I Aarhus har retfærdigheden rømmet sig højlydt og alvorligt fredag morgen, da Vestre Landsret gav et højtideligt nik til, at fire udenlandske herrer ikke kommer ud i solen lige foreløbigt. De sidder nu bag lås og slå, mens deres drømme om at vandre frit rundt med ure for millioner stille tikker af sted uden for rækkevidde. Det hele startede dramatisk, nærmest filmisk, en maj-formiddag, hvor to mænd med tydeligt flair for effektiv, men særdeles grov detaljeplanlægning, stormede ind hos den ellers fredelige urforretning Kejser Aarhus på Rosensgade. Pistolen blev presset mod indehaverens hals, mens både han og en medarbejder fik smækket strips om håndleddene, som var de pakker sendt med eksprespost, og derefter placeret i baglokalet med en hel masse tid til at tænke sig grundigt om. Imens gik gerningsmændene ubesværet gennem butikken og udvalgte sig Rolex og Omega-ure med en samlet værdi på svimlende fem millioner kroner. Man kunne næsten fristes til at sige, at tiden bogstaveligt talt løb væk for de to ansatte, som bare måtte sidde der og vente, mens forbryderne sneg sig bort med det dyrebare tikkende bytte. Politiet rykkede ud med en iver, man sjældent ser andet end i de gode kriminalromaner, og snart efter kunne de præsentere offentligheden for fire mistænkte mænd i alderen 27 til 62 år – alle med en vis international aura. To mænd sigtes for selve røveriet, mens de to andre, måske med mindre mod, men med mindst lige så dårlig samvittighed, nu står sigtet for at have opbevaret den frygtindgydende pistol og hæleri af 25 af de stjålne ure. Fængslingen begrundes ganske praktisk: Retten frygter, at mændene enten forsvinder som dug for solen inden en retssag, eller at de – muligvis med hjælp af lumske tricks og list – vil sabotere politiets fortsatte efterforskning. Det fremgik desuden, at sprogbarrieren havde sin helt egen rolle under retsmødet i Aarhus torsdag. Tolke blev sendt ind på scenen for at oversætte dramatikken til montenegrinsk, serbisk og hollandsk, hvilket gav hele affæren et let absurd og multikulturelt twist, som om det hele var en pudsig international forviklingskomedie. Men dommeren kunne dog ikke se det komiske indslag og tog sagen ganske alvorligt. Nu sidder de fire herrer altså fast bag tremmer og må vente i spænding, mens retfærdighedens hjul langsomt tikker frem mod deres næste aftale med retten.
I Aarhus er en afgørelse faldet – ikke blot i juridisk forstand, men også som et svar på det evige spørgsmål om skyld og ansvar. Vestre Landsret har fredag stadfæstet, at to udenlandske mænd forbliver fængslet, bundet ikke kun af håndjern, men også af en skæbne, de selv har skabt gennem deres gerninger. Det var en maj-morgen, at en tilsyneladende almindelig dag hos Kejser Aarhus, en forretning for ure, blev skæbnesvangert forstyrret. Med en pistol presset mod butikkens indehavers hals blev tidens gang sat i bero. Menneskelige relationer, almindelig tillid og anstændighed blev brudt i stykker, erstattet af angst og vold. Indehaveren og en medarbejder blev fastlåst med strips i butikkens baglokale, mens gerningsmændene ubekymret løb væk med ure til en værdi af cirka fem millioner kroner. Fire mænd er nu blevet revet ud af deres almindelige liv og placeret under mistanke. To sigtes for selve røveriet, mens to andre, ligeledes fremmede i et land, der ikke er deres eget, må stå til regnskab for både våbenbesiddelse og hæleri. 25 af de 62 stjålne ure er blevet deres dom, deres byrde at bære, en skyld tung som selve tidens evige bevægelse. De to sidstnævnte forsøgte at anke byrettens dom, men landsretten lod sig ikke bevæge. De forbliver fængslet, for domstolen ser klart, at frihedens mulighed er en fristelse for dem til at flygte – både fysisk fra retsforfølgelse og symbolsk fra ansvarlighedens alvor. Tolke måtte kaldes ind, så retfærdighedens ord kunne forstås på montenegrinsk, serbisk og hollandsk – en påmindelse om, at menneskelivets kompleksitet også ligger i sprogets evige utilstrækkelighed. Således står sagen nu som et billede på det evigt aktuelle: At ethvert menneske uundgåeligt bærer et ansvar for sine handlinger. Når uret engang standser, og retfærdigheden har talt, bliver det tydeligt, at livet og tiden aldrig blot er neutrale størrelser, men altid et spørgsmål om at stå ansigt til ansigt med konsekvenserne af sine valg.
Millionkup i Aarhus – en satire over nutidens dekadence eller blot endnu et tegn på tidens moralske forfald? I hvert fald er sagen nu landet solidt i landsretten, hvor retfærdighedens tungeste vægtlod fredag morgen blev lagt på de fire mænd, der med arrogance og kynisme berøvede Kejser Aarhus for ure af den slags, som måler tidens gang i guld. Østjyllands Politi, der ellers somme tider virker som om, de famler i mørket med lommelygter, erklærer nu med selvtillid, at de har fået hul på sagen fra den 23. maj. Dengang tvang to pistolbevæbnede udenlandske herrer butikkens indehaver til at mærke dødens kolde metal mod halsen. Herefter blev han og en ansat ydmygende stripset og efterladt i baglokalet, mens tyvene i fri dressur ranede Omega- og Rolex-ure til en værdi af fem millioner kroner. I alt fire mænd mellem 27 og 62 år sidder nu og tænker over, hvordan deres liv kunne ende så miserabelt – eller måske snarere, hvorfor de blev fanget. De to anklagede for selve røveriet sidder allerede tungt på sagens hovedroller, mens to andre prøvede at slippe ud ad bagdøren med beskyldninger om våbenbesiddelse og hæleri af 25 ure hængende over hovedet. Disse forsøgte at kære deres frihedsberøvelse, men landsretten valgte at stramme grebet yderligere og stadfæstede byrettens afgørelse om varetægtsfængsling. Den retslige begrundelse? At de fire mænd, med deres hang til at vende sandheden ryggen og skyde moralbegreberne over bord, sandsynligvis ville fordufte som cigaretrøg ved første givne lejlighed eller manipulere efterforskningen på skamløs vis. Under torsdagens retsmøde i Aarhus var der indkaldt tolke, som oversatte til montenegrinsk, serbisk og hollandsk, hvilket tilføjede en næsten absurd, tragikomisk dimension til retssagens alvorlige alvor. Millionkuppet i Aarhus efterlader byen med spørgsmålet om, hvorvidt det egentlige problem er en gruppe udenlandske forbrydere eller måske snarere det kulturelle tomrum, som i første omgang gjorde plads til dem.