De danske veje er på vej til at få et teknologisk løft og flere advarsler end nogensinde. I 2027 begynder Transportministeriet nemlig udrulningen af 60 nye ATK-standere, bedre kendt som “stærekasser”, der skal holde øje med fartglade bilister og dele bøder ud for millioner. Samtidig rulles også støjstærekasser ud langs udvalgte motorvejsstrækninger.Knap 64,2 millioner kroner står der i Budgetbogen under punktet “Automatisk trafikkontrol”. Heraf går pengene til 30 helt nye stærekasser og en opgradering af de 20, som blev opsat i 2018 på i alt 11 “ulykkesbelastede” veje. Derudover kommer ti spritnye standere langs fem motorveje steder som BrammingVarde, BrammingRibe, EsbjergGrindsted, NexøAakirkeby samt en enkelt på Herning-motorvejen.En evaluering fra Vejdirektoratet har allerede vist, at de første 20 kasser gjorde en forskel. Efter tre års drift havde bilisterne sænket gennemsnitshastigheden med 10 km/t på de kontrollerede strækninger især dem, der før kørte som om, gaderne hørte til i et bilspil. ”Det viser, at teknologien virker bedst på dem, der virkelig glemmer foden fra speederen,” lyder det tørt fra direktoratets seneste rapport.Med beslutningen om flere kasser følger et løfte om strækningskontrol, hvor gennemsnitsfarten måles over flere kilometer. På den måde kan ingen snige sig forbi ét enkelt apparat kun for at trykke speederen i bund straks bagefter. Det var allerede et løfte fra den tidligere transportminister i 2022, og nu ser det ud til at blive ført ud i livet.Udover fartkontrollen investerer Folketinget også 15,7 millioner kroner i støjstærekasser. Disse anordninger registrerer køretøjer, der spiller alt for højt højttalerne eller brøler gennem landskabet med tunede udstødninger. I støjplagede kvarterer ved motorvejene betyder det, at naboerne kan få ro i ørerne eller i det mindste en form for retfærdighed, når lyden af brøleren alligevel registreres og bøden rammer den dovne fører.På Amager, hvor det ofte summer af trafik fra morgen til aften, venter man spændt på konsekvenserne. ”Vi glæder os til, at systemet fanger de værste bullets, der suser forbi med deres gamle tourbiler,” siger en beboer, som ønsker at forblive anonym. Han fortæller, at flere naboer allerede har dannet en facebookgruppe, hvor de lægger videoer ind af biler, der larmer unødigt og nu håber de, at det endelig vil blive hørt.Snart kan bilister ikke nøjes med at skrue ned for musikken i én bydel og skrue op i den næste. Den automatiske støjmåling kommer til at kaste nye bøder i bagruden af tunede vogne, ligesom fartmålingerne længe har kastet tunge regninger af sig. Fra 2018 til og med 2021 blev der uddelt bøder for over syv millioner kroner alene ved Østjyllands eneste stærekasse i Aarhus.Planen er klar, pengene bevilget, og tidsskemaet stramt: Første graverov og betonstøbning kan gå i gang i 2027, hvorefter en gradvis udrulning sikrer kontrol over såvel landeveje som motorveje. For alle dem, der elsker friheden bag rattet, bliver der fremover mere elektronik end asfalt på danske veje. Og for resten af os betyder det måske bare færre hastighedsrekorder og lidt mere stilhed, når turen går forbi larmen.
Flere stærekasser på vej: 30 nye og opgraderinger for 64,2 mio. kroner. I løbet af 2027 påbegynder Transportministeriet udrulningen af 30 nye automatiske trafikkontrolstandere (ATK), samtidig med at de nuværende 20 fotoradarer får en overhaling. Det fremgår af den netop indgåede aftale bag Infrastrukturplanen 2035, hvor forligskredsen har afsat 64,2 millioner kroner til hastighedskontrol langs både landeveje og motorveje.Indsatsen omfatter desuden ti nye standere ved fem udvalgte motorvejsstrækninger og 15,7 millioner kroner til støjregistrerende radarkasser, der skal sætte ind over for unødig trafikstøj i tæt beboede områder. Ministeriet forventer, at opførelsen af de første ATK-bokse kan begynde i 2027, og at udrulningen herefter sker gradvist.Planen rummer blandt andet nye placeringer mellem Bramming og Varde, Bramming og Ribe, Esbjerg og Grindsted, Nexø og Aakirkeby samt en enkelt i Herning. Målet er at gentage den effekt, man så efter den første bølge af stærekasser i 2018, hvor 20 bokse blev sat op på 11 hastighedsbelastede og ulykkesramte strækninger. En evaluering fra Vejdirektoratet viste, at bilisterne i gennemsnit sænkede farten med 10 km/t efter tre års drift især de mest fartglade trafikanter lettede foden.Bøderne har vist sig at være en betydelig indtægtskilde. I perioden 20182021 udskrev Østjyllands eneste eksisterende stærekasse i Aarhus bøder for over syv millioner kroner. Den erfaring danner baggrund for ønsket om både at sætte enkeltstående stærekasser op og arbejde videre med såkaldt strækningskontrol, hvor gennemsnitsfarten måles over flere kilometer.Med flerårige infrastrukturomlægninger og teknologiske investeringer markerer kommende år således et skridt mod mere konsekvent fart- og støjkontrol på det danske vejnet en indsats, der sætter tal og realiteter i spil, når hastighed og sikkerhed vejes op mod hinanden.
Flere stærekasser rykker ind på de danske veje. I løbet af 2027 påbegynder Transportministeriet udbygningen af automatisk trafikkontrol (ATK) med en bevilling på samlet 64,2 millioner kroner. Aftalen bag Infrastrukturplanen 2035 giver midler til 30 helt nye stærekasser og til modernisering af de 20 eksisterende.Ud over landets primære veje vil der blive opsat yderligere ti stærekasser ved fem motorvejsstrækninger. Ifølge ministeriet bliver udrulningen gradvis, men allerede næste år kan de første standere blinke op langs asfalten. Nye placeringer omfatter blandt andet veje mellem Bramming og Varde, Bramming og Ribe, Esbjerg og Grindsted, Nexø og Aakirkeby samt en enkelt enhed ved Herning.Siden 2018 har 20 stærekasser stået på 11 særligt ulykkesbelastede steder. En evaluering fra Vejdirektoratet viste efter tre års drift, at den gennemsnitlige fart faldt med 10 km/t primært blandt dem, der før kørte allermest. Erfaringerne fik i 2022 daværende transportminister til at pege på både flere enkeltmålinger og mere avanceret strækningskontrol, hvor bilisters gennemsnitsfart måles over flere kilometer.Ud over hastighedskameraerne er der afsat 15,7 millioner kroner til såkaldte støjstærekasser ved motorveje. De kan identificere køretøjer, der udsender unødig larm i områder med støjplagede naboskaber.Hidtil har Østjyllands eneste stærekasse i Aarhus fra 2018 til og med 2021 udløst bøder for over syv millioner kroner. Statistisk peger det på, at systemet både fanger de groveste hastighedsovertrædelser og skaber mere forsigtige bilister på de danske veje.