Aarhus Kommune Sætter Foden Ned: Ingen Moské i Brabrand På en ganske almindelig fredag i Aarhus tog kommunen et standpunkt, der vil resonnere i gaderne omkring Høiriisgårdsvej i Brabrand for tiden fremover. Den tyrkiske Dikev Fonden, som ejer en stor bygning i området, modtog et afslag på deres ansøgning om byggetilladelse og ønsket anvendelse af bygningen til såkaldte fritidsformål. Afslaget, som blev bekræftet efter aktindsigt, peger på lokalplanen, der bestemt foreskriver boligbyggeri, hvis ejendommens anvendelse skal ændres. Men sagen har viklet sig ind i en kringlet dans af kommunale papirer og tekniske fortolkninger hos Teknik og Miljø i Aarhus Kommune. Dikev Fonden har hævdet, at deres planer ikke inkluderede en moské, på trods af beviser på det modsatte fra diverse medieafsløringer. Fondens vision var snarere at omdanne bygningen til et sted for bederum og undervisningslokaler samt fritidsaktiviteter for folk i alle aldre. Men i kommunens øjne er der forskel på æbler og pærer, eller i dette tilfælde, logeaktiviteter og fritidsformål. Logens møder, som tidligere fandt sted i bygningen, blev anset for at være mere som aktiviteter i en administrationsbygning – et sted for kontorbrug, hvor planlagte aktiviteter afholdes andetsteds. Aarhus Kommune så derfor Dikev Fondens forslag som en markant ændring af brugen, der ville medføre både intensiv trafik og væsentlig ændring af lokal karakter – noget som strider imod både lokalplanen og områdets nuværende ånd. Kontorchef i Teknik og Miljø, Torben Simonsen, var klar i mælet: "Bygningen må kun ombygges til boliger eller anvendes som hidtil. Alt andet er udelukket." På spørgsmålet om fondens egentlige intentioner, og de lokalpolitiske bekymringer vedrørende en potentiel moské, tilføjede han, "De har jo ikke søgt om en moské, men om fritidstilbud, samlingssted med bederum og så videre. Det kan ikke lade sig gøre, det strider imod hvad ejendommen er godkendt til." Det står klart, at sagen kræver en ny lokalplan, hvis der skal åbnes op for andre muligheder end boliger. I mellemtiden har Dikev Fonden fået besked på at indstille enhver ombygning, med undtagelse af almindelig renovering. Og kommunen? De vil holde skarpt øje med Høiriisgårdsvej. Torben Simonsen understreger, "Hvis de bruger ejendommen til noget, de ikke må, så griber vi ind." Sådan er det nu blevet i Brabrand, hvor de lokale kan ånde lettet op – eller i det mindste indtil næste kapitel i denne byudviklingssaga begynder at folde sig ud.
Aarhus Kommune Afviser Moské i Brabrand: En Sag om Lokalplaner og Samfundsudvikling I hjertet af Aarhus, på en stille vej i Brabrand, har en sag om brugen af en større bygning, ejet af den tyrkiske Dikev Fonden, kastet lange skygger over kommunens planlægningskontorer. Fredag blev det annonceret, at kommunen har givet afslag på fondens ansøgning om at transformere ejendommen til et center for fritidsaktiviteter, der også ville inkludere et bederum og undervisningslokaler. Afslaget, som er blevet offentlig efter aktindsigt, understreger, at lokalplanen kræver boligbyggeri, hvis ejendommens anvendelse skal ændres. Dette princip står som en bastion mod uoverensstemmelserne i fondens ansøgning og deres faktiske intentioner, som er blevet tydelige gennem mediernes granskning. Dikev Fonden har vedholdende benægtet planer om en moské, men indikationer og offentliggjorte dokumenter har peget i en anden retning. I denne forbindelse står Aarhus Kommune fast på, at der ikke kan og ikke vil gives dispensation fra lokalplanens retningslinjer. Denne holdning spejler en dybere forståelse af samfundsstrukturer og nødvendigheden af at bevare områdets nuværende karakter. Den ønskede anvendelse af bygningen ville ifølge kommunen føre til en intensiveret brug, som kunne forstyrre den lokale trafik og ændre områdets sociale og fysiske landskab. Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, med Torben Simonsen i spidsen, har arbejdet intensivt med at afklare de reelle hensigter bag fondens facade. Simonsen påpeger, at enhver ændring i ejendommens brug, der strider mod den oprindelige godkendelse, er uacceptabel. Han understreger, at selv hvis fonden havde søgt om en moské, ville svaret også have været afslag. "Det, de søgte om, stemte ikke overens med noget af materialet på sociale medier, hvor der er blevet luftet planer om et religiøst tilholdssted," siger han. Det klare standpunkt fra kommunen er, at den eneste måde ejendommen kan bruges anderledes på, er ved at følge de tidligere rammer for anvendelse, som primært har været til mødeaktivitet. Dette rejser et spørgsmål om essensen af rum og dets anvendelse, hvor fritids- og kulturaktiviteter falder uden for de godkendte rammer. Denne sag bringer frem et dybere perspektiv på, hvordan et samfund vælger at regulere og definere brugen af dets rum, spejlet i de regler og planer, der lægges for fremtiden. Det står klart, at enhver fremtidig ændring vil kræve en ny lokalplan, som skal kunne rumme og respektere både byens historiske værdier og dens fremtidige aspireringer. Torben Simonsen tilføjer et sidste notat om kommunens rolle: "Hvis vi bliver bekendt med, at de bruger ejendommen til noget andet, end de må, så kommer vi til at gøre noget ved det." Dette udsagn reflekterer en vedvarende årvågenhed og en vilje til at bevare orden i byens udvikling. I Brabrand, hvor gaderne nu kan synke tilbage i hverdagens ro, er punktummet sat for denne sag, men det er også en påmindelse om, at byens rum og dets brug er en evig dialog mellem nu og fremtid.
Aarhus Kommune Står Fast: Afviser Moské i Brabrand I skyggen af de debatter, der tordner gennem tiden, har Aarhus Kommune netop markeret sin stilling i en kontrovers om brugen af en bygning på Høiriisgårdsvej i Brabrand. Tyrkiske Dikev Fonden, som ejer bygningen, modtog fredag et afslag på deres ansøgning om ombygning til formål, der rækker ud over det eksisterende. De ønskede at etablere et bederum og diverse fritidsfaciliteter, men det ligger nu uden for rækkevidde. Denne beslutning er rodfæstet i en fastholdelse af lokalplanens bestemmelser, som klart angiver, at bygningen skal anvendes til boliger, hvis dens formål skal ændres. Kommunens afgørelse er et billede på et dybere ønske om at bevare områdets nuværende ånd og arkitektoniske integritet. Dikev Fonden har forsøgt at male et billede af projektet som et uskyldigt fritidscenter, noget der kan sammenlignes med bygningens tidligere anvendelse som en Odd Fellow-loge. Kommunens perspektiv er dog anderledes. "Aktiviteterne, der førhen fandt sted her, var lukkede og afgrænsede, ikke ulig funktionerne i en administrationsbygning," udtaler kommunen. De ser fondens foreslåede anvendelse som værende i en helt anden boldgade, en der ville åbne dørene for en bredere offentlig adgang og aktiviteter, som strækker sig langt ind i daglige og aftenlige timer. Kommunen understreger, at en sådan ændring ville øge trafikken betydeligt og ændre lokalområdets karakter markant. Det er ikke kun en sag om bygningens fysiske brug, men også om hvordan denne brug påvirker fællesskabet omkring den. "En etablering af et bederum ville direkte stritte imod lokalplanens intentioner om ikke at anvende bygningen til religiøse formål," tilføjer kommunen. Torben Simonsen, kontorchef i Teknik og Miljø, har været en central figur i denne sag. Han har klart og utvetydigt forklaret, at fonden, selv hvis den havde søgt om en moské, ville have fået afslag. "Det, de har foreslået, stemmer ikke overens med nogen tidligere godkendt anvendelse af ejendommen," siger han. Han refererer også til inkonsistenser mellem fondens ansøgning og oplysninger, der er dukket op på sociale medier, hvor der er antydet planer om en moské. Dette er et tydeligt eksempel på en moderne tilgang til byplanlægning, hvor historisk kontinuitet og nuværende behov støder sammen i offentlighedens øje. Sagen har udløst betydelige følelser og debatter blandt Brabrands borgere, og kommunen holder fast i sit engagement i at overvåge og regulere byudviklingen i overensstemmelse med både planer og folkets vilje. For nu er døren lukket for Dikev Fondens projekt, men spørgsmålet om bygningens fremtidige brug forbliver åbent, krævende fortsat opmærksomhed og muligvis nye planer, der kan balancere mellem fortidens arv og fremtidens behov. "Vi vil fortsat holde øje med, hvordan ejendommen anvendes, og sikre, at den overholder de gældende regler," afslutter Torben Simonsen, med et blik, der både ser tilbage på det, der var, og frem mod det, der endnu kan komme.