronninger. Umiddelbart efter, tung af frugtbarhed, vender hun tilbage mod jorden, så fjern fra den fest hun netop har sværmet i. Vingerne vrister hun af, for nu er der intet tilbage at mestre i himmelrummet. Vi, som ser på, forstår: Dette er skabelsens parodi og tragedie, transformeret til hverdagsirritation.Anderledes ser det ud for hannen. Hans eksistens er reduceret til et skæbnebestemt formål: Han giver sig hen til parringen, hvorefter livet straks forlader ham. Hans funktionsbetingede væren, hvor han i al sin anonymitet kun får lov til ét ekstatisk øjeblik, påkalder både latter og medlidenhed. For kan nogen tåle så ensidig nødvendighed? Sådan bliver han, skælvende, en levende sædcelle. Døden følger så tæt medieret efter livets formål, at kun det blindt nødvendige tilbagebliver.Husets beboere, trætte af insekter på gulvet og i vindueskarme, griber måske til støvsugerens hvæsende mådehold. En mægtig, men forgæves handling. For over en uge raser denne fest, og snart viger myrerne for atter at trække sig tilbage. Man kunne vælge at rynke på næsen eller forsøge at forstå. At lade sig fascinere. For i myrernes hastige, påtrængende, men forgængelige nærvær står livets store spørgsmål pludselig nærværende: Hvad drømmer vi selv om at efterlade vores aftryk i? At give noget videre, inden vi glider i den anonyme funktion, evolutionen har tiltænkt os?Så næste gang sværmen vælter ind gennem vinduet, kan man sætte sig—om end modstræbende—og betragte myrernes skæbne. De flygter, parrer sig, dør, insisterer. Og i dette fugtige møde med menneskets irritation og undren findes en invitation til nysgerrighed, til at se forvandlingsfesten som livets selvglade og modvillige fejring af det uundgåelige.
Myreorgiet er over os og sådan slipper du ikke helt for det Hvis du for nylig har haft pludselige anfald af småmyrekryb over ryggen og en fornemmelse af, at hjem og fliser vibrerer under tusinde sorte ben, så er dine sanser intakte. For lige nu netop nu udbreder en kolossal parringsfest sig som ringe i vandet fra de grønne kanter, kloakernes sprækker og urtepotternes uskyldigt lurende muld: Myrerne holder bryllup.Det lyder som science fiction, men er et ufravigeligt sommertegn. Små, sortglinsende kroppe skyder pludselig op fra jorden, som var de sendt afsted af underjordiske fyrster, og blander sig i luften til et vimsende kalejdoskop af hovedløse hormoner. Fliserne knaser under de små, men frygtløse soldater, og ovenfra kredser grådige måger i spiraler som ivrige gæster til buffet.De fleste af os sukker eller stønner opgivende, når flyvemyrerne i kolossale mængder finder vej til stuer og køkkener, til brusenicher og barskabe. Men bag det uventede besøg gemmer sig dramaer og skæbner, der ville kunne tilfredsstille de barskeste fortællere. Og bag mobilkameraernes hastige selviscenesættelser er naturens egen forestilling i gang.For når trykket i atmosfæren rammer sit anmelderroste leje, og temperaturen holder kurs som på kommando, pumper arbejdemyntet et utal af vingede skabninger op fra dybet og op til dagens lys. Hér og ikke før blåstemples signalet af en særegen kemisk bekendtgørelse, forlød det fra kyndige kilder på universitetets myrelinje: En duft ringler fra den første dronning, og straks følger resten efter i en gople af biologisk begejstring. En orgiastisk feber, hvor alle tager del, fra kælderen på Amager til terrassen i Risskov.Haveejeren finder det dødirriterende, at sandet nu igen dæmoniserer fliserne, men mågerne fester højere oppe. Også indendørs søger festdeltagerne til tider ly, og en støvsuger bruges mere end romanen på natbordet.Man kan dog vælge for livet er i bund og grund valg at læne sig tilbage for at betragte sceneriet. For det er kun fire til seks gange hvert år festen griber os. Og myrernes besøg varer kortere end de fleste parforhold: Et par dage, ikke mere, for så dør de, eller trækker ned i mørket igen, hvor endte driste sig til at forestille sig, at det slet ikke var sket.Men dramaet er kun lige begyndt: Højt hævet i sommerluften finder de vingede hunner deres eneste elsker for netop sådan fungerer myrelivets logik: ét yndefuldt møde i alvorlig himmelfart, ét enkelt skud for hannen, men en evig ændring for dronningen. For hun, der overlever mågernes angreb og sladderens rislen, daler ned på jorden, klipper vingerne af og begynder det hårde arbejde. Stifter sin egen by, bygger i mulm og mørke og sætter slægten videre.Hannen? Han falder ud af historien. Hans eneste formål og sidste gerning er udført, og han forsvinder fra verdens scenografi.Måske, bare måske, er vi ikke så forskellige. Måske findes der også inde i os en længsel efter at blive draget med af koloniens ekstase, kun for at ende som anonyme stjerner i livets insekthistorie.Så næste gang en flyvende myre blæser ind under brusen eller kravler henover dit vinglas lige i det øjeblik, du tager det op, så overvej om ikke du skal lade den leve og i stedet beskuer dens kamp for imens vi andre sveder i papkasser og myldertidsbilkøer, overtager livstrangen alt, bare for en nat.Resten er tavshed og vingerne falder af.