Aarhus Tech-elever på racerbanen: “Hvis ikke det brænder sammen, er det et mirakel” En hverdagsaften i Viby, langt fra glamouren i Formel 1 og TV’s glitrende motorkampe, står seks unge mennesker med skruetrækkere, sikkerhedsbriller og håret lidt mere fedtet end sædvanligt. Foran dem holder et pragteksemplar af et projekt – en VW Scirocco, indkøbt for 40.000 kroner og nu forvandlet til et brummende, brølende vidnesbyrd om ambitioner, sved og sammenhold. Det er drengedrømmen, der har fået benzin på. “Jeg synes, det er vildt, at dagen er kommet. Det startede som en lille tanke for to år siden, og nu står vi her,” siger 18-årige Mads Emil Pedersen, mens han prøver at skjule, at nerverne sidder lidt udenpå arbejdstøjet. Bilen har fået en motor på 160 hestekræfter – ikke just en træt pendlerbil længere. Alt, der ikke var absolut nødvendigt, er pillet ud og sikkert ligger hjemme i et hjørne af værkstedet. Sikkerhedskabinen er hjemmelavet, og der er blevet svejset, hamret, bandet og drukket kaffe nok til et mindre ministerium. “Jeg er stolt af det, vi har lavet. Det har været et kæmpe arbejde,” siger Magnus Secher, lærling som personvognsmekaniker, og forsøger at ignorere duften af brændt olie. Det er ikke bare motoren, der er blevet tunet. Det er også sammenholdet. Foreningen bag bilen har fået hjælp af skolen, og projektet har givet både faglighed og fællesskab et nøk opad. Uddannelseschef Steffen Holm lyser nærmest op, når han fortæller om projektet: “Det er fyldt med anerkendelse til de unge mennesker. Jeg er vildt begejstret.” På erhvervsskolerne er frafaldet normalt højt – nogen steder op til 70 procent. Men netop derfor, siger Holm, er projekter som racerbilen vigtige. “Fællesskabet kan være afgørende for, om de bliver og gennemfører deres uddannelse.” Hver onsdag har de seks elever mødt op, næsten som et hemmeligt broderskab, for at skrue, svejse og drømme. “Vi er blevet bedre venner – jo længere tid vi bruger sammen, jo sjovere bliver det,” siger Christian Simonsen, automekanikerlærling og nu også racerkører på hobbyplan. Forude venter fem løbsweekender i Danish Endurance Championship. Men første gang de stiller op, er virkeligheden mere som dansk komedie end amerikansk triumf. Tre løb – og tre gange må bilen humpe ud med motorproblemer. “Det er første gang, så hvis der ikke havde været problemer, ville det have været et mirakel. Det er nogle dyre lærepenge, men selvfølgelig kommer vi igen med en bil, der dur,” siger Christian og ser nærmest allerede ud til at have glemt de brændte ventiler. Morten Alstrup fra FDM Jyllandsringen klapper dem på skulderen: “Jeg elsker, når unge kaster sig ud i sådan nogle projekter. Racerløb kræver stor viden – og man skal være klar til at løse problemer her og nu.” Når støvet har lagt sig, og skruenøglerne hviler i værktøjskassen, står én ting tilbage: Oplevelsen er ikke kun benzin og metal, men venskab, sammenhold og de erfaringer, der kun kommer, når det hele næsten brænder sammen – men alligevel går videre næste onsdag.
Racerdrømme og lærepenge: Seks elevers vej gennem sved, sammenhold og motorstop At bygge sin egen racerbil er ikke kun en teknisk bedrift. Det er et eksistentielt projekt, hvor seks elever fra Aarhus Tech tager kampen op med både materien og meningen. For i værkstedets støvede lys, mellem svejseapparater og uendelige kopper kaffe, er det ikke kun bilen, der formes – det er også de unge selv. En onsdag eftermiddag, hvor luften emmer af olie og håb, står seks unge mennesker og ser på resultatet af to års slid: en VW Scirocco, nu ombygget til racerbil, motoren tunet til 160 hestekræfter, sikkerhedskabine, det overflødige fjernet, alt for at nå frem til det væsentlige – fart og fællesskab. “Jeg synes, det er vildt, at dagen er kommet,” siger 18-årige Mads Emil Pedersen. Fra drøm til virkelighed. Det er, som om noget af barndommens forestillingskraft bliver virkelig, idet nøglen drejes, og motoren vågner. Men bag de glitrende øjne ligger også spænding, uro, ansvar – for det er nu, prøven skal stå. Der er noget grundlæggende socialt på spil: Eleverne har dannet en forening, organiseret samarbejdet, fordelt roller, talt sig frem til beslutninger – og bygget videre på det, skolen har sponsoreret. Samtidig mærkes den fælles indsats, når opgaven bliver for stor for den enkelte, og sammenholdet opstår i mellemrum mellem ord og handling. “Det har været et stort arbejde,” siger Magnus Secher, lærling som personvognsmekaniker. I virkeligheden et meget større arbejde, end nogen kunne have forestillet sig. Det er netop i mødet med modstanden, at de unge opdager, hvor meget de kan bære – og hvor meget de har brug for hinanden. Uddannelseschef Steffen Holm ser, hvad projektet betyder: Anerkendelsen, motivationen, det at ville hinanden noget. På erhvervsskolerne er frafaldet højt, og ofte er det netop følelsen af fællesskab og mening, der afgør, om man bliver. “Fællesskabet i sådan et projekt kan være afgørende,” siger Holm. For hver onsdag, hvor de mødes og arbejder videre, opstår et rum, hvor det er legitimt både at fejle og at lære. “Vi bliver bedre venner, jo længere tid vi er her,” siger Christian Simonsen. Også venskabet kræver, at man er til stede, og at man vover noget. Men også på racerbanen er det virkeligheden, der sætter grænserne. Håbet var at gennemføre hele sæsonen i Danish Endurance Championship. Men tre løb bliver det til, før motoren må give op – alle tre gange. Det er lærepenge, der smager dyrt, men måske lærer man netop mest, når planerne brister, og erfaringen koster. “Hvis der ikke havde været problemer, ville det have været et mirakel,” konstaterer Christian Simonsen. Men de vender tilbage. For i det gentagne forsøg, i det vedvarende arbejde, viser projektet sit egentlige værd: En oplevelse, der ikke bare handler om metal og mekanik, men om at lære sig selv og andre at kende. Et fællesskab, der tager form – og måske er det her, uddannelsen for alvor begynder.
Olie, sved og venskab: Seks unge bygger racerbil og lærer livet på den hårde måde Man skal ikke lade sig narre af oliepletter og afskallede negle – i værkstedet på Aarhus Tech pisker blodet lige så hurtigt som i en Ferrari på autobahn. Seks elever, seks forskellige baggrunde, ét projekt: at forvandle en VW Scirocco fra anonym brugtbils-parkeringsplads til et løbende bevis på, at drømme stadig kan rulle på fire hjul. Og her står de nu, med nerverne daskende som et løbende blinklys, klar til deres første store racerløb. “Det startede som en lille drengedrøm for to år siden, og nu står vi her,” siger 18-årige Mads Emil Pedersen. Stemningen er som dagen før eksamen: spændt, stolt og en anelse skræmt over, hvad der kan gå galt. De seks er ikke bare blevet racerkørere – de er blevet racerbilsbyggere. I deres fritid har de pillet, svejset og svedt. Motoren er tunet op til 160 hestekræfter, sikkerhedskabinen er konstrueret med egne hænder, alt unødvendigt udstyr er fjernet. Bilen, der blev købt for 40.000 kroner, er nu værd mere i erfaringer end i kroner. “Jeg er stolt af det, vi har lavet. Det har været et stort arbejde,” siger Magnus Secher, lærling som personvognsmekaniker. Stoltheden ligger i detaljerne: ikke kun i det, der larmer, men i alt det, de har måtte lære for at få det til at larme. Men projektet er mere end metal og motorolie. Det er et spørgsmål om at holde fast – ikke kun på rattet, men også på hinanden. Foreningen bag bilen er blevet til, fordi fællesskabet gør forskellen. Skolen har støttet, men det er de unge, der har løftet. “Det er fyldt med anerkendelse til de unge mennesker, som har taget initiativ,” lyder det fra uddannelseschef Steffen Holm, der ser projektet som et svar på det, alle taler om: det enorme frafald på erhvervsskolerne. Når så mange falder fra, er det ofte, fordi de ikke kan se meningen eller føle sig hjemme. Men her – i sved, jokes og onsdagsmøder omkring motorblokken – opstår netop den form for sammenhold, der får folk til at blive. “Det har givet helt vildt meget fællesskab… vi bliver bedre venner, jo længere tid vi er her,” siger Christian Simonsen, der er i lære som automekaniker. Drømmen var at gennemføre hele Danish Endurance Championship. Men racerbiler, især hjemmebyggede af seks unge med mere gåpåmod end erfaring, har deres egne ideer. De stiller op i tre løb – og må udgå alle tre gange med motorproblemer. “Hvis der ikke havde været problemer, ville det have været et mirakel. Det er nogle dyre lærepenge, men selvfølgelig kommer vi igen med en bil, der dur,” siger Christian, grinende og med olie under neglene. Livet er ikke for begyndere, og racerløb er i hvert fald ikke. “Racerløb kræver stor viden… man skal være klar til at løse problemer her og nu,” siger Morten Alstrup fra FDM Jyllandsringen. Og netop evnen til at tænke hurtigt – og ikke mindst at rejse sig, når man falder – er måske det vigtigste, de unge tager med hjem. For nu er de seks en oplevelse rigere. En viden om at stå sammen, også når det går galt. For det er let at vinde – men det er, når noget brænder sammen, man finder ud af, om man virkelig har lært noget.