Hotelbyggeri i slæbesporet: Forurenet jord og papirnusseri forsinker hoteltårn – trafikken må holde vejret Byggeriet af det nye hoteltårn, “City Towers II”, der skulle pryde Værkmestergade som en stolt cementeret svane, er løbet ind i en gevaldig omgang kludder. Et år ekstra må tålmodige aarhusianere og hotelgæster nu vente, før de kan tage elevatoren op og skue ud over Ringgaden og det pulserende Spanien-kvarter. Den slags forsinkelser lyder måske kedelige, men lad os være ærlige: Det her har hele pakken. Forurenet jord, byråkratiets træge møllehjul, afspærringer og et byggekaos, som kun kan opstå i en by, hvor udviklingen galopperer hurtigere end myndighedernes stempler. På den berygtede Værkmestergade – trafikåren, der forbinder midtbyens evige mylder med resten af verden – har bilister og cyklister allerede haft fornøjelsen af blinkende lamper, forbudstavler og en nærmest koreograferet zigzag-kørsel mellem to mastodontbyggerier: Højhuset ved Frederiks Plads på den ene side, hoteltårnet på den anden. Og ja, hvis nogen troede, at dén fest snart var slut, må de tro om igen. Ifølge hoteldirektør Flemming Poulsen skulle hoteltårnet have slået dørene op i foråret 2026. Nu er åbningen udskudt til første kvartal af 2027. “Snak med entreprenøren,” lyder det tørt fra Poulsen – så det gør vi. Entreprenørfirmaet Nordstern oplyser, at det hele er lidt af et puslespil. Først blev de gravetilladelser, der skal til for at rode i jorden under både BaneDanmarks og Letbanens vagtsomme blikke, forsinket. Og når man endelig kunne stikke spaden i jorden, dukkede der små uventede overraskelser op – blandt andet forurenet jord, der krævede en ekstra runde med måleinstrumenterne. Det er, kort fortalt, en byggegrund, der kræver en koordinering på niveau med at balancere et æg på en ske midt under myldretiden. Trods alt lover Nordstern, at trafikken denne gang ikke kommer helt op at ringe. “I Værkmestergade vil der være en køresluse med mulighed for trafik i begge retninger det meste af tiden,” lyder meldingen. Men bare rolig: I “enkelte, afgrænsede perioder” – når tårnkranen skal pilles ned, eller de sidste byggeelementer skal på plads – må vejen spærres helt af. Selvfølgelig med skilte, som foreskrifterne foreskriver, så ingen skal være i tvivl om, at byen lever og bygger, mens vi venter. Så hvis du færdes på Værkmestergade i det kommende år, må du pakke tålmodigheden med i tasken. For i Aarhus vokser byen videre – sommetider bare lidt langsommere end planlagt.
Byens pause: Når byggeriet standser tiden og tålmodigheden på Værkmestergade At bygge er at ville fremtiden. Men på Værkmestergade i Aarhus står fremtiden for en stund i stampe. Her, hvor trafikken pulserer som byens årer, er tiden blevet forskudt. For hvad sker der med et byrum, når det udspændes mellem stilladser og afspærringer, mellem venten og vilje? Byggeriet af det nye hoteltårn, der skulle rage op ved siden af Frederiks Plads, bremses nu af noget så lavpraktisk som forurenet jord og forsinkede gravetilladelser. Det, der skulle være en lineær proces mod åbningen i foråret 2026, er trukket ud som et regnvådt maleri. Nu sigtes der mod første kvartal 2027. For beboerne og de rejsende, der dagligt passerer gennem Værkmestergade, betyder det flere perioder med omdirigering og afbrudte rutiner. Vejen har allerede oplevet adskillige spærringer. Nogle ville måske kalde det en irritation – men i virkeligheden er det en slags påmindelse om byens skrøbelighed. Hver afspærring er en midlertidig undtagelsestilstand, hvor det vante ophæves. Entreprenørens forklaring – at gravetilladelser fra BaneDanmark og Aarhus Letbane lod vente på sig, og at forurening i undergrunden måtte håndteres – peger på, at modernitetens fremdrift altid har sine omkostninger. At bygge på en grund som denne er ikke blot et spørgsmål om mursten, men om koordinering, logistik og evig forhandling med såvel jordens fortid som nutidens myndigheder. Dog beroliges vi med, at trafikken fremover vil have passage det meste af tiden, om end med en slags balancegang gennem en køresluse. Kun ved enkelte, nøje udmålte tidspunkter – når tårnkranen skal fjernes, eller det sidste element sættes – vil alt standse. Men måske er netop denne venten ikke kun en gene. Måske giver den et øjeblik til eftertanke. Byens udvidelse er ikke en lige linje, men et net af forhindringer, beslutninger og tilfældigheder. At stå stille i Værkmestergade, mens byggeriet trækker ud, er en påmindelse om, at fremskridt altid ledsages af tålmodighed og opmærksomhed på de spor, vi sætter i jorden – og på hinanden.
Et hoteltårn i modvind: Værkmestergade som byggeplads og venteværelse Aarhus’ bymidte er igen kulisse for et drama, hvor maskinerne spiller hovedrollen, og trafikanterne er statister i et stykke, der ingen ende vil tage. Værkmestergade – denne pulsåre mellem Spanien og Ringgaden – har igen og igen været spærret, forandret, omdannet til midlertidig byggeplads. To projekter har lagt sig som klodser i byens slipsenål: Højhuset ved Frederiks Plads og Comwells nye hoteltårn, der nu er blevet endnu en påmindelse om, at ingen planer overlever mødet med virkeligheden. For mens aarhusianerne kæmper sig gennem et mylder af trafiklys, skilte og tunge maskiner, kan de nu se frem til endnu mere af det samme. Hotelbyggeriet, der skulle have stået færdigt i foråret 2026, bliver forsinket med et år. Nu er håbet flyttet til første kvartal 2027 – hvis alt går vel. Men hvem tør efterhånden tro på tidsplaner i dette land? Årsagen er så håndfast, som den er frustrerende. Forurenet jord har sat en bremse på, og gravearbejdet måtte vente på stempler og underskrifter fra myndigheder, der altid har bedre tid end alle andre. Entreprenøren kalder det “en kompleks grund at bebygge” og nævner logistik og koordinering i en tone, som om det var eksistensen selv, der stod på spil. Og så er der trafikken. For selv om det lyder harmløst, når der tales om en “køresluse” og mulighed for trafik i begge retninger “det meste af tiden”, så ved enhver, der har krydset Værkmestergade, hvad det betyder i praksis: Ventetid. Omdirigering. Forvirring. En daglig påmindelse om, at byen aldrig holder op med at bygge, aldrig er færdig, aldrig når ro. Måske er det her det egentlige byliv viser sig: I ventetiden, i de små irritationsmomenter, hvor maskinerne går i stå og kranerne tårner sig op over hverdagen. Aarhus bygger, Aarhus venter – og imens fortsætter livet i Værkmestergade med et hak i tidsplanen og en omvej for alle, der troede de kendte vejen.