Maskingevær på lager: Tidligere restauratør udvist efter våbenfund i Randers-garage.Det skete, som det ellers kun sker på film og i svedige romaner om livet på kanten: Da politiet i sommeren 2023 trådte ind i garagen tilhørende en, snart eksil-dømt, restauratør i Randers, lå der ikke gamle cykeldele, børnehavestole eller dunke med uklar benzin. Her lå der derimod, nærmest paradeklart, et maskingevær, en maskinpistol, flere pistoler og en lyddæmper. Man kan næsten høre et blidt klir af metal, når døren åbnes til så tung en hemmelighed.I går faldt så endelig dommen i Vestre Landsret, hvor begivenheden fik den slags sørgmodigt punktum, der siger: Så er det afgjort, så er det forbi. Den 38-årige Ali El Souki blev idømt tre år og ni måneders fængsel, men det var ikke nok med det. Retten stadfæstede udvisningen af ham fra Danmark dog med den tilføjelse, at indrejseforbuddet blev lempet fra 12 til seks år. Seks år, før han potentielt igen kan sætte fødderne på dansk jord.Omstændighederne kunne ellers forvirre selv en garvet kriminalbetjent. For hvordan ender en tidligere restauratør førhen beskæftiget med vin, mad og regnestykker på en trykket bon i det selskab, der har så armeret et udvalg liggende ved siden af reservehjulet? Selvsamme mand, nu med titlen statsløs palæstinenser, blev udleveret fra Tyskland, hvor man øjensynligt heller ikke var begejstret for overdækket våbenopbevaring.I retten forklarede han, at han ikke havde noget valg, men blev presset til at tage imod arsenalet af »nogle personer fra Aarhus«, hvis navne og ansigter undgik offentlighedens nysgerrighed. Man må forestille sig disse personer et sted i byens udkant, slæbende på våben og overbevisning, og restauratøren, som med hænderne rystende om kaffekoppen siger ja, fordi nej ikke føltes som en mulighed.Sagen har om ikke andet sat Randers på landkortet for andet end pølser, brok og briller med styrke. Statsadvokaten i Viborg meddelte lettet, at dommen nu var endelig, og at indrejseforbuddet altså blev halveret. Seks år i eksil og derpå måske en ny chance for at lade garagens indhold bestå af lidt mere uskadelige effekter.Indtil da: En dom, en udvisning, og en nabo-garage, der nok føles lidt mere ufarlig at trille forbi på vej til bageren.
Maskingevær og Pistoler i Garagen: En Udvisning Fastholdes, Men Indrejseforbud Lempes.Der er ikke meget, som kan overraske længere, og dog: I en garage i vor egen provins, bag et hus med solide mure og rene tagrender, fandt politiet det, som ikke skal findes — ikke på disse breddegrader, ikke i sådant skjul. En maskinpistol og et maskingevær blandt pistoler og dæmpere; våben, der udgør en latent fare, ikke blot for det umiddelbare, men for selve forestillingen om fælles tryghed.Retten i Randers fastslog i maj måned sin vurdering: Fængselsstraf og udvisning var uundgåelige konsekvenser for den tidligere restauratør, en 38-årig mand, der formelt ikke tilhørte noget land, men som dog havde navnet Ali El Souki. Anken videre til Vestre Landsret ændrede ikke ved domsafsigelsen: Skyld og straf blev gentaget, omend retten fandt at den menneskelige horisonts muligheder, hvad angår længden af et indrejseforbud, kunne forvaltes med en vis mildhed. Fra tolv år sænket til seks, som om tallet alene kunne rumme årtiers håb om forandring, om muligheden for et andet virke og ansvar.Handlingen, som retssystemet tog stilling til, synes umiddelbart så simpel: Opbevaring af våben, skjult og tilmed potentielt brugbart til det værste. Men bag den juridiske kalkulation gemmer der sig spørgsmål, som ikke lader sig afvise: Hvordan bliver et menneskes liv til en baggrund for sådan en opfyldning af en garage? Der berettes, at han hævdede at have handlet under tvang fra kræfter, vi ikke kender navnet på, men dog må anerkende som virkelige for ham. Imidlertid: Loven var kold. Årsager kan måske mane til forståelse, men ikke til frifindelse, hvor faren for andre vokser ud af den enkelte.Når retten vejer skyld og straf, er det ikke alene for at justere regnskabet mellem enkeltperson og stat, men for gennem eksemplets magt at minde os andre om det ansvar, vi bærer for hinanden, for rummet vi lever i, for fremtiden, hvis form endnu kun anes. Dommen og dens lempelse bærer et diskret spor af dette: Ikke alles handlinger forstås, men alle skal rummes i dommens afvejning mellem nødvendighed og håb.Sådan flyder strømmen videre i livets og samfundets store kredsløb de farlige fund fjernet, ansvar placeret, et menneske igen på vej gennem retssystemets korridorer og, til sidst, ud af landet, bort fra den garage, hvor våbnene ventede på noget, vi må håbe aldrig kommer.
Maskingevær blandt minderne: Udvisning og fængsel til tidligere restauratør.Der findes stunder, hvor fortiden parkeres anonymt i en garageport, sammen med forstadens vinterdæk, gamle inventar og, skulle det vise sig, et maskingevær.Tirsdag faldt den endelige dom i en sag, som ikke bare handler om ulovlige våben, men som også kaster lys over de skygger, et liv på kanten kan tegne hen over en by som Randers. I centrum står en 38-årig tidligere restauratør, som nu må vinke farvel til både Danmark og friheden for en rum tid.En maskinpistol, et maskingevær, flere pistoler og en lyddæmper politiets liste fra et opsigtsvækkende fund i sommeren 2023 lyder som rekvisitter fra en amerikansk gangsterfilm, men virkeligheden overgår ofte fiktionen. Våbnene gemte sig i mandens garage, dér hvor de færreste ville lede efter andet end spindelvæv og glemte værktøjer.Retten i Randers idømte i maj manden tre år og ni måneders fængsel, fulgt af udvisning. Det var et kapitel, han nægtede at acceptere, og derfor gik turen videre til Vestre Landsret. Tirsdag blev dommen stadfæstet. Men landsretten valgte at lempe et vigtigt punkt i mandens skæbne: indrejseforbuddet mod Danmark blev halveret fra 12 til 6 år, oplyser Statsadvokaten.Den 38-årige, der ifølge medier er statsløs palæstinenser, blev ikke anholdt i hjemlandet eller i byen, hvor han engang serverede dagens menu. Nej, han blev udleveret fra Tyskland også dét føjer sig til fortællingen om en bevægelse på tværs af grænser, normer og lovparagraffer.Undervejs gennem flere retsmøder har han hævdet, at han blev presset til at tage imod våbnene. Unavngivne mænd fra Aarhus står som skyggefigurer i hans forklaring, antydet, men aldrig navngivet. Motiver og relationer forbliver lyssky, mens det danske retssystem insisterer på klarhed og ansvar.Sagen om den tidligere restauratør er endt, hvor retfærdigheden begynder: Bag nedrullede tremmer og med adgangsforbud til landet i de næste seks år. Tilbage står spørgsmålet, om et liv kan omgøres, når først garageporten er åbnet, og hvad der venter ham, når døren til Danmark for en tid lukker sig igen.Det er ikke kun en dom, men en påmindelse om alt det, vi tror, vi kan lukke ude, og om det, der nogle gange trænger ind alligevel om det så er maskingevær eller minder.