Det var egentlig en fredelig sommeraften ved Den Permanente i Aarhus, hvor bølgerne klukkede muntert og aftensolen kastede sine sidste, gyldne stråler på stranden. Men under den idylliske overflade lurede et drama af den slags, man helst vil undgå. Klokken 18.12 fik Østjyllands Brandvæsen nemlig en anmeldelse af en person, der sad uhjælpeligt fast mellem strandens sten. Da redningsfolkene ankom med fuld udrykning og alle tænkelige redskaber, mødtes de dog af en noget anderledes scene, end de havde forventet. Folk sad afslappede og småsludrede og vidste intet om nogen nødsituation. "Vi gik rundt og lyttede intenst efter lyde, og først kunne vi ikke finde noget. Men pludselig hørte vi et hult og noget trængt råb om hjælp," fortæller Kent Winther, operationschef hos Østjyllands Brandvæsen. Brandfolkene fulgte lyden, og til sidst fandt de et par ben, der stak op mellem stenene – et syn, der mindede om en dårlig vittighed, men desværre var dagens barske virkelighed. Årsagen til hele miseren viste sig at være en telefon, der var gledet ned mellem stenene, og en ejer, der var fuldt ud besluttet på at genfinde sin digitale livline. Manden var så fast besluttet, at han bogstaveligt talt blev siddende fast, med hovedet nede mellem strandens sten og kun fødderne oppe i den friske luft. Brandvæsenet arbejdede hurtigt, men forsigtigt, og fik forsigtigt manden befriet fra hans stenede fængsel. Efter at være blevet tilset af kyndige øjne kunne manden, der nu både havde telefonen tilbage og en uforglemmelig historie med hjem, gå derfra i stabil tilstand. Og således sluttede endnu en dag ved Den Permanente – denne gang med en historie, som de fremmødte nok sent vil glemme, og måske med en nyttig lektion om, at ikke alt på en smartphone er værd at ofre sig så dramatisk for.
Ved Den Permanente i Aarhus udspillede sig en eksistentiel hændelse, der på mærkværdig vis illustrerer menneskets sårbarhed og desperation i en moderne verden. Klokken 18.12 modtog Østjyllands Brandvæsen en melding om et menneske, fanget mellem stedets sten, hvor kun benene stak op, som en stilfærdig påmindelse om vores jordiske skrøbelighed. Da redningsfolkene ankom, mødte de et ganske anderledes billede. Livet syntes roligt at gå sin gang, og folk omkring nød aftenen uden nogen anelse om dramaet, der udspillede sig lige under dem. "Vi har svært ved at finde ham," fortalte Kent Winther, operationschef hos brandvæsenet, "kun en svag, hul råben om hjælp guidede os til stedet." Mandens fastlåste situation var opstået, da han i et forsøg på at genvinde sin telefon mistede kontrollen over sin egen krop og endte i en absurd situation. Hans stilling – med hovedet mod jorden og fødderne mod himlen – blev en næsten metafysisk manifestation af menneskets evige kamp mod materien og dets evne til selv at bringe sig i fare. Brandvæsenets indgriben blev både konkret og symbolsk nødvendig. Efter en nænsom indsats, der mindede om den forsigtige omgang med et liv, der allerede er bragt ud af balance, blev manden sikkert løftet ud af sit selvskabte fangenskab. Han forlod stedet ikke blot fysisk uskadt, men også med en historie rigere; en historie om at søge efter det tabte i kløfterne mellem stenene, og en påmindelse til os alle om, at det måske er menneskets skæbne bestandigt at finde sig selv fastklemt i forsøget på at redde, hvad der er tabt.
Ved Den Permanente i Aarhus udspillede sig onsdag aften en næsten surrealistisk hændelse, som kunne minde om et teatralsk optrin fra en absurd forestilling. Østjyllands Brandvæsen fik klokken 18.12 melding om, at en mand sad uhjælpeligt fast mellem nogle sten ved den populære strand. Men da redningsmandskabet ankom med blinkende blå lys og alvorlige miner, var stemningen på stranden upåvirket og livlig som altid. Folk sad ganske uforstyrrede i deres små grupper og nød aftensolen uden at ane, at et menneske kæmpede med skæbnen i skjul. "Vi gik rundt uden helt at vide, hvad vi ledte efter," siger operationschef Kent Winther fra brandvæsenet, "og først kunne vi slet ikke finde manden. Men så hørte vi pludselig et hult og desperat råb fra dybet." Redningsmandskabet fulgte lyden og blev mødt af det ejendommelige syn af et par ben, der stak op som groteske skulpturer mellem strandens sten. Forklaringen på denne dramatiske hændelse var en tabt mobiltelefon, som manden var besluttet på at genfinde. Efter en omhyggelig indsats fik brandfolkene ham befriet, uskadt men sikkert lettere ydmyget over sin egen stædige jagt på teknologiens faldgruber. Manden kunne efterfølgende forlade stedet i god behold, nu med både sin telefon og en absurd anekdote, der måske vil gå over i lokalhistorien som den dag, teknologiens fristelser bogstaveligt talt slog benene væk under et menneske.