Rødt flag, regndans og bakterieballade ved Skæring Strand Solen kigger frem over Skæring Strandpark. En familie med køletaske og sand mellem tæerne leder efter det perfekte sted at slå sig ned, mens ungerne allerede har snøret baderingen og stikker en tå i vandkanten. Men vent! En rød klud blafrer i vinden. Ikke et håndklæde glemt i går, men et vaskeægte advarselsflag. Fra og med onsdag – og mindst tre dage frem – er der dømt badestop ved stranden nord for Aarhus. Årsagen? For mange bakterier i bølgerne. Kommunen har hevet det røde flag op, og som Gitte Normand fra Aarhus Kommune siger med myndig stemme: »Det skyldes den regn, vi har haft på det seneste.« Det regnfulde vejr, der ellers kan få haveejerne til at juble (eller i det mindste håbe på græs med farve), har denne gang spillet badesæsonen et puds. Vandet i bugten har fået selskab af alt det, der løber ud gennem vandløbene, når regnen vælter ned. Urenhederne bliver skyllet med ud – og pludselig svømmer der lidt mere end glade badegæster rundt. Så er du typen, der elsker et morgenbad med våde hårspidser og sprøjtende fødder, må du væbne dig med tålmodighed. Det frarådes på det kraftigste at tage en dukkert, indtil nye prøver viser, at det hele igen er i vater. Indtil videre gælder det gode råd: Hold dig på land, slå dig løs i sandslottet eller nap en ekstra is – men drop dykket. Badevandet skal være rent, siger de, og selv om det kun er bakterierne, der fester nu, skal vi andre nok få lov igen. Engang. Når det røde flag går ned, og bølgerne atter kalder på strandtasker, solhatte og våde latterudbrud.
Rødt Flag i Vandkanten: Bakteriernes Midlertidige Sejr ved Skæring Strand Onsdagens morgen åbner sig med et signal, der ikke lader sig ignorere. Et rødt flag blafrer ved Skæring Strandpark nord for Aarhus, som et tegn på, at selv det tilsyneladende uskyldige møde mellem menneske og natur kan standse op – ikke ved menneskets vilje, men ved bakteriernes tyste tilstedeværelse. Der er for mange bakterier i vandet. Ikke fordi nogen ønskede det sådan, men fordi regnen – det gamle, danske lod – har ladet sig falde tungt over landskabet. Regnen har ikke kun vædet jorden, men også banet vejen for urenheder gennem vandløb, videre ud i bugten. Nu forstyrres relationen mellem badende krop og havets overflade, ikke af frygt, men af forsigtighed. Gitte Normand fra Aarhus Kommune udtaler, at det netop er regnen, der har udløst flagets hævning. Den regn, som på én gang nærer og skaber afstand, idet den trækker usynlige spor af byens liv med sig – rester, der i det stille blander sig med bølgerne. Sådan bliver strandens rum midlertidigt lukket. Ikke fysisk, men i betydningen: Adgangen til det kollektive øjeblik, hvor man bader i noget, der ikke kun er vand, men også en form for samhørighed. Advarslen er klar: Det frarådes at bade, indtil en ny prøve viser, at vandet atter er rent. Der er en dobbelthed i dette røde flag. Det er på én gang et stoptegn og en påmindelse om, at naturen – og alt det mennesket lader glide ud i den – taler et sprog, vi kun delvist forstår. Mens vi venter på, at bølgerne igen må modtages uden forbehold, må vi stå tilbage med eftertanken: Hvor går grænsen mellem det mulige og det forsvarlige, når vi bader i fællesskabets hav?
Skæring Strand: Bakteriealarm i bølgerne – badelystne på tør land Nord for Aarhus, hvor Skæring Strandpark normalt lokker med bare tæer og sand, hænger et rødt flag i vinden som en skinger bemærkning midt i sommerdrømmen. Fra onsdag og mindst tre dage frem er det slut med svømmeture og lykkelig ignorering af verdens tilstand. For mange bakterier, siger kommunen, for meget regnvand, siger eksperterne – og for de fleste strandgæster: For dårligt. Det er den slags nyheder, der ikke bliver råbt ud gennem megafoner, men i stedet visker sig vej mellem håndklæderne og sandwichpapiret: Vandet er fyldt med bakterier. Ikke bare lidt – nok til, at kommunen har hejst det røde flag, og Gitte Normand, med myndighedens rolige stemme, peger på regnen som syndebukken. Når det danske vejr slipper sig løs, kommer der ikke kun flere mælkebøtter i græsplænen, men også flere bakterier i bugten. Logikken er enkel og brutal: Vandløb bringer alt det med sig, der ikke har lyst til at blive på land. Urenheder, rester, det som ikke hører hjemme i bølgerne. Alt skylles ud, og pludselig må børnene, de voksne og de eventyrlystne nøjes med at se på havet i stedet for at hoppe i. Man fraråder badning, siger kommunen. Og i dette korte, nøgterne ordvalg gemmer sig både et lille oprør og en kollektiv skuffelse. Strandparken bliver nu et sted for betragtning, ikke for beruselse. Forventningens glæde bliver skubbet på ubestemt pause – i hvert fald til en ny prøve kan vise, at bølgerne igen er ufarlige og klar til badelivets uskyldige begejstring. Men indtil da? Så kan man jo betragte det røde flag. Et lille kunstværk i sig selv. Måske det fortæller mere om menneskets forhold til naturen, end nogen strandtur nogensinde har gjort.