Harerne indtager byens betonjungler – et usandsynligt hjem under de høje tårne I hjertet af de pulserende byer, hvor beton og brosten dominerer landskabet, trives en overraskende ny beboer: harerne. Disse langørede skabninger er flyttet ind i de bymæssige kvarterer og har fundet en uventet forkærlighed for etagebyggerier frem for de traditionelle grønne fristeder. Aalborg Universitet har netop offentliggjort en forskning, der viser, at harerne ikke kun er hyppige gæster, men faktisk stortrives i byerne Aarhus og Aalborg. Overraskende nok er det ikke i de frodige villahaver eller parkområder, at de fleste harer har slået sig ned. De bor i stedet mellem boligblokkene, hvor byens puls føles stærkest. "Forskningen har ændret vores syn på, hvor harerne foretrækker at være. Vi antog, de ville være i de mere rolige, grønne områder, men det viser sig, at de vælger de livlige områder med mange etager," fortæller Sussie Pagh, forsker ved universitetet. Samarbejdet med lokale borgere har været nøgleelementet i denne opdagelse. Fra Aarhus og Aalborg har borgere indberettet ikke mindre end 1874 observationer af harer, hvilket understreger byharens nye tilholdssted. For at skærpe billedet har forskerne også anvendt termiske kameraer, som har fanget harerne sno sig mellem bygningerne i nattens mulm og mørke. Denne tilbøjelighed til at bebo de centrale dele af byerne kan skyldes en række økologiske tiltag fra byernes side, der omfatter reduceret brug af pesticider og en større diversitet af vilde urter. "Disse små økosystemer mellem bygningerne tilbyder harerne nødvendig føde. Vi undersøger nu, hvad byens plæner konkret indeholder af planter, som kan være med til at understøtte denne nye urbane harepopulation," tilføjer Sussie Pagh. Det er altså ikke længere nødvendigt at søge ud af byen for at få et glimt af påskeharen; en tur gennem byens centrum kan nu også byde på hareobservationer. Harerne har ikke bare tilpasset sig bylivet, de ser ud til at foretrække det frem for de mere traditionelle habitat. Dette skaber nye overvejelser om, hvordan vi indretter vores byer, så de kan rumme en bredere biodiversitet. I takt med at påsken nærmer sig, og flere begiver sig ud i byens centrum, er der måske mere end blot shopping og cafébesøg at komme efter. Øjnene skal holdes åbne – måske er det netop mellem caféstolene eller fra etagebyggeriets skygge, at en hare kigger frem, lige så hjemmevant i byen som enhver anden beboer.
Harerne i byens hjerte: En nyfortolkning af det urbane liv I det urbane landskab, hvor betonen regerer og trafikken strømmer, har vi vidner til en overraskende udvikling: harerne trives ikke kun; de blomstrer. Ny forskning fra Aalborg Universitet har afdækket, at disse langørede væsener foretrækker byens centrum og højhusenes skygge frem for de vidstrakte grønne områder, som tidligere antaget. I Aarhus og Aalborg har disse væsener fundet en ny eksistensform blandt menneskets konstruktioner. "Det er overraskende, at harerne vælger byens mest tætbefolkede områder til deres levesteder. Vi havde forestillet os, at de ville søge mod de mere traditionelt naturlige habitater som parker og kirkegårde, men vores data viser en anden tendens," forklarer Sussie Pagh, der står bag studiet sammen med Hanne Lyngholm Larsen. Denne forskning, som er udført i samarbejde med byernes borgere, er resultatet af 1874 hareobservationer, støttet af avanceret teknologi i form af termiske kameraer, der har sporet dyrene i deres nye urbane eksistens. "Vores observationer tyder på, at den stigende bestræbelse på at opretholde biodiversitet og minimere pesticidbrug i byerne har skabt en habitatrigdom, som tiltaler harerne. De lever af de vilde urter, som nu trives i byernes interstices," tilføjer Pagh. Dette nye urbane dyreliv rejser spørgsmål ved vores forståelse af naturen og dens plads i bylandskabet. Måske skal vi genoverveje, hvad det vil sige at være 'naturlig' og anerkende, at urbaniseringen kan rumme mere biodiversitet, end vi før har givet den kredit for. Når påsken nærmer sig, og vi traditionelt søger mod det åbne land for at spotte en påskehare, kunne det nu være mere frugtbart at rette blikket mod de tætte byområder. Harerne er ikke blot flyttet ind; de har etableret en ny måde at være hare på – en måde, der spejler den menneskelige tilpasning til livet i de store byer. Dette skift i harens habitat er en påmindelse om, at naturen hele tiden ændrer sig og tilpasser sig i dialog med menneskelige påvirkninger. Denne nye form for sameksistens mellem menneske og hare i bymiljøet kunne meget vel vise os nye måder at tænke bæredygtighed og sameksistens på i fremtidens byplanlægning.
Byens nye græsgange: Harerne springer ind i urbant liv De fleste af os forbinder nok harer med åbne marker og roligt landliv, men ny forskning fra Aalborg Universitet peger på noget ganske andet: Harerne er begyndt at finde sig til rette midt i byens travlhed. I Aarhus og Aalborg, langt fra de traditionelle græsgange, har de langørede dyr etableret sig i områder domineret af etagebyggeri. "Vi har observeret en stigende tilstedeværelse af harer i urbane områder, og det overrasker os, hvor meget de synes at foretrække byens centrum frem for de grønnere udkanter," forklarer Sussie Pagh, en af forskerne bag studiet. Sammen med Hanne Lyngholm Larsen har hun ledet en undersøgelse, der har involveret lokalsamfundene i de to byer til at rapportere hareobservationer. Resultatet: I alt 1874 indberettede syn af harerne, primært mellem boligblokke og tæt trafikerede strækninger. Disse urbane harer ser ud til at nyde godt af de mindre brug af pesticider og en øget vægt på biodiversitet i byplanlægningen. "Det lader til, at de mange vilde urter, som trives i bymiljøet på grund af disse tiltag, udgør en rigelig fødekilde for harerne," tilføjer Pagh. Undersøgelsen benyttede sig også af termiske kameraer for at fange harernes færden om natten, og billederne viser tydeligt, hvordan de små pattedyr navigerer mellem beton og asfalt. Det er en iøjnefaldende kontrast til det billede mange har af harer som væsener, der hører hjemme på landet. "Påsken er på vej, og det kunne være, at man skal overveje en byvandring i stedet for en tur til det åbne land, hvis man vil spotte en påskehare," foreslår Pagh med et smil. "Disse harer er ikke kun et symbol på forårets komme men også på naturens utrolige evne til at tilpasse sig og blomstre, selv under asfalten." Denne forskning kaster lys over en ny facet af bylivet, hvor menneske og natur finder nye måder at sameksistere på, ofte på de mest uventede steder. Det er en fortælling, der vidner om, at urbanisering og naturbevarelse kan gå hånd i hånd, og måske skal vi til at tænke anderledes omkring vores grønne områder i byerne – ikke som isolerede pletter af natur, men som integrerede dele af det urbane landskab.