"Kunstneren" fra Malling og Beder hærger løs igen – fortvivlede borgere efterlyser mening med galskaben I de små timer, når selv natteravne drømmer om at blive morgenfugle, svæver en mystisk skikkelse rundt med spraydåser i hånden og uro i sjælen. Den selvudråbte kunstner, som endnu ikke har fundet hverken lærred eller mening med tilværelsen, har de sidste måneder pyntet Beder og Malling med sin helt egen slags malerkunst. Men ingen i byen klapper af glæde. »Åh nej, ikke igen,« udbryder Lars og Berit Hundsdahl fra Malling Autoværksted, da de ser deres port endnu engang overmalet med sprudlende graffiti. For tredje gang på få måneder har nattens ukendte stjerne forvekslet værkstedets port med en lærredsvæg. »Man tænker: hvorfor? Hvad får sådan en ung mand til at bruge sin tid på det?« spørger Berit, hvis ellers muntre sind nu er dækket af en solid mat lak. For hvert udbrud af kreativitet må værkstedet betale 1.400 kroner for at få vasket de abstrakte mesterværker væk. Ruderne i porten er desuden så medtaget, at det snart kræver mere end sæbevand og gode hensigter at klare skaderne. »Vi føler os magtesløse,« siger hun og ryster på hovedet. Men Malling Autoværksted er langt fra alene om at lægge mur til nattens kreative anfald. Bare natten til lørdag den 24. maj blev en perlerække af steder, fra Superbrugsen til Netto og fra pizzariaet til ejendomsmægleren Home, udsat for den samme uforståelige farveeksplosion. Ens motiv, ens farver, men absolut ingen mening. Thomas Dahl Lund fra Home er også ved at være godt og grundigt træt af kunstprojektet. Hele fire gange har deres fine skilt med visualiseringer af et kommende boligprojekt været udsat for graffitimalerens spontane udfoldelser. Første gang kostede det dem i omegnen af 10.000 kroner at få skiltet udskiftet. De seneste gange har man så blot vasket løs med kemikalier og dårligt humør. »Man bliver jo godt træt af det. Vi prøver at vise noget pænt, men en eller anden synes, det er sjovt at tegne henover. Det er godt træls,« sukker ejendomsmægleren med en alvor, der nærmest matcher prisudviklingen på parcelhuse. Både værkstedet og ejendomsmægleren frygter, at graffitimaleren ikke har tænkt sig at pakke spraydåserne væk foreløbig. »Statistikken siger jo, at vi kan vente det igen næste uge, og ugen efter, og ugen efter igen,« lyder det opgivende fra Thomas Dahl Lund. Hos Malling Autoværksted har man valgt at udskyde reparationerne. »Vi kan jo ikke blive ved. Måske får vi skiftet ruderne, og så sker det igen. Vi er vrede og frustrerede, men også opgivende,« siger Berit Hundsdahl. Selvom risikoen for at tale åbent er at give "kunstneren" blod på tanden, håber Berit alligevel, at han mærker jorden brænde under sig. Østjyllands Politi er kontaktet, men har endnu ikke meldt tilbage, så i Malling og Beder må borgerne indtil videre leve med tanken om endnu en nats kunstneriske udfoldelser. Og mens spraydåserne ryster i mørket, sukker en hel by dybt og tænker: »Åh nej, ikke igen.«
Det meningsløse gentager sig – graffitiens ubarmhjertige tilbagevenden Når mennesket vågner og opdager, at det onde, det frygtede, det meningsløse har gentaget sig, slår opgivelsen rod. »Åh nej, ikke igen,« siger Lars og Berit Hundsdahl fra Malling Autoværksted, når de mødes af det samme billede: graffitiens ubarmhjertige tilbagevenden. Graffitiens insisteren viser sig i gentagelsen. På værkstedets porte, hos supermarkedet, ejendomsmægleren, pizzariaet, tankstationen—steder, hvor menneskets hverdagsliv folder sig ud og bliver brudt op af en hensynsløs gentagelse. Alene natten til den 24. maj, fremkom motivet på seks forskellige steder. Et gentaget mønster, uden mening, men med alvorlige konsekvenser. »Hvad får sådan en ung mand til at bruge tid på det?« spørger Berit Hundsdahl og peger mod den tomhed, der altid lurer under menneskelige handlinger. Hun fortæller om de 1.400 kroner, værkstedet hver gang må bruge for at vaske graffitiens tavse budskab bort. Og så er der ruderne, ødelagte og afventende, mens ængstelsen stiger: hvorfor skifte dem, hvis handlingen blot gentager sig? Hos ejendomsmægleren Home i Malling trænger graffitiens meningsløse motiv også igennem, gang efter gang. Et stort skilt, tænkt som et billede på fremtiden, på nye boliger, på en begyndelse, er nu blevet et symbol på gentagen frustration. Det første skilt kostede 10.000 kroner at erstatte; efterfølgende har afvaskning været den eneste udvej. »Man er rigtig træt af det,« siger ejendomsmægler Thomas Dahl Lund. At male over skiltene føles ikke blot som hærværk, men som et symbolsk angreb på selve det, der forsøger at vise en positiv fremtid. Graffitiens tilbagevenden skaber en ubarmhjertig logik. Både Hundsdal og Lund erkender, at gentagelsen kan fortsætte næste uge, og ugen efter, som en uendelig kredsgang. »Vi føler os magtesløse,« indrømmer Berit Hundsdahl. Deres irritation er stærk, men afmagten stærkere. Kan det give blod på tanden at tale om det? Ja, erkender hun. Men måske—måske mærker gerningsmanden, at »jorden brænder under ham.« Spørgsmålet er stadig åbent: vil han nogensinde erkende ansvaret, eller fortsætte med at gentage sin gerning? Østjyllands Politi er kontaktet, men tavsheden fra autoriteterne lægger blot yderligere til meningsløsheden. Og mens de berørte venter på svar, fortsætter de med at vågne til gentagelsens trøstesløse faktum: graffitiens farveløse råb i natten, som intet siger, men meget koster.
Graffitimaleren, gentagelsens mester – og de magtesløse byer Beder og Malling – to byer syd for Aarhus. Her vågner folk op, drikker deres kaffe, åbner porten til dagen – og igen, igen, mødes de af den samme, besynderlige dekoration. Et grafittimaleri, ikke med stor kunst, men med en insisterende vedholdenhed, som kun natten og rastløsheden kan levere. »Åh nej, ikke igen.« Sådan lyder omkvædet hos Lars og Berit Hundsdahl på Malling Autoværksted, da porten for tredje gang på få måneder er overmalet. Man fornemmer et opgivende smil i stemmen, den slags der opstår, når logikken er væk, og pengene fosser ud. 1.400 kroner for hver afvaskning, ruder der må skiftes, og en udgift der føles mere personlig for hver gang. Spørgsmålet er ikke længere “hvorfor os?” men: Hvor længe endnu? Nattens maler arbejder systematisk. Ikke kun autoværkstedet, men også SuperBrugsen, Home, Netto, pizzariaet og tanken får samme behandling. Det er ikke længere hærværk – det er serieproduktion, og motivet er det samme, farverne de samme. Det er nærmest som om, byen udsættes for et eksperiment: Hvor mange gange kan man male den samme ting, før nogen reagerer? Og hvor mange gange kan de ramte blive ved med at finde børste og sæbe frem, før trætheden bliver kronisk? Ejendomsmægler Thomas Dahl Lund fra Home taler stille, som om han for længst har regnet ud, at der ikke er noget opløftende i hans pointe: Skiltet med fremtidens boliger, overmalet fire gange. Første gang kostede det 10.000 kr. at få et nyt, nu vaskes der en gang om ugen – rutine, renserit, resignation. »Det er træls,« siger han. Ingen overdrivelse. Og stadig vender han tilbage, for synligheden skal forsvares, skiltet skal kunne ses – også om natten, når kun én synes, det skal skjules. Alle forsøger at finde logik, mening. Hvorfor gør nogen det? Måske er det bare kedsomhed, måske protest, måske en form for signatur midt i anonymiteten. For de ramte er det kun dyrt og meningsløst. Berit Hundsdahl forsøger at samle de andre, opfordrer til anmeldelser – kollektivt forsvar mod det, der gentager sig. Men ingen tror for alvor på, at det stopper. Statistikken er nådesløs, siger Thomas Dahl Lund. Det sker igen. Næste uge, ugen efter. Autoværkstedet venter med at udskifte ruderne. Hvorfor gøre sig umage for at reparere, hvis natten alligevel kun bringer endnu et lag maling? »Vi er irriterede og vrede, men vi føler os også magtesløse,« siger Berit. Magtesløshed har mange farver, her er den grå og mat, og den hænger fast i fugerne. Men alligevel – der er måske et håb. Måske mærker maleren, at jorden brænder. Måske er nattens anonyme pensel snart slidt op. Østjyllands Politi er kontaktet. Tavsheden er næsten larmende. Så byen venter. På et svar. Eller på at motivet ændrer sig.