Kolindsund kan blive Jyllands største sø igen 145 år efter tørlægningen ruller millioner ind til stor forundersøgelse. Efter næsten anderhalve menneskealder under plovens tempo kan Kolindsund en dag stå blank som en spejlblank fjernsynsskærm igen. Naturstyrelsen har netop varslet en bred undersøgelse af, om Danmarks største engangssø vest for Grenaa kan genskabes et projekt, der i sin spæde opstart fordrer 17 millioner kroner og dækker knap 3.600 hektar.Fra marker til vandspejl Kolindsund blev i 1880 tørlagt og forvandlet til rige landbrugsarealer. I dag vrimler området med kornmarker og gårde en mosaik af grønt, gulbrunt og halm. Men mon ikke de rejsende med droneøjne alligevel mindes synet af en sø, der foldede sig ud over landskabet, fyldt af siv, fuglesang og dug på overfladen? Nu roses projektidéen af både naturforkæmpere og fonde. Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond stillede tilsammen midler til rådighed, så Naturstyrelsen kan gå i gang med biologiske, tekniske og ejendomsmæssige analyser. Samtidig skal lokale lodsejere og beboere bydes indenfor til dialog både for at høre deres bekymringer og invitere til drømme om vandet.Solidt grundlag for politisk beslutning ”Det her er ikke en beslutning om at genoprette søen,” understreger konstitueret skovrider Uffe Strandby fra Naturstyrelsen Kronjylland. ”Det er en forundersøgelse, der skal give os et fagligt fundament. Ja, vi ser store natur- og miljømæssige potentialer men vi ved også, at en sådan omvæltning kan berøre mange menneskers hverdag og levebrød.” Når rapporten engang ligger klar, skal kommunalpolitikere i Norddjurs og Syddjurs beslutte, om de vil kaste flere ressourcer efter et genopretningsprojekt. Allerede i 2024 dannede de to kommuner fælles front om at kortlægge konsekvenserne og flere lokale ildsjæle har i årevis lyttet til sirenesangen fra den svundne sø.Politikerne på prøve Purret til en holdning om Kolindsund har kandidaterne til kommunalvalget i Syddjurs og Norddjurs svaret meget forskelligt. Hos en større lokal tv-station svarede næsten halvdelen ja til, at genåbning af søen er en god idé. Resten fordeler sig mellem tøvende neutralitet og et mindre antal, der erklærer sig imod. Hvor går grænsen mellem drøm og pragmatik? Mellem eventyrlyst og plovfure? De næste måneder vil informationsmøder rundt omkring i området sætte vand i munden på både tilhængere og skeptikere. I sidste ende hviler beslutningen på de politiske skuldre baseret på tekniske rapporter, biologiske data og menneskers erfaringer i en region, hvor både landbrug og natur har haft førsteret i kunsten at sætte sit præg.Fremtidens sø en fælles vision? Om Kolindsund bliver til en blank overflade igen, afhænger af, om millionerne munder ud i politisk flertal og folkelig opbakning. Indtil videre har projektet sat gang i dialogen om, hvad naturgenopretning koster, og hvad den kan give retur: Friskere vand, øget biodiversitet og måske et nyt kapitel i Danmarks naturskønne historier. Landmænd, borgere og beslutningstagere må i fællesskab afgøre, om drømmen om en stor, jysk sø er værd at kaste ploven og millioner efter.
145 år efter ændringen: Kolindsund kan blive Jyllands største sø igen Naturstyrelsen har netop sat en forundersøgelse i gang med henblik på at vurdere mulighederne for at genskabe Kolindsund, en tidligere sø vest for Grenaa, som blev tørlagt og omdannet til landbrugsarealer i 1880. Projektet har til formål både at genoprette betydelige naturarealer og at reducere kvælstofudledningen til kystvande. Forundersøgelsen omfatter biologiske, tekniske og ejendomsmæssige analyser og gennemføres i tæt dialog med lokale lodsejere og beboere. Området dækker omtrent 3.600 hektar, svarende til den tidligere søbund og tilstødende arealer. Analyserne skal danne grundlag for en politisk beslutning om, hvorvidt der skal arbejdes videre mod en egentlig genetablering. “Sigtet er at få klarlagt både de naturmæssige gevinster og de samfundsmæssige konsekvenser. Vi er bevidste om, at en genetablering vil få vidtrækkende betydning for mange, og derfor er et solidt beslutningsgrundlag afgørende,” siger konstitueret skovrider Uffe Strandby fra Naturstyrelsen Kronjylland. Projektet er forankret i et samarbejde mellem de to Djurslandskommuner Syd- og Norddjurs, som i 2024 indledte dialog om konsekvenserne af en mulig søgendannelse. Lokale ildsjæle har i årevis arbejdet for idéen, og initiativet har nu fået økonomisk opbakning fra Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond. Forundersøgelsen er budgetteret til 17 millioner kroner. I forlængelse af analysens igangsættelse planlægger Naturstyrelsen en række informationsmøder i foråret og vil løbende opdatere status på styrelsens hjemmeside. Politisk står projektet over for en blandet modtagelse. I kandidattests foretaget af TV2 og TV2 Østjylland forud for kommunalvalget i Syd- og Norddjurs svarer næsten halvdelen af kandidaterne, at de mener, idéen om at genskabe Jyllands største sø er god. En mindre andel forholder sig neutral, mens resten tager afstand fra projektet. Nu venter en række rapporter og analyser, som i løbet af året skal klarlægge omfanget af både gevinster og følger, før endelig stillingtagen kan finde sted.
145 år efter tørlægningen: Millionprojekt kan genskabe Jyllands største sø. Vest for Grenaa ligger det flade, åbne landskab, hvor Kolindsund engang bredte sig som en stille, spejlblank sø. I 1880 blev vandet ledt bort, markerne gravet fri, og søbunden omdannet til agerjord. Nu, mere end et og et halvt århundrede senere, har Naturstyrelsen sat en forundersøgelse i gang med øje for at lade søen flyde tilbage eller i det mindste at lade naturen få nyt liv.I en pressemeddelelse oplyser Naturstyrelsen, at projektets formål er tredelt: at afklare mulighederne for at genskabe søen, at understøtte naturværdierne og at mindske udledningen af kvælstof til kysterne. Forundersøgelsen skal favne biologiske, tekniske og ejendomsmæssige analyser og involvere de lokale lodsejere og lokalsamfundet i Djursland.Området, der undersøges, dækker cirka 3.600 hektar et areal svarende til den oprindelige sø og de tilgrænsende enge og marker. De to kommuner i Nord- og Syddjurs har i 2024 indgået et fælles EU-samarbejde for at klarlægge konsekvenserne, mens lokale ildsjæle gennem flere år har arbejdet for, at Kolindsund kan genopstå.“Undersøgelsen er ikke en beslutning om at genskabe søen, men et grundlag for at vurdere mulighederne,” siger konstitueret skovrider Uffe Strandby fra Naturstyrelsen Kronjylland. Han peger på store natur- og miljømæssige potentialer, men understreger samtidig, at projektet kan få vidtrækkende betydning for alle, der bor og driver landbrug i området. “Det er et omfattende projekt, der potentielt kan påvirke mange mennesker. Derfor er det centralt med et solidt beslutningsgrundlag, før politikerne siger ja eller nej.”Økonomisk bæres forundersøgelsen af Nordea-fonden, Novo Nordisk Fonden og Den Danske Naturfond med en samlet investering på 17 millioner kroner. Midlerne dækker feltarbejde, kortlægning, rådgivning og dialogmøder, som Naturstyrelsen vil afholde løbende. Samtidig lægges der information ud på styrelsens hjemmeside, så alle interesserede kan følge med i processen.Projektets omfang gør Kolindsund til en potentiel kandidat til titlen som Jyllands største sø, hvis planerne føres ud i livet. Men ambitiøse naturplaner møder ikke kun opbakning: Ved årets kommunalvalg testede TV2 Østjylland kandidaterne i Nord- og Syddjurs kommuner om deres holdning til genskabelsen. Resultatet viste, at næsten halvdelen af politikerne var positive, mens resten enten var neutrale eller imod.De kommende måneder vil vise, om drømmen om vand og vild natur kan få fast grund under fødderne eller om historien om Kolindsund må vejre ud som gamle skibsspor i den tørreste muld.