Havde sat lejligheden til salg - nu venter de på, at den kollapser: »Jeg er fandeme knust« Gurli Nielsen og Poul Erik Christensen havde drømt om en ny start i hovedstaden, hvor de ville være tættere på deres syge søn. Men deres lejlighed på øverste etage i det historiske Søndre Palæ i Aarhus, en ærverdig bygning fra 1888, var uforudset blevet centrum i en nær-tragisk byggeskandale. Den morgen i april ringede telefonen. På displayet stod et ukendt nummer. "Er du, din mand eller nogen andre oppe i jeres lejlighed i Ryesgade?" spurgte en bekymret politimand. "Det var vi jo heldigvis ikke," fortæller Gurli, der med et suk af lettelse snart skulle erfare, at deres elskede hjem var delvist kollapset. Et betondæk havde givet efter og skabt kaos fra stuen til første sal, og redningsmandskab arbejdede febrilsk for at forhindre yderligere katastrofer. For Gurli var det hele en absurd teaterforestilling. Midt i deres planer om at sælge lejligheden for syv millioner kroner, stod de nu overfor ruinerne af deres fremtid. "Alt, vi har af værdi, står i Aarhus. Jeg har mistet alt," siger hun og ryster på hovedet. Ingen har siden haft adgang til lejligheden. De tunge, gamle gulve i de underliggende etager var styrtet sammen, og deres egen lejlighed hang i en skør tråd. "Stuens, førstesalens og andensalens gulv er faldet ned. Vores gulv, tredje sal, det næste. Det er sunket ti centimeter, så jeg tror ikke, at tæpperne passer mere," ler hun med en bittersød mine. "Og den store, tunge skorsten i vores stue, den trækker hele gulvet nedad. Når det falder, ryger taget med," tilføjer hun med en ro, der virker næsten uforklarlig i situationens alvor. Gurli og Poul Erik havde snakket med entreprenøren og bygherren, som forsigtigt havde forberedt dem på det værste. "Først sagde de, at vi måske kunne redde noget. Nu siger de, at vi ikke får noget ud. Det er et spørgsmål om tid, før de ringer og siger, at lejligheden er styrtet ned," siger hun med en stemme, der bærer hele spektret af følelser fra vantro til resignation. Hovedentreprenøren JDN Byg har bekræftet, at flere af betondækkene er kollapset. Uheldigvis forstår ingen helt, hvad der gik galt. "Det er en gammel dame, bygningen, man skal håndtere hende varsomt. Jeg har intet at udsætte på ejerne, de er dybt berørte og har brugt millioner af egen lomme på at stabilisere hende," reflekterer Gurli, der trods alt ikke vil kaste skyld på nogen. Mens deres fremtid er usikker, har parret dog fået bekræftet, at deres indboforsikring dækker inventaret. Hvordan det står til med den usolgte lejlighed og dens værdi, er dog stadig uafklaret. "Vi ved ikke, hvad der skal dækkes, men vi kan jo ikke sælge en lejlighed, der mangler loft og gulv," siger Gurli og tilføjer eftertænksomt, at det ikke ville være rimeligt, at de skulle lide tabet, når det er andres fejl. Midt i kaos finder Gurli Nielsen dog stadig plads til at reflektere over de små glimt af håb: "Ingen kom fysisk til skade. Der var arbejdere, der satte deres eget liv på spil for at redde de mennesker i lægeklinikken på det gulv, der styrtede sammen. Det er ret enestående." Selvom fremtiden er oppe i luften, holder tanken om fællesskab og menneskelig indsats Gurli oppe. Hun håber på, at ansvarligheden vil sejre, så de ikke skal igennem et langt tovtrækkeri med advokater. For som hun siger, "vi har i hvert fald ikke gjort noget forkert."
Tragedie i bygningens skygge: Et hjem på randen af undergang På et øjeblik forvandlede en almindelig morgen sig til et mareridt for Gurli Nielsen og Poul Erik Christensen. Ægteparrets lejlighed i det ærværdige Søndre Palæ i Aarhus står nu på randen af total kollaps. Et livs opsparing og minder er i fare, og midt i det hele står spørgsmålet: Hvem bærer skylden? Gurli og Poul Erik havde forladt deres hjem for at støtte deres syge søn i København, da nyheden om deres lejligheds skæbne nåede dem. En politimand havde ringet for at sikre sig, at ingen var i den farefulde bygning, da et af de bærende dæk pludselig gav efter. "Jeg er fandeme knust," siger Gurli, en uge efter at have modtaget den skæbnesvangre besked. Ægteparrets hjem, deres fortid og fremtidige planer ligger begravet i ruinerne af det sammenstyrtede dæk. Lejligheden var ikke blot en bolig, men en beholder for værdier og affektioner, nøje samlet gennem et helt liv. Den ikoniske bygning fra 1888, som engang stod som et symbol på stabilitet og historie, er nu en kampplads, hvor fortidens ære kolliderer med nutidens katastrofe. Entreprenører og bygherrer forsøger at afbøde skaderne, men for Gurli og Poul Erik står det klart, at de ikke kan forvente at redde noget fra deres tidligere hjem. "Første gang lød det, at jeg nok ikke skal regne med at få noget ud. Nu siger de, at jeg ikke får noget ud," forklarer Gurli med resignation i stemmen. Samtidig er der spørgsmål, der trænger sig på om ansvar og skyld. Bygningens nuværende tilstand er en test af moral og etik i den moderne byggebranche. Hvem er ansvarlig for en bygnings sjæl, når fundamentet svigter? Er det de håndværkere, der arbejdede på ejendommen, bygherrerne, der overså potentielle risici, eller en mere systemisk fejl ved vedligeholdelsen af gamle bygninger? Gurli og Poul Erik står nu midt i en økonomisk og eksistentiel krise. Den offentlige vurdering af deres hjem var på 8,5 millioner kroner, men ingen kan købe en lejlighed, der truer med at kollapse. "Men vi kan jo ikke sælge en lejlighed, der mangler loft og gulv," siger Gurli tørt. Til trods for alt dette, finder Gurli styrke i solidariteten og det mod, som nogle mennesker har vist. Hun reflekterer over de arbejdere, der satte deres eget liv på spil for at redde andre: "Det, der holder mig oppe, er at tænke på, at ingen kom fysisk til skade. Der er jo arbejdere, som tilsidesatte deres egen sikkerhed for at hjælpe de 13 mennesker, der var i lægeklinikken, som stod på det gulv, der styrtede sammen." Gurli håber, at de ansvarlige vil påtage sig deres del af ansvaret, uden behov for lange retslige slagsmål. "Vi har jo i hvert fald ikke gjort noget forkert," afslutter hun, med en blanding af håb og fortvivlelse.
Når fundamentet vakler: Et ægtepars kamp mod en kollapsende fremtid Gurli Nielsen og Poul Erik Christensen vågnede op til en ganske almindelig morgen, der hurtigt skulle vise sig at blive alt andet end ordinær. Mens de opholdt sig på Christianshavn for at støtte deres syge søn, ringede en politimand med nyheder, der ville ændre deres liv: Deres lejlighed i Søndre Palæ, en stolt bygning fra 1888 på Ryesgade i Aarhus, stod på randen af sammenbrud. Lejligheden, som parret havde sat til salg for at kunne starte et nyt kapitel tættere på deres søn i hovedstaden, var nu delvis ødelagt. "Det var lidt underligt, for jeg var selvfølgelig meget rystet, men hvis man har et barn, der er sygt, er alt andet ligegyldigt," reflekterer Gurli, hvis bekymringer blev kastet ind i en ny og brutal virkelighed. De havde drømt om at forlade Aarhus med en solid økonomisk buffer, men i stedet stod de med udsigten til at miste næsten alt. "Alt, vi har af værdi, står i Aarhus. Jeg har mistet alt," siger Gurli med en stemme, der vibrerer af sorg og frustration. Det hjem, de havde elsket og levet i, var blevet til en farezone, hvor ingen må betræde. Deres situation blev yderligere kompliceret af, at bygningens struktur var mere beskadiget, end først antaget. "Stuens, førstesalens og andensalens gulv er faldet ned. Vores gulv er ikke faldet ned endnu, men det kommer det til," forklarer Gurli med et ironisk smil om det absurde i deres situation. En tung skorsten truer med at trække resten af lejligheden med sig i faldet. Beskederne fra entreprenøren og bygherren var dystre og uden håb om redning. "Første gang lød det, at vi måske kunne redde noget. Nu siger de, at jeg ikke får noget ud. Det er et spørgsmål om tid, før de ringer og siger, at lejligheden er styrtet ned," siger hun resigneret. Problemerne rækker ud over det personlige tab. Hovedentreprenøren JDN Byg har bekræftet, at flere betondæk er kollapset, men årsagen er stadig ukendt. "Det er en gammel bygning, der skal håndteres varsomt," påpeger Gurli og understreger, at ejerne har gjort, hvad de kunne, herunder at spendere millioner fra egen lomme på at forsøge at stabilisere bygningen. Den finansielle udfordring er også uafklaret. "Den offentlige vurdering er på 8,5 millioner kroner, men hvad dækker det, når lejligheden mangler loft og gulv?" spørger hun retorisk. Forventningerne til et tab er der, men Gurli håber, at de ansvarlige vil stå ved deres del af ansvaret. Til trods for det altopslugende kaos, finder Gurli styrke i det fællesskab og de handlinger, der opstår i krisetider. Hun værdsætter især de arbejdere, der risikerede deres liv for at redde andre under kollapset. "Det, der holder mig oppe, er at tænke på, at ingen kom fysisk til skade," siger hun og tilføjer, "jeg håber, at der bliver taget godt hånd om de håndværkere, der satte eget liv på spil." I skyggen af en nær katastrofe tegner der sig en fortælling om menneskelig modstandsdygtighed og en tro på retfærdighed. Mens fremtiden er usikker, klinger Gurli og Poul Eriks historie som en påmindelse om, at selv i de mørkeste stunder, kan håb finde en vej.