Aarhus slap nådigt gennem natten: Regnen banker dog fortsat på AARHUS Himlen havde lagt sig tungt over Aarhus, som et vådt, gråt uldtæppe trukket helt ned til næsetippen. Meteorologerne havde hvisket advarsler ud i æteren, og byens borgere lå mandag aften og lyttede efter de første svulstige trommeslag på tagene. Men tirsdag morgen lå Aarhus der—bright og nærmest overraskende tørfodet, hvis man ellers ser bort fra de sædvanlige vandpytter, som bare aldrig rigtig har lært at forsvinde.\ Vi har simpelthen intet haft,\ konstaterer Steen Bøje, indsatsleder hos Østjyllands Brandvæsen, og hans stemme lyder næsten overrasket, som den lynslagne ko, der aldrig bliver ramt. Ikke en kælder står dækket af sølvfisk og regnvand, ikke en enkel havetrampolin er sejlet ud på vejene. Natten har opført sig eksemplarisk—som en skoleelev der får 12 i almindelig opførsel.Men byens folk skal ikke ånde for let op. For oven over skydækkets grå pande stirrer meteorologerne stædigt ned på skærmene. Her danses der med tal og prognosekurver, og man varsler med myndig mine: Regnen er ikke færdig endnu. Tirsdagen igennem lægger DMI op til, at Aarhus kan forvente regn omtrent som når man taber en liter mælk i supermarkedet—én millimeter i timen, indtil klokken 10 eller 11. Derefter, forudser de, venter en slags pause—eller som folkene på Højvangskolen ville kalde det, 'fri i regnvejr'.Men festen genoptages efter klokken 20. Her tipper DMI balancen, og malerbyger på op mod 4 millimeter i timen ind over byen. Man kan nærmest høre fjerpennen knirke, når de tilføjer, at der lokalt er risiko for oversvømmelser. Så kan man sidde der i sofaen med sin tisguldkop og afvente, om kælderen bliver til spa.Andre vejrtjenester vifter det væk. YR og TV2 slår ud med armene og foreslår, at Aarhus kan regne med... ja, almindelig aarhusiansk regn. Ikke noget at skrive hjem om. Ikke noget, der får hele byen til at svømme ind til rådshuspladsen og tage fællesfotos med paraplyer i byens farver.Sådan står århusianerne tilbage let forvaskede, lettere lettede og allerede på vej videre i dagens våde trummerum. I dag blev det ikke til glæden ved at undskylde forsinkelser med klimaet. Dog: paraplyen bliver nok ikke hængt tilbage i skabet foreløbig, for i Aarhus kan man altid være sikker på én ting: Regnen er aldrig helt færdig med os.
Aarhus undviger regnens raseri men mørke skyer trækker endnu sammen En nat siges at forandre alt. Men Aarhus, byen mellem bakker og bugt, vågnede tirsdag morgen til et syn så uventet hverdagsagtigt, at man skulle tro, nattens regn blot var skyggen af et spøgelse og ikke det varslede veritabelt vandfald, der truede regionen som et uafvendeligt memento mori.Danskere over det ganske land gik natten i møde med uro i sindet; vejrprofeternes meldinger var klangfulde af alvor og ordene ligeså tunge som de skyer, der hang over det østjyske. Trods denne kollektivt nærede angst mærkede Aarhus dog i sit indre intet, der om natten kunne få byens puls til at stige synderligt. Natten blev til morgen, træerne stod fortsat ranke langs vejene, og torvene påny fyldtes af menskers sagte, daglige traven.Hos beredskabet lyder meldingen klokkeklar, næsten befriende banal: Intet er hændt. Ikke en kælder er oversvømmet, ikke en bil er forlist i vejkanten, og gaderne vidner blot om det sædvanlige melankolske, danske regnvejr. Skæbnen, der så ofte viser sit lunefulde ansigt, havde denne nat valgt blot at lege gemmeleg bag byens tage.Endnu er dog intet afgjort. Over byen hviler stadig det tunge løfte om mere regn, som et tveægget sværd balancerende over hovedet på os alle. Vejrvarslerne vilkårlige som folkedybets drømme spår enten små, kontinuerlige dryp eller voldsomme byger, der kan forvandle gader til vandveje. Nogle steder tales der om én millimeter pr. time; andre steder hviskes der om fire millimeter, som kan falde med nattemørkets komme og bringe fornyet frygt for oversvømmelse.Således står borgeren i Aarhus, ikke i stormens øje, men i et mærkeligt mellemrum: mellem det truende og det trivielle, mellem tanke og erfaring. Regnen både en naturens nødvendighed og en metafor for det uforudsigelige minder os om alt det, vi ikke kan kontrollere, men blot vente på. I denne venten ligger, paradoksalt nok, byens ro. For vi vænner os; vi lever med regnen, og i nat lærte vi at frygte den lidt mindre.Men når aftenen falder på, og skyerne atter samler sig over byens tage, er det værd at minde sig selv om, at vejr ikke kun er vejr, men også fortælling om frygt, forventning og det evige håb om, at det måske alligevel ikke bliver så slemt, som man havde frygtet.
Aarhus undgår syndfloden men vandet lurer stadig i horisonten Tirsdag morgen glider regndråberne tålmodigt ned ad ruden i Aarhus, som var byen selv udmærket klar over, at den netop har undsluppet en nat, der kunne være blevet uforglemmelig men heldigvis blev almindelig. Ikke et træ står væltet, ikke en cykelsti er forvandlet til å, ikke så meget som én kælder er blevet offer for nattens skybrudsvarsel.Mandagens mørke blev indledt af vejrprofeternes svulstige løfter om rekordstore regnmængder, den slags, som bringer beredskaber i alarmberedskab og sætter byens beboere i mentalt gummistøvle-mode. En venten, næsten filmisk, hvor hver dråbe på asfalten lyder af frygt og minder fra tidligere katastrofer. Men byen vågnede til noget så udramatisk som en tirsdag, hvor regnen mest mindede om en tilbagelænet skærsommernats brusen, ikke en apokalyptisk syndflod.Fra en brandstation midt i byen, leveres meldingen med ejendommelig, østjysk nøgternhed: ”Vi har simpelthen intet haft.” Ordene falder som tørre stykker rugbrød. Det er, som om tiden for en stund standses. Al denne venten, al denne forberedelse og så: Ingenting. Selv indsatslederen lyder næsten lettet, eller måske en smule snydt for nattens drama.Men kulisserne, de er endnu ikke pakket sammen. Skyerne har ikke sluppet deres greb, forudsiger profeterne med deres radarblikke. Et vedholdende sus af usikkerhed hænger i luften, brudt af rapporter om regn ja, mængder så præcise, at kun det moderne menneske lader sine dagdrømme om uvejret regulere i millimeter pr. time. Først små, tålmodige byger frem til formiddag, derefter et løfte om ophold, og så klokken 20 lover tallene igen tungtvejede dråber efterfulgt af en sen aften, hvor 4 millimeter måske på én time kan lokke endnu en omgang frygt for oversvømmelse op til overfladen.Andre kilder tøver mindre: Her loves helt klassisk, jævnt, århusiansk regnvejr, hvor afløbene trækker vejret let og rendestenen slubrer børn og voksnes gummistøvlehop. Hver sin tro, hver sin model af virkeligheden, svævende i et kapløb om, hvem der får ret i spådommen.Byen, som for en stund blev hovedrolleindehaver i meteorologisk lyrik, må konstatere, at den slap nådigere gennem nattens trussel end ventet. Men kan nogen garantere, at dramaet ikke vender tilbage, hvis aftenregnen for alvor tager fat? Netop i denne tøven ligger byens nerver og kulde: At den største katastrofe ofte er den, der ikke finder sted, mens vi venter på den.Imens går livet videre, som det plejer. Mellem regndråber og varsler om det, der måske kommer.