Aarhus Festuge vender på hovedet: Et 60-årigt jubilæum med gamle kendinge og nye overraskelser Dér, hvor byen bølger, under vimpler, vasketøj og latter og hvor glæden har det med at brede sig som ringe i vandet, gør Aarhus sig i år klar til et rigtigt jubilæums-krumspring. Festugen fylder nemlig 60 og fejrer sig selv med et muntert gensyn med fortidens bedste indslag. Men selvfølgelig med finurlige nutidsfinishes, så selv bedstefars erindringer får glimt i øjet.Det starter ikke med et brag næh, det slutter med ét! Jubilæumsfestugen vender traditionerne på hovedet og gemmer det helt store fyrværkeri til sidst: En overdådig koncert, hvor hele rækken af byens musikalske sønner og døtre stiller op. Forestil dig bare seks årtiers hitperler, hvor stemmer fra Birthe Kjær og Thomas Helmig til Tina Dickow og unge Isabella Dayyani sender genkendelsens rystelser gennem folkemængden. Her bliver der både plads til fællessang og gåsehud, og måske får man en enkelt tåre på kinden af nostalgi eller fri glæde.Men inden vi når klimaks, byder byen op til et gevaldigt gensyn med glemte favoritter. Gaderne fyldes af sæbebobler, gadeteater og graffiti for børn, mens fjernstyrede minibiler kaprer opmærksomheden på bilfrie strækninger, og latteren fra gadekrydset mellem Klostergade og Grønnegade nærmest breder sig af sig selv. Væk er biler og støj for en dag, mens man kan lufte både ben og børn.Projektleder Malte Sanggaard og hans hold har haft snudeskaftet i nostalgiens skatkiste og vendt hver en sten for at få øje på de indslag, aarhusianerne stadig drømmer sødt om. Univers på Bispetorv og sæbekasseløb forsvinder måske i tågerne endnu et år, men vasketøjet i Latinerkvarteret genopstår som en poetisk hyldest til de milde, sydlandske drømme, der satte farver på gadebildet og beviste, at vask også kan være fest, hvis det gøres i godt selskab.Der bliver langbordsmiddage i gaderne, hvor duften af sæsonens grønt blander sig med musik og den slags samtaler, som kun opstår, når man sidder med én man endnu ikke kender og skåler på en ukendt fremtid. I et hjørne bliver folkedansen vakt til live, mens retter inspireret af gamle Karolines Køkken-klassikere serveres med et moderne, grønt twist og måske et par jyske bemærkninger på sidelinjen.Byens hovedpulsåre, Strøget, får også sin fest tilbage. Her marcherede optogene engang, og århusianerne kan se frem til store, blinkende parader, dragshows og en fotoudstilling, der gør byens kulturhistorie levende for både unge og gamle. 200 børn fra den lokale friskole og pædagogstuderende følger trop i et optog, der ikke lader sig overse. Alt sammen krydret med lyden af opera, der pludselig bryder ud gennem et åbent vindue for man skal jo huske at kigge op!For de, der vil synge med, bliver der gospel på Klostertorvet et ungdommeligt kor har kunnet fylde Domen på havnen til bristepunktet, men nu står de klar til at synge solen op over torvet, mens stemmerne smitter af på både børn og bedstemødre.Og som sidste krølle på festugehalen dukker gamle bagegårde og fortællinger op igen. Mellem byens mure genopføres det elskede børneteater om De Tre Små Grise nu ti år senere, men lige så sprællevende, sjovt og rammende, som første gang. Mens de voksne kan spejde efter gamle minder, griner ungerne af den fandenivoldske dukketeater-magi.Til sidst og nærmest som kronen på værket ruller en ny version af Mejlgade for Mangfoldighed ud på asfalten. Gadefesten, der engang satte byens hjerte i særligt vildt slå, vender tilbage i Studsgade med samme kærlig-krøllede kaos og insisteren på, at forskelle er til for at fejres. Herfra og ned mod Nørreport spinder festen videre i gamle frontløberes ånd og lægger byens jubilæum på læben med konfetti, kærtegn og kollektive hop.Hvis nogen tror, at de har set alt, hvad Aarhus Festuge kan byde på, må de godt tro om igen. For i år går jubilæet baglæns og fremad, vendt på hovedet, med fest for enhver snude og måske tør man håbe på, at årets vasketøj aldrig igen pakkes helt væk.
Aarhus Festuge vender tiden på hovedet: 60 års minder genopstår i nutidens lys Tidehvervet roterer ikke altid skridtløst mod fremtiden, og i år vrides klokkeværket i Aarhus en halv omgang. Festugen, denne levende mosaik af folkelig begejstring og kunstnerisk væv, stiller sig på hovedet. Årets jubilæum fejres, ikke med et dramatisk udbrud i begyndelsen, men med en finale, hvor begyndelsen selv bliver festen: koncertrækken “Aarhus Forbindelser Lyden af Festugen gennem 60 år”. Byen inviteres til tilbagekobling; et tilbageblik forbundet til nuet med fortidens glimt modsvares af samtidens puls. Når katedralernes klokker ringer mod september, vil Aarhus’ gader og pladser være fyldt af gensyn. Minder, der flakker som spinkle skygger mellem brostenene, geninviteres i kroppen af byen i ny, vibrerende form. Vasketøjet, engang et festligt og anarkistisk billeddigt over Latinerkvarteret, genopfører sin sagte revolt; spektakulære optog forlader fortidens billeder og bryder tumlende ud på Strøget; langbordene dækkes, og gadefesten blæser gennem midtbyen som en vital påmindelse om, hvad mangfoldighed betyder, når den føles i kærtegn og latter. Lørdag den 6. september er byen selve festens organisme. Over 40 aktiviteter organiserer dagen under parolen “Hele Aarhus Fejrer” gader stænges, så børn og voksnes indre fartdjævle kan prøve kræfter med bilrace; sæbebobler stiger op som drømmens prismer, gadeteater og graffiti lader børns umiddelbare sanselighed blomstre frit. Bag programmet ligger ikke blot planlægning, men en forskende omsorg for byens ånd: Hvilke øjeblikke stod stærkest fast i borgernes erindring gennem seks årtier? Svarene lagde grunden til årets program, hvor fornyelse og hjemkomst væves sammen. Ikke alt vender tilbage i sin gamle skikkelse Universet på Bispetorvet forbliver et minde, men koncerterne og det sprudlende liv videreføres af nødvendighed. Midtbyens langborde danner korsveje mellem generationer og sansesfærer. I samarbejde med Syv Munde og Kulturbodega Bellis serveres grønne retter, mens dansen folder sig ud, så gammelkendte smage rejser med ind i forvandlingen akkurat som retterne fra Karolines Køkken nyfortolkes, ledsaget af folkedansens glæde. I byens baggårde og skjulte lommer genopstår fortællinger: Måske huskes vasketøjets flagrende lethed som et billede på forvandlingens poesi, nu genfremkaldt i nye konstellationer, hvor nutidens blik spejler sig i fortidens præstationer. Hvilke af de gamle indslag byforvandlerne retter mod genopførelsen, overlades delvist til overraskelsen, men intentionen er ubetinget: Livet bringes til live i gaden, ikke som nostalgi, men som gensidig genkendelse mellem det, vi var, og det, vi kan blive.Strøget, ofte lagt for had som tomhedens korridor, får nyt stof til sin fortælling: Optoget genoplives, nu med glæden forankret i både fortid gennem gravalvorlige pædagoglærere fra seminariets glemte dage og nutid nye studerende og friskolebørn former kolossen. Dragparader og foto-udstillinger spinder byens historier sammen fra banegård til domkirke, mens opera siver ud bag vinduer og sætter et midlertidigt åndehul i det daglige larm. Gospelkoret Praise, i vækst som festugen selv, skrider ud af domen og indtager byens åbne pladser en fællessang, hvor alle stemmer, uanset alder, ønskes velkommen i koret. Bag facaderne, hvor hverdagen ellers ofte fastfryses, åbner børneteater en indgang til humor og forundring, både for børn og voksne, mens Mejlgade for Mangfoldigheds ånd genopstår i Studsgade. Festens ånd blandingen af spontanitet, fællesskab og potentiale selv den glider på langs tidens akse, men stedes aldrig til hvile. Sådan bliver Aarhus Festuge i sit 60. leveår et kollaps af linjær tid, en spiral hvor minder og nutid netop ikke kun står side om side, men virkeligt væver byens sjæl på ny. Festugens styrke er ikke alene det spektakulære eller det spektakulært hjemvendte, men evnen til at genkende sig selv gennem forvandling. Heri ligger jubilæets gave: At fejre begyndelsen fra slutningen, så alting kan begynde på ny.
Aarhus Festuge går baglæns ind i fremtiden: 60 år, tusind minder, én kæmpe fest Det begynder ved enden og ender ved begyndelsen, når Aarhus Festuge i år skruer på kompasset, river bagklogskabens spejlglas ned og fejrer seks årtiers spontanitet, galskab og fællesskab. Festugen, der fylder 60, nægter at ældes med ynde, men kaster stedet og tiden op i luften og lader resultaterne regne ned over gader, stræder og sind.Glemt er den sædvanlige åbningsfanfarer i stedet kulminerer det hele med klodens største nostalgiske brag: koncerten Aarhus Forbindelser Lyden af Festugen gennem 60 år. Her samler byen sine stemmer. Fra Birthe Kjærs vuggende melodier, over Thomas Helmigs ungdomsradio og Tina Dickows hjerteballader, til nye beats fra Isabella Dayyani. Det er sange, der har danset gennem årtierne, næsten alle sammen født ud af byens puls.Men før vi når den store finalekoncert, maler den gamle fest sin erindring ud på byens lærred. Lørdag den 6. september åbner over 40 begivenheder. Under overskriften “Hele Aarhus Fejrer” forvandles byen til et kollektivt åndedrag af oplevelser og overraskelser. Gader bliver spærret, ikke for at udelukke, men for at invitere: fjernstyrede bilræs, sæbeboblefester, gadeteater og graffitiworkshops, alt sammen midt mellem hverdagens fortov og bylarm.Bag denne tilbagefaldsfest, finder man ikke nostalgi, men nutidens sult efter genkendelse. Projektleder Malte Sanggaard og holdet bag festugen har vendt byens hukommelse på vrangen og lyttet til råb og latter fra seks årtiers festdeltagere. Gode gamle indslag vender tilbage ikke som replikker, men som fortolkninger. Det bliver ikke mekanisk teater, men et levende univers.For nogle betyder det måske, at de lange duge bredes ud til fælles langbordsmiddage. Her slår sæsonens grøntsager sig sammen i retter fra Syv Munde med hjælp fra Kulturbodegaens bistro og folkemusikkens dansere. Andre vil genkende vasketøjet, der i sin tid flagrede ned gennem Latinerkvarterets gader, et festligt stykke hverdagsrealitet svævende over byens hoveder. Nu hænger skjorter og festkjoler igen, hviskede erindringer i vinden.Og Strøget byens slapstick-kulisse genopstår som festens paradeplads. Hvor kritiske stemmer før har hvisket om tomme, vindblæste passager, vil optog nu igen rulle gennem gågaden. Undervisere og studerende, børn og voksne, genforenes i larmende processioner. En dragparade giver glitter, mens gadeopera brøler fra åbne vinduer, og gospelsang bølger over torvet. Et levende ekko af fortidens drømme.Inde bag gårdene samler børneteater små og store til “Den Sandfærdige Beretning Om De Tre Små Grise”, der 10 år senere stadig rumsterer i forældres og børns erindringer. Der er noget næsten magisk ved at bringe byens skjulte rum frem i scenelyset.Mindet om Mejlgades egen fejring af mangfoldighed blomstrer ligeledes op. På Studsgade har festen rod i det sidste århundredes gadefester, men med blikke vendt fremad. Nye kræfter og gamle ildsjæle kobler strøm på naboskabet, så intet ligner det forrige og alt er båret af drømmen om at mødes på tværs.Så Aarhus sætter sin store fødselsdag i scene ikke som et museum, men som en bevægelig fest, hvor fortidens guldstunder trækker nye spor. Det er byen som legendarisk langbord, fælles leg, uudslukkelig nysgerrighed; fortællingen om Aarhus, der fejrer sig selv ved at genskabe, gentænke og vigtigst af alt samle sine borgere til et nyt favntag med nuet.