En natlig odyssé i Højvangen: 16-årig fanget bag rattet med promiller på dåse Nogle børn samler på Pokémonkort, andre på bøder. I nat var det en 16-årig dreng fra Odder, der føjede flere, end godt er, til samlingen. Klokken var 3.05 i Højvangens kviksølvsskær, hvor nattens ro kun blev afbrudt af det svage rumlen fra en bil og måske lyden af knirkende samvittighed.Politiet patruljerede. Man kunne kalde det rutine. Eller bare jagten på nattens overraskelser. For vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard har efterhånden lært, at i Højvangen er det ikke altid kun kattene, der lusker rundt efter midnat.Når en betjent vinkede bilen ind, var det næppe for, at chaufføren skulle uddele autografer, men alligevel blev det et møde af de uventede. Bag rattet sad en 16-årig, der ud over pubertetens kådhed også bar på promiller. Han kunne hverken præsentere kørekort eller nogen fornuftig forklaring.Det blev til en snak med ånden fremme. Altså den, der lugter af spiritus. Jo, drengen var beruset, og nej, han skulle overhovedet ikke køre bil. For reglerne siger, at til kørekort er der lidt vej igen og fornuften? Tja, den havde tilsyneladende ferie.Der var måske engang, hvor man kunne få slap på en mindre forseelse med et skævt smil og en bøde på størrelse med en isvaffel. Men i Højvangen, anno nu, er prisen væsentlig højere. Den unge mand er nu sigtet for både spirituskørsel og at mangle det, de fleste kalder førerret.Morgenen efter kan han vågne og overveje, hvor lang tid det mon tager at spare op til kørekort, når sparegrisen skal gøres op med bøder som bagage. Måske måtte de voksne ryste på hovedet måske tænker han selv lidt over, hvor smart det egentlig var. Men én ting står fast: Nogle ting går aldrig af mode i natten som politiets rutiner og ungdommens mod på at teste grænser. Skanderborgs natteravne kunne denne gang gå hjem med en ekstra beretning på samvittigheden og måske en lille skælvende hovedpersonen mindre bag rattet i nogen tid.
Nattens tågeslør havde knap nok lagt sig over Skanderborg, før det menneskelige drama atter foldede sig ud denne gang i skikkelse af en 16-årig dreng fra Odder. En ungdom, der på samme tid både bærer løftet om fremtid og faren for at forspilde netop den. Klokken har netop passeret tre, og i Højvangen blinker et blåt lys ikke himlens stjerner, men politiets kaldende signal.Politimandens hånd hæver sig, et ordløst, men uafviseligt tegn til standsning. I maskinens indre sidder ikke erfaringens år, men barnets urolige længsel efter frihed, markant accentueret af alkoholen, der har løsnet hæmningens lænker og sløret dømmekraftens blinkende advarselslamper. Et ungt menneske, eller snarere: muligheden for et menneske, afbrudt i sin færd, nu konfronteret med den strukturs signatur, som samfundets love og normers repræsentant bringer til stede.Hvad er det, der får et barn til at tilegne sig de voksnes gerning, uden at eje forudsætningerne ej kørekort, ej myndighed, og slet ikke den besindighed, som ydmyghed overfor livet påkræver? Sagen synes enkel nok for ordensmagten. “Rutinemæssigt tjek”, lyder det nøgternt fra politiets repræsentant, men i den kollision af rutine og undtagelse, af ungdom og ansvar, opstår et spørgsmål til os alle: Hvordan former vi de skøre overgangstider, der lader drengen, endnu ufærdig, sætte sig bag rattet og tage styringen ikke blot over bilen, men over sin skæbne?Nu står han altså tilbage, den unge chauffør, konfronteret af fællesskabets alvor: Sigtet for spirituskørsel og for at have sat sig på førersædet uden retten dertil. Prisen for denne nattens tur er ikke kun økonomisk; den er et hint om det, som sker, når mennesket glemmer sin egen tilblivelses proces, og i stedet forsøger at spejle sig i voksenlivets ansvar, før tiden er moden.Skanderborgs stille gader har denne nat båret vidne til det evige opgør mellem længsel og lov og den unge, endnu uformede, der i sin grænseløse iver, må lære konsekvensens tunge sprog. Flygtigt, måske dømt til glemsel i morgen, men for denne nat et betydningsfuldt eko af det fællesskabs grundlæggende spørgsmål: Hvordan bærer vi hinanden frem mod ansvar og myndighed?
Spirituskørsel ved daggry: En nat i Odder, der gik skævt Klokken var netop kravlet ind over den blå time, hvor nattemørket stadig vogter på kanten til morgengry. Bilens lygter var som to nervøse fingre på en tændstikæske, der oplyste de stille villaveje i Højvangen. Bag rattet: en dreng med hele fremtiden foran sig blot 16 år, men allerede et væddeløb med konsekvenserne.Et rutinetjek, siger politiet. Er det ikke altid sådan, det begynder? En patruljevogn luner ud i nattens tålmodighed og vinker bilister ind. Denne nat falder blikket på en bil, der ikke helt glider ubemærket forbi. Måske var det den let famlende hånd på rettet, et blink for meget eller for lidt, eller bare en fornemmelse i maven hos manden i uniform.Døren går op; der står han brynet tungt af ungdommens trods, kroppen lille i det alt for store ansvar. Alkoholen mærkbar i åndedraget. Intet kørekort, intet alibi, kun undskyldninger, som klinger hult mod den tidlige morgens kolde asfalt.Hvilket ærinde? Måske en midlertidig frihed, et forsøg på at brænde urenhederne af i nattevinden. Men bilen blev standset, drømmen fik håndjern, og nu fortælles historierne, mens byens indbyggere vågner til endnu en dag.Politiets sprog er tørt sigtelse for spirituskørsel og kørsel uden førerret. Paragrafferne er klare, men det er blikket i bakspejlet måske ikke. Der er ingen pædagogiske pegefingre her, blot et registreret faktum: Nogle valg bliver dyre at betale, og nogle barndomme koster mere, end de fleste aner, når solen står op over Skanderborg.Én nat, én bil, én beslutning og konsekvensen trækker dybe spor i vejsiderne. Bagefter står forstadens stillestående luft, politiets rapport og en ungersvend, der for alvor har lært, hvad en mørk nat kan bringe.