Det var næsten for godt til at være sandt: Gratis cykelpladser på Aarhus Letbane. Pludselig strømmede cyklisterne til som måger til en tabt hotdog på Banegårdspladsen, og nu står letbanen med en slags succesproblemer, som man jo ellers helst ville have undgået. Siden årsskiftet har det været gratis at tage sin cykel med ombord på tog og busser, og aarhusianerne har straks taget det til sig med begejstringen hos et barn, der opdager en slikautomat uden lås. Pendlerne triller gladeligt deres cykler ind i letbanetogene, især på strækningen mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital, hvor de mødes af en fyldt flexafdeling og stressede passagerer, der får et blik i øjnene, som om de står midt i en særlig vanskelig omgang Tetris. Den administrerende direktør for Aarhus Letbane, Michael Borre, indrømmer gerne, at succesen med cykelordningen måske har fået lidt for godt fat. ”Gratis cykeltransport er jo dejligt,” siger han, ”men passagererne må nok affinde sig med, at ikke alt, der er gratis, altid er praktisk. Især ikke, når der er flere cykler end der er plads.” Midttrafik tager fat på problemet med en helt ny kampagne, der høfligt minder cyklisterne om, at de altså ikke er alene om at elske letbanen. ”Vi er glade for, at folk cykler og rejser kollektivt. Men hvis vi ikke passer på, bliver letbanen snart ét stort cykelværksted med dårlig stemning,” siger Lars Berg fra Midttrafik med en blanding af alvor og ironisk eftertanke. I 2024 blev Aarhus Letbane en populær succes med over seks millioner passagerer, og prognoserne for de næste år ser nærmest faretruende lyse ud. Målet om ni millioner passagerer i 2032 virker pludselig ikke så langt væk – men spørgsmålet hænger stadig i luften: Kan man overhovedet få plads til flere cykler? Letbanen lover flere nye togsæt i 2029, men indtil da må passagererne vænne sig til lidt mere nærkontakt med hinandens pedaler og cykelkurve. Og som direktøren afslutningsvist siger med en underspillet optimisme: ”Det handler jo bare om hensyn – og om at acceptere, at livet på letbanen lige nu er en øvelse i fællesskabets sære kunst.”
I menneskets evige søgen efter at forene friheden med nødvendigheden opstår ofte paradokser. Aarhus Letbanes succes med gratis cykelmedtagning er ét sådant paradoks: succesen har vendt sig imod sig selv og truer med at kvæle sin egen gode hensigt. Siden årsskiftet har pendlerne kunnet tage cyklen gratis med i Aarhus Letbane og Midttrafiks busser, og dermed oplever den enkelte pendler en ny og tiltalende frihed – en frihed, der nu viser sig at være dybt forbundet med nødvendighedens begrænsninger. I myldretiden, når menneskene flokkes tættest, træder problemet tydeligt frem på linje L2 mellem Aarhus H og Aarhus Universitetshospital, hvor pladsen simpelthen slipper op, og hensynet til den anden bliver sat på sin sværeste prøve. Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane, peger med en næsten eksistentiel alvor på den dilemmafyldte situation: ”Vi står med det glædelige problem, at vi har opnået succes. Men netop her bliver frihedens begrænsninger synlige – for selv den største begejstring må kende sin grænse i hensynet til andre.” Midttrafiks direktør Lars Berg fremhæver, at det kollektive ansvar nu mere end nogensinde hviler på skuldrene af den enkelte passager: ”Vi ønsker en god rejseoplevelse for alle. Men det kræver, at passagererne med cykler er opmærksomme og agerer med omtanke. Samtidig appellerer vi til, at øvrige passagerer viser rummelighed og respekt. Kun således kan fællesskabet trives.” Letbanens fremgang taler sit tydelige sprog med 6.351.212 passagerer i 2024, hvilket overstiger selv de mest optimistiske prognoser. Ambitionen om ni millioner passagerer i 2032 synes indenfor rækkevidde. Men med denne succes vokser også spørgsmålet om menneskets evne til at forvalte sin frihed med ansvarlighed. Således venter Aarhus Letbane spændt på nye togsæt, der ankommer i 2029, som en praktisk løsning på et eksistentielt problem. Indtil da må aarhusianerne lære at balancere mellem individets længsel efter fri bevægelse og fællesskabets ubarmhjertige krav om hensyn. Og spørgsmålet om pladsen til cykler forbliver et åbent og evigt eksistentielt spørgsmål – ét, som kun tiden selv kan besvare.
Passagerne vælter ind i Aarhus Letbane som et uforudset stormløb mod en gratis buffet – et festligt kaos, der nu truer med at gøre succesen til et praktisk problem. Efter beslutningen om at tilbyde gratis cykelmedtagning siden årsskiftet er cyklerne strømmet ind i togene, som var de inviteret til en fest uden vært. Nu står aarhusianerne tæt pakket i flexområderne og stirrer på hinanden med øjne, der skiftevis udtrykker begejstring og desperation. Især linje L2 mellem Aarhus H og Universitetshospitalet oplever scener, der leder tankerne hen på absurde optrin i et surrealistisk teaterstykke. Midttrafik har derfor lanceret en kampagne med en blanding af pædagogisk mildhed og underliggende irritation for at gøre passagererne opmærksomme på problemet. ”Gratis er godt, men det kræver, at passagererne forstår kunsten at dele,” udtaler Michael Borre, administrerende direktør for Aarhus Letbane. Han minder om, at den kollektivt vundne frihed til at tage cyklen med ikke må blive til kollektivt kaos. Hos Midttrafik forsøger direktør Lars Berg at mane til ansvarlighed. ”Passagererne skal tage hensyn til hinanden – og hinanden betyder altså både cyklister og ikke-cyklister,” understreger han. Han tilføjer med et strejf af sarkastisk ironi, at letbanen ellers risikerer at udvikle sig til et omrejsende cykelværksted med dårlig stemning. At letbanens popularitet har slået rekord efter rekord gør ikke udfordringen lettere. Med over 6,3 millioner passagerer i 2024 – en stigning på mere end 10 procent i forhold til året før – ser fremtiden lys og en smule klaustrofobisk ud. Ifølge Aarhus Kommune og Region Midtjyllands prognoser vil tendensen fortsætte mod ni millioner passagerer årligt i 2032. Nye togsæt forventes først at komme til i 2029, så frem til da må aarhusianerne finde sig til rette med en ny slags nærvær. Mens byen venter på flere vogne, står cyklister og pendlere skulder ved skulder, fanget i en absurd virkelighed, hvor glæden ved en gratis cykelplads bliver til en surrealistisk kamp om kvadratcentimetrene på togets flexareal. Om aarhusianerne kan mestre denne kollektive balancekunst, kan kun tiden vise.