Endnu en fredag med tog, der ikke ville Et rullende drama mellem Langå og Viborg Fredagsstemningen ligger tungt over landskabet og for passagererne mellem Langå og Viborg bliver det en fredag med mere venten end vanligt. For tredje gang på kort tid byder dagen på en perlerække af aflyste tog, og kun duerne på perronen prikker til roen, mens folk vipper utålmodigt fra fod til fod.Mellem Langå Station og Viborg Station har GoCollective endnu engang måttet vinke farvel til et lille togoptog eller rettere: den har slet ikke bevæget sig ud fra remisen. Også morgenstundens tog fra Aarhus H til Langå afgik aldrig. “Det skyldes materielforhold,” lyder beskeden fra GoCollective. Maskineriet siger fra, når folk mest behøver det.Det kan føles, som om togvogne og skinner er i modvind sammen med passagerernes planer eller at lokomotiverne har fået en uforudset lyst til fridag netop, når det gør mest ondt. Vognene, der ellers plejede at gnistre af energi, holder sig nu i ro som dyner efter en alt for lang vinter.Rejsende inviteres til at holde øje med GoCollectives hjemmeside, hvor det aktuelle puslespil af køreplaner og aflysninger opdateres på næsten poetisk vis: togafgange, der kommer og går som replikker i et dansk familiedrama.Beklagelserne fra GoCollective er formuleret i høflige vendinger “Vi beklager de gener, dette kan medføre” men de, der venter, mærker det nok anderledes: kaffekopper bliver kolde, telefoner tømmes for strøm over endnu en opdatering, og en femårig kigger længselsfuldt ud mellem perronens metalsprækker.Måske tager maskineriet fejl. Måske, kan man tænke, er det egentlig passagererne, hvem togene prøver at give en fri dag?Med håb om, at skinnerne snart igen vil klinge af ankomst og afgang, sender vi denne fredag et høfligt vink hvor end, på toget du var på vej.
Aflyste tog en fredag i ventetidens tegn Fredagens morgenlandskab over det østjyske åbner sig med en sitren, som om alting selv står og venter på noget. Men for de rejsende mellem Langå og Viborg, og for de, der havde planlagt at tage toget fra Aarhus H i de tidlige morgentimer, har ventetiden fået et nyt indhold: aflysningen. Farvel til den planlagte fremdrift, goddag til uvisheden, bragt af den nøgterne udmelding fra trafikselskabet GoCollective: Materielforhold, lyder begrundelsen, og så følger den rutinerede beklagelse over de gener, der følger med.Er det ikke i sådanne situationer, at selve hverdagen afslører sin skjulte struktur af forventning og tilpasning? At vi, med vores skemaer og planer, pludselig er tvunget til erkendelsen af afhængigheden; et tog er jo meget mere end metal og skinne, det er også en rytme, en synkronisering af menneskelig færden og når denne rytme brydes, kastes vi ud i en pause, hvortil vi ikke kender melodien.Meddelelsen er saglig, utvetydig, næsten blottet for følelse en neutral notits uden retoriske lysglimt. Det er den slags sætninger, der ofte glider forbi uden videre opmærksomhed, men mellem linjerne åbner der sig en mulighed for eftertanke: Hvad gør vi, når maskineriet svigter? Hvilken frihed og hvilke begrænsninger ligger der i netop disse små afbrydelser, hvor objektiviteten træder frem og forlanger tålmodighed? Hvem bliver vi i ventetidens erfaring?GoCollective beder om forståelse, og peger venligt på, at man kan følge udviklingen på deres hjemmeside. Information er stadig tilgængelig, men bevægelsen er sat på pause. I det vakuum der opstår, mærker vi måske livet fremtræde som det, det ofte er: en bestandig forhandling mellem det ønskede og det mulige, mellem kontrol og afmagt.Måske ligger der i disse aflysninger deres både banale og grundlæggende karakter en påmindelse om, at også den mest hverdagsagtige rejse er underlagt tilfældighedens tryk. Og at vi, som passagerer gennem livet, sjældent kan gøre andet end at tage plads i pausen og vente på næste melding.
Fredagens rejse: Toget kom ikke Står du småtrættende og drypper uden for Langå Station, er du ikke alene. Luften vibrerer let ikke af toghjul mod skinner, men af tavs venten og småt anførte suk. Fredag, ja fredag igen, og toget, som skulle have brudt morgenens søvnige ensformighed, er et spøgelsesridt. Mellem Langå og Viborg har flere tog valgt at udeblive planer var der ellers nok af.Tidligt i morgens grånede time forsvandt endnu en forbindelse, denne gang mellem Aarhus H og Langå. Det er materielforhold, lyder informationen med en tørhed, der føles mere kafkask end teknisk. Maskiner holder fri, måske i sympati med menneskene, måske af egne uforklarlige årsager. GoCollective beklager de gener. Ordene falder, men aflysningerne består.Så står vi der, i landskabet mellem håb og praksis, med rejsedrømme forbiudt af metaltræthed eller mangel på togsæt. Fredagens puls bliver ujævn, byer dukker ud og ind af tilgængelighedens tåge. Måske stampes rytmen op i asfalten af ventende sko, måske skrives digte på bagsiden af billetter, nu uden værdi.Vil du finde mening, ruter, eller bare et tog, er der kun én retning: Skærmens evige blå skær på selskabets hjemmeside, der opdaterer nutiden, mens fortiden toner ud med lydløs beklagelse.Rejsen er denne gang også venten, og venten er fortællingen om et land, hvor selv skinnerne indimellem holder pause.