Rejsen Tilbage til Fjernsynets Barndom Der er noget mærkeligt ved at træde ind i en tid, hvor det mest avancerede stykke teknologi er en transistorradio, og den største konflikt i køkkenet handler om, hvem der har spist den sidste makrelsalat. Men netop sådan et scenarie udspiller sig nu, hvor Den Gamle By i Aarhus kaster en bemærkelsesværdig invitation ud til unge mellem 18 og 27 år: Kom og bo i et 70’er-kollektiv. Lev, som man levede, dengang slipsene var brede, tapetet var orange, og hverdagens samtaler handlede om solidaritet, cykelkæder og sociale eksperimenter. Det er ikke bare endnu en temafest eller et nostalgisk arrangement for folk med svaghed for pibe og polyester. Nej, deltagerne skal bo og ånde som unge i 70’erne. Telefonen har drejeskive, og den eneste streaming, man får, er, når kartoffelvandet koger over. Kollektivet er ikke en kulisse – det er et hjem, komplet med alle de mærkværdigheder, hverdagen bød på dengang. Her bliver der hverken swipet, liked eller snappet. Til gengæld skal der deles mad, meninger og måske endda soveplads med folk, man kun lige har hilst på. Museumsdirektøren kalder det et forsøg på at puste nyt liv i museets opfattelse af sig selv. Det er ikke nok bare at vise gamle potter og falmede plakater bag glas. Nu skal museet mærkes, opleves, lugtes. Deltagerne bliver selv en del af udstillingen – ikke som dukker bag en montre, men som levende, sovende, dansende, diskuterende eksistenser. Fra 11. til 14. september forvandles fortiden til nutid, og Den Gamle By til et laboratorium for hverdagsnostalgi. Ingen ved helt, hvad de unge vil tage med sig fra forsøget: En nyfunden kærlighed til rulam og rugbrødsmadder? Eller måske bare en forstærket taknemmelighed for nutidens centralvarme og WiFi. Uanset hvad bliver det uden tvivl fire dage, hvor begrebet museumsbesøg får et gevaldigt skud kollektiv-kaffe.
At Bo i Fortiden – Et Eksperiment i Erindring og Eksistens Hvad vil det sige at leve? Spørgsmålet, der har martret generationer, finder et nyt, konkret udtryk i Den Gamle Bys kommende eksperiment: Unge mellem 18 og 27 år inviteres til at tage bolig i museets 70’er-kollektiv og på den måde træde ind i et andet årtis mulighedsbetingelser. Her skal de ikke blot observere fortiden, men bebo den – i tøj, i smag, i omgang og samtale. Museets ærinde rækker hinsides det umiddelbare. Hverdagens detalje, kollektivets rytme og det fælles ansvar løftes frem som et spejl for nutidens selvforståelse. Det er ikke længere nok at beskue artefakter bag glas. I stedet skal nutidsmennesket – dette væsen, ofte fanget i samtidens forhastelse og teknologiske afhængighed – erfare, hvad det vil sige at være til, dér, hvor fortidens muligheder og begrænsninger sætter rammerne. Eksperimentet, som museumsdirektør Julie Rokkjær Birch formulerer det, vil udfordre vores forestillinger om, hvad et museum kan og bør være. Deltagerne indgår ikke længere som passive beskuere, men som levende vidner og medskabere af museets fortælling. De bliver – for en stund – fortidens samtidige. At træde ind i 70’ernes kollektive hverdag bliver et møde med det andet: den andens rytme, det fælles ansvar, den delte mad. Her forsvinder individualismens kontante tryghed, og man overlades til de andres blikke og det uforudsigelige samspil, der opstår, når mennesker skal leve tæt. Det er en erfaringsrum, hvor man ikke kan nøjes med at tænke over livet, men må erfare det på ny – i handling, i nærvær, i dialog. Fra 11. til 14. september vil eksperimentet stå på. I dette spænd mellem erindring og erfaring opstår måske en ny forståelse – ikke kun af, hvad Den Gamle By er, men af hvad det vil sige at være menneske i tiden, sammen med andre, under vilkår, man ikke selv har valgt.
Museet åbner døren til fortidens kollektive eksperiment Forestil dig et hjem, hvor dørene står åbne, hvor samtalen løber frit som kaffe på et køkkenbord, og hvor ingen kan gemme sig bag skærme eller algoritmer. Netop det er virkeligheden – eller måske illusionen om virkelighed – for de unge, som Den Gamle By nu søger til sit 70’er-kollektiv. Museet rækker hånden ud til dem mellem 18 og 27 år, som tør lade hverdagen gå i hak med en tid, hvor mulighederne var mindre, men horisonterne måske større. For en stund ophæves nutidens evige strøm af nyheder, mobilopladere og selvfremstilling. Her bliver hele kollektivet deres hjem – ikke kun i praktisk forstand, men som tanke og følelse. Maden, tøjet, underholdningen: alt sammen tidslommer, hentet direkte ud af de år, hvor samfundet vippede på kanten mellem utopi og oprør. Det handler ikke om at mime fortiden, men om at leve den – mærke duften af hjemmebagt rugbrød, høre lyden af debat og drømme sig væk i brune fløjlsbukser. Museet vil rykke ved det, vi forstår ved museumsbesøg. Ingen passiv tur gennem montre, ingen forkølet rundtur med audioguide. Direktør Julie Rokkjær Birch taler om at udvide vores blik – for hvad er et museum, hvis ikke også en levende organisme, hvor fortid og nutid brydes og blandes? Hvor eksperimentet ikke kun er en idé, men en praksis, der vender op og ned på det vante. Fra 11. til 14. september bliver Den Gamle By et laboratorium for identitet, tid og samvær. De udvalgte unge får lov til at indtage rollen som både forsøgspersoner og forskere i egen eksistens. Måske keder de sig bravt. Måske finder de sammenhængen, de troede, de havde mistet. Men ét står fast: Her bliver fortiden ikke fortalt. Den bliver levet – med alt, hvad det indebærer af opbrud, indforståede blikke og klirrende kaffekopper i en tid, der ikke kommer igen, men alligevel aldrig helt forsvinder.