Fuld fart mod ensretningen: Sommergaden, hvor regler er til pynt Jægergårdsgade. Sommergaden, der skulle være en fredelig oase for cyklister, fodgængere og alt, der lugter af grøn mobilitet. Her er virkeligheden dog en smule mere... sprælsk. Det hele starter med, at kommunen lukker gaden af og sætter skilte op: “Indkørsel forbudt!” “Ensretning!” “Pas på!” Alt er i den skønneste orden, hvis man altså ikke regner bilisterne med. For på blot 15 minutter kan man opleve fire biler, der ganske simpelt ikke har tænkt sig at tage hensyn til hverken skiltning eller den kommunale velvilje. En af dem napper cykelstien, en anden vælger at bakke hele vejen tilbage, mens en tredje bare trykker speederen i bund og smutter forbi de 65 meter ensretning, som var det en søndagstur på en svensk landevej. Claus Blem Jensen, der bor på hjørnet ved Frederiks Plads, har fået et nyt fritidsstudie. Han tæller biler, der trodser ensretningen. “I går formiddag så vi 12 biler. Dagen før var der otte på to timer,” fortæller han. Alt sammen fra altanen, hvor han har panoramaudsigt til gadens daglige anarki. Han har prøvet at ringe til politiet, men fik beskeden: “Vi har ikke resurser.” Så kan man jo passende selv lave statistik og blive lokaltrafikkens svar på Sherlock Holmes. Kommunen har ellers gjort, hvad den kunne: Skilte, spærringer, pile og forbud. Men det er som om, nogle bilister ser skilte som udfordringer, ikke begrænsninger. De kører på cykelstien, på fortovet, ind fra alle retninger. “Der er nogle, der ser stort på reglerne og kører op ad gaden alligevel,” siger Claus Blem Jensen. Og hvem kan bebrejde dem? Når man har kørt samme vej i årevis, sidder musklerne på autopilot. Inde på rådhuset har Morten Skou Nicolaisen, afdelingsleder for Mobilitet, selv stået og set folk tage fortovet med det ene hjulsæt. “Det er stærkt bekymrende,” siger han, lidt som en lærer, der har opdaget, at nogen har snydt til terminsprøven. Han pointerer dog, at de fleste faktisk overholder reglerne – og de, der ikke gør, skal nok lære det, når sommeren har gjort sit. Men der er altid de stædige sjæle, som bare suser igennem, regler eller ej. “Dem, der kører lige over, har kommunen ikke rigtig nogen indsats overfor. Det er en sag for færdselspolitiet,” siger Nicolaisen. Kommunen overvejer nu at sætte monitorering op, hvis det bliver værre. En fysisk barriere ville ellers være en fest, men det er alligevel lidt for dyrt, når nu ensretningen kun er midlertidig. Politiet har ikke haft en målrettet indsats i gaden – de har travlt andetsteds. Men hvis de alligevel skulle komme forbi, står bøderne klar til at klappe. Indtil da fortsætter bilisternes alternative ruteplanlægning. Så næste gang du spadserer i Jægergårdsgade, så kig dig over skulderen. Og nyd den danske sommer, hvor regler kun er vejledende, og alle veje – bogstaveligt talt – fører mod ensretningen.
Når ensretning bliver et eksistentielt eksperiment: Sommergade, lov og ligegyldighed Jægergårdsgade. En strækning, hvor kommunen har besluttet at udstrække håbet om fredelig sameksistens mellem byens bløde trafikanter. Her skal cyklerne svirpe afsted og fodgængerne nyde sommersolen. Gaden er – i al sin pragmatiske væren – gjort ensrettet for bilerne, som led i en mobilitetsplan, der strækker sig fra 5. maj til 30. september. Fredeliggjort, kalder de det. Men, som det ofte er, har virkeligheden egne idéer. For på trods af røde skilte, forbud og omhyggelig kommunal intention, viser observationer en påfaldende mangel på agtelse for reglerne. På blot 15 minutter så en journalist fire biler køre mod ensretningen. Nogle sneg sig endda ind på cykelstien. Andre accelererede, som var de jaget af noget mere end blot tidens ånd. To opgav og bakkede ud, men flertallet søgte blot at genoptage den frihed, der var dem frataget – om end kun for 65 meter. Claus Blem Jensen, beboer på Frederiks Plads, ser det hele fra sin altan: dagligt, gentagne brud på ordenen, mennesker, der vælger deres egne veje. Han tæller, dokumenterer og ringer til politiet – forgæves. Svaret er simpelt: ressourcerne rækker ikke. Samfundets beskytter kan ikke beskytte regler, der står alene mod hverdagsrutinen. Skiltene råber deres entydige budskab: Ingen indkørsel, ingen højresving, ingen undtagelser. Alligevel er der noget i menneskets natur, der gør, at nogle må prøve grænsen af – køre ind, køre stærkt, køre mod strømmen. Det er ikke kun et spørgsmål om praktisk fremkommelighed, men et billede på individets forhold til samfundets normer: Hvor meget er en regel værd, når den bliver et irritationsmoment? Nogle gør det, fordi de altid har gjort det – vane kan være stærkere end loven selv. Andre vælger bevidst at bryde med systemet og bringer dermed både fodgængere og cyklister i fare. Hver passage bliver til et lille drama om ansvar og ansvarsløshed, om hensyn og fraværet af det samme. Afdelingsleder for Mobilitet, Morten Skou Nicolaisen, noterer sig selv: "Jeg har set folk, der tager den ind over fortovet med det ene hjulsæt." Bekymringen er reel, men forståelsen for, at forandring kræver tid, er lige så nærværende. Mennesket skal vænne sig til det nye – sådan er det. Men der findes også dem, der insisterer på ikke at lade sig forandre. Kommunen overvejer overvågning. Måske også fysiske barrierer. Men det er dyrt og midlertidigt. Så lige nu vælger man at se tiden an. Se, om samvittigheden vågner, eller om det kræver ydre tvang. Politiet har ikke prioriteret en indsats. De holder sig til, at overtrædelser kan straffes, hvis de opdages. Men det ændrer ikke ved, at reglen, så længe den ikke håndhæves, svæver et sted mellem ideal og virkelighed. Jægergårdsgade er blevet en scene for noget mere end trafik: Her udspiller sig den daglige kamp mellem regel og frihed, mellem hensyn og ligegyldighed – og bag alt det summer spørgsmålet: Hvad stiller vi egentlig op med vores ansvar overfor hinanden?
En Sommergade med egne regler – Velkommen til Jægergårdsgade Man skal ikke være hverken trafikforsker eller filosof for at se, at Jægergårdsgade har udviklet sit helt eget regelsæt. Eller mangel på samme. Kommunen drømte om en fredelig sommergade, hvor bløde trafikanter skulle flyde i solen – men virkeligheden er langt mere interessant. Det starter ellers pænt: Skilte, forbud, pile. “Indkørsel forbudt.” “Ensretning.” Men her stopper fantasien om orden også. For under overfladen i Jægergårdsgade kører virkeligheden i en anden retning. Flere bilister vælger, helt konkret, at køre mod ensretningen. De tager cykelstien, de tager fortovet – og for nogles vedkommende tager de også chancen. Det er ikke bare enkeltstående hændelser, det er nærmest en form for kollektiv modstand. På bare 15 minutter blev fire biler set køre mod ensretningen. Én kørte endda ind på cykelstien for at slippe for at bakke, mens en anden gav fuld gas gennem den forbudte zone. To fik kolde fødder og bakkede tilbage, men det stopper ikke gadebilledet fra at minde om en forvokset, improviseret trafikleg. Claus Blem Jensen, beboer på hjørnet, er blevet både vidne og whistleblower. Fra altanen tæller han bilister, der vælger egne veje – 12 biler på en formiddag, otte dagen før. Politiet? “Ingen resurser,” lyder svaret. Lovens håndhævelse har holdt ferie. Indkørsel-forbudt-skilte og afspærringer griner af sig selv. Det er ikke bare et spørgsmål om små svinkeærinder. Nogle vælger at køre stærkt, nærmest provokerende hurtigt, gennem den ulovlige strækning. Forklaringen? Når de først har sneget sig op forbi Frederiks Plads, åbner verden sig atter på begge retninger. Så gælder det bare om at komme hurtigt igennem forbudszonen – og så er det ligemeget, hvem der bliver klemt på cykelstien eller må springe til siden på fortovet. Kommunen er bekymret – men, som det sig hør og bør, også forstående. “Det er en tilvænningssag,” siger Morten Skou Nicolaisen, afdelingsleder for Mobilitet. Folk har kørt her i årevis, så regler og pædagogiske skilte må indarbejdes gradvist. Men dem, der bevidst vælger kaos frem for orden, kan kommunen ikke gøre meget ved. Det er politiets bord – og de har ikke ressourcer. Mulighederne? Fysiske barrierer, måske. Overvågning, måske. Men indtil videre ser man tiden an. Der bliver ikke sat ind, før det bliver rigtigt slemt. Imens kan fodgængere og cyklister kun håbe, at ingen beslutter at tage fortovet med 40 i timen næste gang. Hos politiet lyder beskeden, at de naturligvis udsteder bøder, hvis de ser nogen køre mod ensretningen. Men ingen må tro, det er ensbetydende med frit lejde. Det er bare sådan, Jægergårdsgade er: En slags trafikal version af “Dogville”, hvor reglerne er til pynt, og virkeligheden følger sit eget manuskript. Sådan går sommeren i Jægergårdsgade – et sted, hvor ensretning er noget, man kører imod.